Børn af depressive mødre kommer oftere til skade

Videnskabelige nybrud 21. feb 2021 3 min Dr. med og Ph.d. Bente Kjær Lyngsøe Skrevet af Morten Busch

Depression reducerer menneskers energiniveau og forringer deres selvbillede af at være kompetent. Det kan også påvirke forældrenes opmærksomhed på risici og reducere deres bestræbelser på at forhindre børns skader. Hovedtraumer, forbrændinger og forgiftninger kan have store konsekvenser for børnene og er omkostningsfyldt for sundhedsvæsener. Tidligere forskning i almen praksis har afsløret et behov for uddannelse i, hvordan praktiserende læger kan håndtere familier, hvor moderen har depression.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Depression er den mest almindelige psykiske lidelse. 1 ud af 5 kvinder rammes, og en særlig sårbar periode er under graviditet og efter fødslen. Depressionen har naturligt store konsekvenser for kvinderne selv, men påvirker ofte også deres familier. En ny undersøgelse af registerdata fra mere end 1 million børn og deres mødre viser, at børn af mødre med depression kommer markant oftere til skade end børn af mødre uden depression.

”Denne undersøgelse undersøgte skader hos børn såsom hovedskader, arm- og benskader, forgiftning og forbrændinger. Børnene til mødre med en første episode af depression eller første tilbagevendende depression havde den højeste risiko for skader. Denne risiko var højest i det første leveår. En forklaring kan være, at depression kan påvirke forældrenes evne til at beskytte hjemmemiljøet og overvåge børnenes risikable adfærd. Depression og skader hos børn har store socioøkonomiske omkostninger. Forskning har vist, at både forældre og læger i almen praksis kan trænes. En undersøgelse viste, at næsten alle læger i en klynge af almene praksisser fandt dette emne relevant, men næsten halvdelen følte sig ikke kompetente i denne opgave,” forklarer læge og ph.d. Bente Kjær Lyngsøe fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

Pakker ikke de farlige ting væk

Det nye studie er del af et større forskningsprojekt, der skal afdække, hvad det betyder at vokse op med en deprimeret forælder. Da kvinder har dobbelt så stor risiko som mænd for at udvikle depression, og da denne risiko forøges under graviditet og efter fødslen, har forskerne undersøgt, om mødrenes depression er forbundet med flere skader hos deres børn for de mere end 1 million levende fødte børn i Danmark i perioden 1997–2013.

”Den mest markante effekt så vi hos mødre, der gennemgik deres første depression. Her kunne vi se, at deres børn i det første leveår havde 70 % større risiko for at komme til skade end børn af mødre uden depression, men også småbørn af mødre med første tilbagevendende depression var mere udsatte, faktisk 57 % mere. Den mindste, men stadig statistisk signifikante sammenhæng var hos børn af mødre, der havde varige depressioner, eller som havde tidligere behandlet depression,” siger Bente Kjær Lyngsøe.

Forskerne forklarer, at den øgede risiko kan fortolkes som et tegn på, at en veletableret behandling af depressionen kunne forbedre mødrenes evner til at passe deres børn, så de undgår forbrændinger, kvælning, fald fra puslebord og indtagelser af farlige stoffer. Andre undersøgelser har også vist, at mennesker med depression ikke i samme grad pakker farlige ting væk og sætter sikkerhedsudstyr op.

”Børnenes alder og køn er også afgørende faktorer i risiko for skader. I takt med at børnene bliver ældre, så svinder risikoen, måske fordi børnene bliver mere motorkompetente og mere bevidste om, hvad der er farligt. Men vi kan alligevel stadig se en 15–20 % effekt, op til børnene bliver 10 år gamle,” forklarer Bente Kjær Lyngsøe.

For de ældste børn havde pigerne, hvis mødre havde depression, en signifikant højere risiko for skader end drengene, hvis mødre havde depression. Fremtidige undersøgelser bør undersøge denne kønsforskel mere.

Hyppigste dødsårsag hos børn og unge

Tidligere undersøgelser har tydet på det samme mønster, som ses i det nye studie, men de fleste har været baseret på selvrapporterede oplysninger om skader, hvilket man erfaringsmæssigt ved kan påvirke antallet af indrapporteringer. Flere undersøgelser har også fokuseret på aktive og nuværende depressioner, hvor den nye undersøgelse også kigger på overståede depressioner og skelner mellem dem, der har været under behandling længe, og dem, der netop har fået en depression.

”Vi ved, at symptomerne ved depression oftest er værst i starten, hvor symptomerne er nye og hvor behandlingen endnu ikke har haft effekt. Vi har tidligere vist, at mødrenes depression er forbundet med mindre deltagelse i børns forebyggende helbredsundersøgelser og vaccinationer de første år, men højere udnyttelse af andre lægebesøg og andre ydelser i almen praksis. Nu ser vi så også, at børn af mødre med depression har en højere risiko for skader,” siger Bente Kjær Lyngsøe.

Forskningen i depressioner er et led i et større forskningsprogram, Program for Clinical Research Infrastructure (PROCRIN), der skal bygge bro mellem forskning og klinisk praksis. Depression er én af de mest almindelige psykiske lidelser og et stort folkesundhedsproblem over hele verden med mange negative indvirkninger for de deprimerede selv og for deres børn. Da alvorlige skader samtidig er den hyppigste dødsårsag hos børn og unge, mener forskerne, at det er et helt oplagt at sætte ekstra ind.

”Det er vigtigt at være opmærksom på disse mødre og børn, og erfaringen viser, at undervisning og rådgivning af disse forældre hjælper. Uddannelse af læger og andet personale i almen praksis er også muligt og har lave omkostninger. Mange praktiserende læger føler ikke, at de har tid eller kompetence til at henvende sig til børn af mødre med depression. Retningslinjer for håndtering af depression inkluderer ikke håndtering af familieproblemer eller konsekvenser. Der er behov for at forbedre den politiske bevidsthed om, hvordan depression kan påvirke hele netværket. Uddannelse af sundhedspersonale i kontakt med mødre, der kæmper med depression eller børn med tilbagevendende skader, kan forbedre det langsigtede resultat for disse familier,” konkluderer Bente Kjær Lyngsøe.

Maternal depression and childhood injury risk: a population‐based cohort study in Denmark” er udgivet i Brain and Behavior. Program for Clinical Research Infrastructure (PROCRIN) blev etableret i 2014 med støtte fra Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020