Bloddonorer kan spare os for penge og fejltrin under pandemier

Sygdom og behandling 28. aug 2020 5 min MD, PhD, Clinical Professor Christian Erikstrup Skrevet af Anne Jensen Sand

Virologer verden over har haft svært ved at blive enige om coronavirussens reelle dødelighed. Antistoftests udført i danske blodbanker viser, at den er meget lav hos dem under 70 år. Landsdækkende tapning kan være en billig og præcis metode til at holde styr på mørketallet under fremtidige pandemier.

En af de store disputter i den offentlige og sundhedsfaglige debat har været mørketallet for den coronapandemi, næsten hele verden er smittet med.

For det antal smittede, der ikke registreres og indrapporteres, har stor indflydelse på den reelle dødelighed af SARS-CoV-2 og de påbud, som samfundet bliver underlagt.

Netop mørketallet har Christian Erikstrup, overlæge og ledende professor ved Aarhus Universitetshospital, og en række kollegaer givet deres bud på i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases.

Fra starten af april og en måned frem testede de bloddonorer over hele landet mellem 17 og 69 år for antistoffer mod coronavirus af typerne immunglobulin G (IgG) og immunglobulin M (IgM) - som kroppen producerer, når den udsættes for SARS-CoV-2. Undersøgelsen omfattede 20.640 bloddonorer, hvoraf 1,9 procent viste sig at have haft coronavirus.

Seroprævalensen (hvor mange, der har været smittet) i Region Hovedstaden var højere end de fire andre regioner til sammen. Ved at inddrage data på coronadødsfald og befolkningsstatistikker, kom forskerne frem til en opløftende ratio: kun 89 ud af 100.000 personer under 70 år, der bliver smittet med SARS-CoV-9, dør.

Virussen er oftest ikke livsfarlig for de raske

Det er et mindre alarmerende resultat sammenlignet med det, man har hørt fra virologer verden over gennem de seneste måneder.

”Nogle har hævdet, at dødsraten skal måles i promiller, mens andre har konkluderet, at den er helt op mod to procent. Men her skal man skelne mellem Case Fatality Rate, CFR, og Infection Fatality Rate, IFR,” forklarer Christian Erikstrup.

Hvor CFR dækker over antal døde set i forhold til antal diagnosticerede tilfælde, er IFR en mere stabil og universel størrelse, hvor man forsøger at inddrage de symptomfrie og ikke diagnosticerede syge. Det skulle derfor give et mere retvisende billede af, hvor dødbringende coronavirussen egentlig er.

”Vi startede vores undersøgelse, dengang epidemien var på sit højeste, og der var mange indlagte. Vi startede egentlig ud med en bekymring, for var virussen så farligere, end man skulle tro? Men det viste sig heldigvis ret hurtigt, at det var meget, meget få mellem 17 og 69 år, der afgik ved døden. Samtidig havde 1,9 procent, altså rigtig mange tusinde, haft infektionen, hvis man overfører den forekomst til hele befolkningen. Så der er langt til at nå flokimmunitet, men til gengæld er risikoen for at dø af infektionen virkelig lav,” siger Christian Erikstrup.

Blodbanker kan klarlægge mørketallet billigt og effektivt

4,7 procent af den danske befolkning er tilmeldt som bloddonorer, og på årlig basis bliver der afgivet omkring 270.000 donationer. Det har både sine fordele og ulemper at bruge bloddonorer som testgruppe, siger Christian Erikstrup, for gruppen adskiller sig fra den gennemsnitlige befolkning på flere punkter.

Eksempelvis har donorerne ingen komorbiditeter, for i det øjeblik de begynder at fejle noget andet, skal de holde pause fra tapningen. Aldersspændet er 17 til 69 år, og derfor siger resultaterne ikke noget om infektionsrisikoen for de yngste og ældste. Samtidig befinder en stor andel af bloddonorerne sig i middelklassen, hvilket potentielt fører til flere udenlandsrejser, social aktivitet og dermed risiko for at blive smittet med SARS-CoV-2.

”Til gengæld har vi i lille Danmark cirka 200 steder, hvor vi tapper. Og så er der en fordel i, at ret få kommer for kun at lade sig antistofteste og derfor er det sandsynligt, at de møder op, fordi de også skal aflevere blod. Hvis du laver en bred undersøgelse af baggrundsbefolkningen, hvor du inviterer folk til at komme ind for at få en test, er det ofte langt under halvdelen, der kommer,” siger Christian Erikstrup.

Eftersom blodbanker opererer på kontinuerlig og udbredt basis, er den form for testmetode ifølge Christian Erikstrup egnet til at klarlæggge regionale forskelle og epidemiske sæsonudsving. Hvis man supplerer det med antistofprøver fra de ældre og unge under 17 år, med og uden komorbiditeter, vil man få et ret nuanceret indblik i mørketallet, vurderer Christian Erikstrup.

Blodbanker kan derfor være en billig og effektiv del af sundhedsmyndighederne og politikernes palette under fremtidige pandemier.

”Det er en kosteffektiv måde at lave undersøgelser på, for vi har allerede blodet. At få blodprøven kostede os kun et ekstra samtykke, hvor donorerne skulle indvillige i også at blive testet for antistoffer. Ingen takkede nej,” siger Christian Erikstrup.

Social afstand er til for de sårbare

Modsat lande som Storbritannien og Sverige reagerede den danske regering resolut og sendte allerede den 11. marts landet i delvis dvale. Skoler og institutioner blev lukket, folk blev opfordret til at arbejde hjemmefra, og forsamlinger på mere end 100 personer blev forbudt. Grænserne lukket, forsamlingerne mindre og påbuddene mere restriktive.

Coronavirussens mørketal er ikke kun vigtigt for at kunne bilægge forskernes uenigheder, men også for økonomien og politikernes beslutninger.

Christian Erikstrup og kollegaerne startede deres antistoftests, dengang de allerførste serologiske tests kom til landet og havde en følsomhed på 82,6 procent.

Siden da er de blevet endnu mere præcise. Men de tidlige tal var vigtige for at kunne blive klogere på et mørketal, man endnu vidste meget lidt om. Det var også dengang, at man så småt begyndte at tale om flokimmunitet på pressemøderne.

En af uvishederne ved SARS-CoV-2 er, i hvor høj grad man udvikler immunitet over for virussen og hvor længe. Med en kontinuerlig blodtapning kan man kortlægge udviklingen og niveauet af antistoffer over tid. Derfor håber Christian Erikstrup og kollegaerne at kunne blive ved med at følge bloddonorerne i de kommende måneder. Især nu hvor antallet af bekræftede smittetilfælde er steget lidt igen.

”Det, vi hører fra kollegaer og selv ser en tendens til, er, at en sværere infektion giver en højere koncentration af antistoffer hos den enkelte. Derfor kunne man godt forestille sig, at de helt asymptomatiske tilfælde har meget lave niveauer af antistoffer. Med de nyeste tests bliver langt de fleste, som har haft infektionen, testet positive for antistoffer. Og det er jo i virkeligheden en god ting, for det betyder både, at det er noget vi kan måle rimelig præcist på, og at man formentlig bliver immun over for coronavirussen,” forklarer Christian Erikstrup.

Men selvom man ser ud til at blive resistent, indikerer tallene fra den danske bloddonorundersøgelse også, at flokimmuniteten er langt væk.

”Senest kom der et nyt landsdækkende studie fra Spanien udgivet i tidsskriftet The Lancet, hvor man har antistoftestet over 60.000 mennesker og fandt en seroprævalens på fem procent. Så selv i et land, der har været væsentlig hårdere ramt end Danmark, er der altså langt til flokimmunitet,” siger Christian Erikstrup.

Serologiske studier har derfor ikke kun givet en coronaspecifik, men også en basal viden om, hvilke interventioner der generelt fungerer under pandemier. Hvis vi ikke får et reelt billede af, hvor farlig de egentlig er, risikerer vi at tage forhastede, forkerte beslutninger og måske unødigt dyre beslutninger.

”Vores data viser, at coronavirussen ikke er særlig farlig for de ellers raske, altså folk under 69 år og uden komorbiditeter, og at flokimmunitet ikke er noget, man lige opnår på tre måneder. Det er rigtig dyrt for samfundet at være lukket ned. Det, som studiet også taler for, er, at lade de yngre og raske gå på arbejde og så passe på samt holde afstanden til de sårbare og ældre medborgere,” lyder det afslutningsvist fra Christian Erikstrup.

Estimation of SARS-CoV-2 infection fatality rate by real-time antibody screening of blood donors” er udgivet i Clinical Infectious Diseases. En af artiklens medforfattere er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.

Christian Erikstrup is chair professor of clinical immunology at Aarhus University and head of blood production at the Department of Clinical Immunolo...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020