EN / DA
Kost og livsstil

Samspil mellem svampe og mennesker betyder mere, end vi tror

De fleste af de bakterier, der lever i vores tarmsystem og på vores hud, hjælper os med at bekæmpe sygdom. Bedst som vi havde vænnet os til bakteriers vigtige betydning for menneskets liv, melder endnu en spiller sig på banen. Ny forskning viser, at vi muligvis har fokuseret alt for lidt på at studere, hvordan svampe påvirker vores kroppe. De kan nemlig vise sig at være mindst lige så væsentlige for vores sundhed og velvære som bakterierne.

Siden svampene evolutionært blev skilt fra planter for milliarder af år siden, har de været en integreret del af alle økosystemer – også det menneskelige. Svampe bebor derfor - præcis ligesom bakterier - menneskets overflader som fx huden og tarmsystemet. Selvom ændringer og ubalancer i sammensætningen af tarmsvampe tidligere er blevet forbundet med lidelser som inflammatorisk tarmsygdom, tyktarmskræft og allergi, er der kun lidt viden om, hvordan svampene påvirker kroppen. Nu er der dog nyt.

”For 10 år siden jagtede vi proteiner, der interagerer med én af naturens mest udbredte stoffer, kitin. Kitin findes i rigt mål i vores mad fx i skelettet hos krebsdyr og hos svampe. Dengang fandt vi, at kitin kan binde til proteinet fibrinogen C domain-containing 1 (FIBCD1). Vores helt nye forskning viser nu, at FIBCD1 formentlig er én af nøglerne til at forstå, hvordan menneskets krop interagerer med svampe,” forklarer lektor Jesper Bonnet Møller fra Cancer- og Inflammationsforskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, Odense.

Færre svampe betyder mindre inflammation

Kitin er den næstmest hyppige naturlige biologiske polymer i verden – kun overgået af cellulose. Forskere er meget interesserede i, hvordan kitin påvirker mennesker, fordi kitin er en meget vigtig bestanddel af cellevæggen hos svampe. Alligevel har forskere hidtil kun kunnet finde meget lidt om, hvordan FIBCD1 interagerer med kitin inde i den menneskelige krop.

”Med vores nye forskning prøvede vi at forstå, hvordan FIBCD1 påvirker interaktionen mellem mennesker og især svampene i vores tarmsystem. For at studere det nærmere undersøgte vi tarmsystemet hos mennesker for at afgøre, om det faktisk er dér, at FIBCD1 kommer til udtryk, eller om FIBCD1 primært findes andre steder i kroppen.”

De målinger gav et klart billede, da FIBCD1 primært blev fundet på overfladen af de epithelceller, der udgør det yderste lag af det menneskelige tarmsystem. For at undersøge om og hvordan FIBCD1 reagerer på tilstedeværelsen af mikroorganismer som bakterier og svampe, valgte forskerne at undersøge mus. Mus har – i modsætning til mennesker – ikke naturligt FIBCD1 i tarmene. Effekten af at tilføre FIBCD1 var markant.

”FIBCD1 påvirkede sammensætningen af mikroorganismerne i musenes tarme markant. Tilsyneladende havde det ingen effekt på mængden og typer af bakterier. Derimod faldt svampemængden markant og specifikt kunne vi se, at mængden af især dominante svampetyper som Candida faldt drastisk.”

For at undersøge om ændringerne i svampesammensætningen så faktisk påvirkede musenes helbred og trivsel, blev musene udsat for en betændelsestilstand i tarmsystemet som minder om colitis ulcerosa – den inflammatoriske tarmsygdom, som rammer mange mennesker.

”Der var en bemærkelsesværdig forskel mellem musene, der udtrykte FIBCD1 i deres tarme, og dem der ikke havde det. Musene uden FIBCD1 havde en markant øget dødelighed. Samtidig tabte de sig markant mere og havde en langt kraftigere betændelsesreaktion i tyktarmen.”

Stor betydning for sundhed og sygdom

Den ny forskning kan vise sig at være godt nyt for mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa – lidelser, der rammer en stadig stigende del af befolkningen i vores moderne samfund. Årsagen til den stigning er dog ukendt. Mennesker har normalt kitinaser, der kan nedbryde kitin og adskillige immunreceptorer, der kan genkende kitin, hvilket får immunsystemet til at reagere.

”Vi prøver at forstå, hvordan disse mekanismer spiller sammen med de molekylære mekanismer ved FIBCD1, og hvordan det alt sammen medvirker til udviklingen af tarmsygdommene. Ved at forstå dét kan vi på længere sigt udvikle nye behandlingsmuligheder for den stigende gruppe af berørte mennesker.”

De nye forsøg er i første omgang med til at identificere FIBCD1 som en ny og hidtil ubeskrevet genkendelsesreceptor – gennem hvilken det menneskelige tarmsystem ikke kun kan genkende, men tilsyneladende også styre svampekolonisering og derigennem dæmpe tarminflammation.

“Selvom svampene kun udgør cirka 1–2% i antal af menneskets samlede mikrobiom, er svampene markant større fysisk end både bakterier og virus. Derfor bliver deres betydning ofte også undervurderet.”

Og det er ifølge Jesper Bonnet Møller ikke kun i forbindelse med inflammatorisk tarmsygdom, at betydningen af svampene undervurderes, men fx også under antibiotikabehandling, der i sig selv kan medføre en forøget mængde af svampe i tarmene.

”Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at interaktion mellem mennesker og svampe har markant større betydning, end vi oftest tror. Hvis vi kan lære at styre svampene i vores kroppe bedre, er det derfor en meget væsentlig nøgle til at forbedre sundhed og mindske sygdom hos mennesker.”

Modulation of the fungal mycobiome is regulated by the chitin-binding receptor FIBCD1” er udgivet i Journal of Experimental Medicine. Jesper Bonnet Møller modtog i 2015 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”The role of the novel chitin receptor FIBCD1 in inflammatory bowel disease and helminth infections” og igen i 2019 til projektet “FIBCD1-mediated regulation of intestinal fungi in inflammatory bowel disease”.

Jesper Bonnet Møller
Associate Professor
Research in the department is performed on a high international level within the area of cancer and the immune system by using innovative molecular and biomedical technologies to increase the understanding of mechanisms within important diseases, and furthermore develop new and more individualized treatments. The department is bridging between the clinical departments at Odense University Hospital and the more basic science oriented departments at the Faculty of Science. Research is communicated through highly estimated peer-reviewed international journals to the health sector and the society. The department teaches medical, chiropractor, and biomedical students. They are taught basic biomedical courses e.g. immunology, molecular and cell biology and cancer biology.