Migræne? Bloddonation lindrer ikke symptomerne

Sundhed og velvære 9. maj 2024 4 min Associate Professor Thomas Folkmann Hansen Skrevet af Kristian Sjøgren

Der eksisterer et vedvarende rygte om, at det at give blod kan mindske symptomerne på migræne. Den idé skyder et stort studie nu ned, da forskerne bag studiet slet ikke kan finde belæg for tanken. Måske er der en kortvarig effekt, men den er uinteressant at undersøge nærmere, siger forsker.

Migræne kan være voldsomt invaliderende, og mange vil gøre hvad som helst for at komme af med hovedpinen. 

For nogle er den rigtige tilgang smertestillende medicin, triptaner eller de nyeste lægemidler på markedet, hvilket vil sige monoklonale antistoffer eller gepanter. 

For andre er alternativ behandling vejen frem, og her har mange mennesker i århundrede kigget i retning af blodtapning, altså at fjerne trykket i hjernen ved at få tappet en halv liter blod.

Der kan være mange videnskabelige argumenter for, at det at få tappet blod kan være smertelindrende ved migræne, men i et nyt stort studie har forskere ikke fundet belæg for at sige, at det virker. 

Det at have migræne var i studiet hverken forbundet med ændret adfærd i forhold til bloddonation, ligesom bloddonation heller ikke var forbundet med reduceret forekomst af migræne. 

"Vi betragter det som uinteressant at undersøge nærmere. Havde vi set et signal, var der måske noget at komme efter, men vi kan i vores studie ikke se, at der skulle være en kobling mellem det at give blod og det at have færre symptomer på migræne," fortæller en af forskerne bag studiet, lektor Thomas Folkmann Hansen fra Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet. 

Forskningen er offentliggjort i Transfusion.

Ikke helt fjerne tanke

Det er ikke en helt fjern tanke, at det at give blod kunne have en effekt på symptomerne på migræne. 

Thomas Folkmann Hansen fortæller, at forskerne i de indledende undersøgelser op til studiet spurgte både personer med migræne og personale på bloddonationsklinikker ind til spørgsmålet, og her var det et velkendt fænomen. 

På klinikkerne fortalte personalet, at nogle bloddonorer kom og fik tappet blod af den grund, at de havde migræne, mens nogle personer med migræne fortalte, at de var sikre på, at deres læge havde anbefalet det.

Det er heller ikke svært at forestille sig en mekanisme, hvormed det at give blod kan reducere symptomerne på migræne. 

Man kan for eksempel sagtens forestille sig, at det at få tappet en halv liter blod kan reducere tryk i blodårerne, også i hjernen, og at det kan være smertelindrende i forhold til migræne. 

Man kan ifølge Thomas Folkmann Hansen også forestille sig, at forskellige molekyler i blodet er involveret i migræneanfald, og at koncentrationen af disse molekyler i blodet bliver fortyndet, når man giver blod, og blodet bliver erstattet med først og fremmest vand. 

"Man kan hurtigt komme med en masse videnskabelige argumenter for, at det at være bloddonor kan reducere graden af migræne. Derfor er det også interessant at undersøge. Det har dog ikke været undersøgt før," forklarer han. 

Flere end én mio. danskere med i studie

I studie besluttede forskerne sig for at lade data tale. 

Det vil sige, at de undersøgte sammenhængen mellem migræne og bloddonation i to store kohorter. 

Den ene kohorte var med over én mio. danskere, som var bloddonorer. Her undersøgte forskerne for forskelle i adfærd relateret til bloddonation mellem personer i behandling med triptaner for migræne og personer fra baggrundsbefolkningen. 

Den anden kohorte var en kohorte fra Det Danske Bloddonorstudie, hvor forskere specifikt havde spurgt til 60.000 danskeres helbred, herunder om de havde migræne. 

Forskerne undersøgte i de to kohorter både, om der var forskel i adfærd blandt bloddonorer mellem personer med og uden migræne, og om der var tegn på, at antallet af migræneanfald faldt hos bloddonorer. 

"Hvis det at give blod virkelig hjælper på graden af migræne, ville vi forvente, at det kunne ses som en adfærdsændring hos personer med migræne i forhold til det at give blod," siger Thomas Folkmann Hansen. 

Bloddonation leder ikke til adfærdsændringer

Hvis man som person med migræne havde håbet på, at bloddonation kunne være en vej ud af smerterne, er resultatet af studiet dog skuffende læsning: 

Forskerne fandt ikke, at bloddonorer havde færre tilfælde af migræne. 

Forskerne fandt heller ikke, at der var flere bloddonorer blandt personer med migræne. 

Der var heller ingen forskel i, hvor vedholdende personer med migræne var i forhold til at give blod. 

Faktisk var der tendens til, at personer med migræne oftere stoppede med at give blod. 

Personer med migræne gav også blod med lidt længere tid mellem hver donation. 

Da forskerne udelukkende kiggede på personer med genetisk disposition for migræne og altså ikke på diagnoser med migræne eller behandling med triptaner, fandt de heller ingen forskel mellem personer med genetisk disposition og baggrundsbefolkningen. 

På baggrund af resultaterne konkluderer forskerne, at der ikke er en fugls føde på tanken om at bruge bloddonation som middeltil at mildne symptomerne på migræne. 

"Vi må konkludere, at der ikke er grund til at undersøge emnet nærmere. Vi havde forventet, at hvis det at give blod rent faktisk havde en effekt på migræne, ville vi kunne se det som en adfærdsændring i forhold til bloddonation, men det finder vi ikke," siger Thomas Folkmann Hansen. 

Mulig lille effekt leder ikke til adfærdsændringer

Thomas Folkmann Hansen vil ikke helt afvise, at nogle personer med migræne kan have gavn af bloddonation, men i så fald vil effekten være meget kortvarig. 

Man kan som sagt godt forestille sig, at det at få tappet blod kan ændre på trykket eller koncentrationen af molekyler i blodet med relevans for migræne, men hvis det skulle komme med en lindrende effekt, vil den ikke vare ved ret lang tid. 

Kroppen og blodet er nemlig bygget på den måde, at når kroppen mister blod, erstatter den det igen inden for kort tid. Trykket ændres nærmest ikke, og koncentrationen af forskellige molekyler i blodet vil være normaliseret indenfor nogle uger. 

Hvis bloddonation havde en kortvarig effekt, skulle man i så fald give blod ret ofte, hvilket ikke giver mening og er urealistisk. 

"Og så må vi også konstatere, at selv hvis der er en effekt, er den ikke stor nok til, at personer med migræne ændrer adfærd i forhold til bloddonation. Oplevede de mindre grad af migræne efter hver bloddonation, om det så kun varede ved i en kort periode, ville vi forvente, at personer med migræne gav blod oftere end baggrundsbefolkningen, men vi finder det modsatte," forklarer Thomas Folkmann Hansen. 

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020