På under 50 år er den globale forekomst af overvægt næsten tredoblet, så 4 ud 10 voksne mennesker ifølge statistikkerne bærer rundt på for mange kilo. Livsstilsændringer, medicin og kirurgiske indgreb er nogle våben i kampen, mens andre har sværget til probiotika for at genoprette tarmens naturlige balance. Et helt nyt studie viser dog, at effekten af de levende organismer er meget svær at forudse. Ved at bruge to forskellige usunde diæter viste forskerne et diætafhængigt – men dog modsatrettet – respons af to nært beslægtede probiotiske stammer.
Lactobacillus, Bifidobacterium, Saccharomyces, Streptococcus, Enterococcus….
Kære bakterier har mange navne, og lad det være sagt med det samme. Der er meget, der tyder på, at brugen af levende bakterier – probiotika – på mange områder styrker menneskers sundhed. Alligevel peger beviser fra kliniske forsøg i meget forskellig retning, og de er ofte af meget lav kvalitet. En god forklaring på det kommer dog via et helt nyt studie.
”Hvorvidt manglen på tydelige resultater i tidligere undersøgelser skyldes metodologiske, genetiske eller miljømæssige faktorer, er usikkert. Vi undersøgte derfor effekten af forskellige probiotika med både fedtfattige og fedtrige diæter. Selv med den samme type probiotika havde de to fedtrige diæter vidt forskellige effekter. HVor den ene fedtrige diæt slankede, havde den anden den modsatte effekt. Meget tyder på, at specifikke probiotika skal suppleres af en specifik diæt,” fortæller Benjamin Anderschou Holbech Jensen, lektor på Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitets Sundhedvidenskabelige Fakultet.
Klassisk fedtrig eller fastfood-lignende
Probiotika er pr. definition levende mikroorganismer, der giver en sundhedsfordel for værten, når de tilføres i passende mængder. Forskningen i hvilke mikroorganismer og i hvilke passende mængder, de skal tilføres, har været intens, specielt fordi nogle forsøg har vist lovende potentiale til at reducere fedme, insulinresistens og den udbredte fedtleversygdom NAFLD.
”Det undrede os dog, at der også var en hel del studier, hvor foreslåede probiotika ikke bare var uden effekt, men hvor de ligefrem virkede til at have en negativ effekt. Vi arbejder i laboratoriet meget med biologisk kontekst. Hvis behandlingen skal blive en succes, er der derfor et kæmpe behov for en forbedret forståelse af specifikke bakteriers specifikke evner i en given situation. Da bakterier er meget promiskuøse/omstillingsparate, er vores teori at probiotika skal følges op med en specifik diæt, der passer til den valgte behandling,” siger Benjamin Anderschou Holbech Jensen.
For at bevise deres hypotese lavede forskerne en systematisk gennemgang, hvor de i 12 uger fodrede mus med en fedtfattig referencediæt eller en af to lige energirige diæter med højt fedtindhold og højt sukkerindhold – en klassisk diæt med højt fedtindhold og en fastfood-lignende diæt. Derudover fik musene et dagligt tilskud af en af to ret ens, men dog forskellige, probiotiske Lactobaccillus mælkesyrebakteriestammer: Limosilactobacillus reuteri (L. reuteri) eller Lacticaseibacillus paracasei (L. paracasei) eller placebo (vand).
”Effekten af de to probiotika var konsekvent og reproducerbar, men vidt forskellig i forhold til de to diæter. L. paracasei forhindrede vægtforøgelse, forbedrede insulinfølsomhed og beskyttede mod udvikling af fedtlever hos musene, når de fik den klassiske fedtrige diæt, men ikke fastfood-diæten. Omvendt var det med L. reuteri. Det var kun på fastfood-diæten, at den forbedrede sukkerregulering og reducerede fedtlever-udvikling. Disse prækliniske fund i mus er i fuld tråd med lignende observationer fra et humant randomiseret kontrolstudie, der er publiceret i samme udgave i samme tidsskrift som vores kontrollerede prækliniske musestudie,” fortæller Benjamin Anderschou Holbech Jensen.
Usikkert hvad forårsager diætafhængighed
Det er første gang, at nogen undersøger effektivitet af probiotika i to fedtrige diæter, der er forskellige men ens i energiindhold, og resultaterne sætter to streger under, at det altså ikke er nok bare at overveje energiniveau i kosten, men at selve sammensætningen af kosten er afgørende.
”Vi viser så i vores nye studie, at et probiotisk respons er afhængig af den eksperimentelle diæt. Det forklarer også, hvorfor tidligere undersøgelser har givet umiddelbart forvirrende resultater på grund af forskelle i diæternes energi- og fiberindhold. Så de nye resultater er vigtige pejlemærker for at tolke fremtidige resultater korrekt,” siger Benjamin Anderschou Holbech Jensen.
Selvom det fortsat er usikkert, hvad der forårsager de diætafhængige virkninger på probiotikas effektivitet, kan en mulig forklaring være, at forskellige bakteriestammer er afhængige af specifikke næringsstoffer i kosten. De nye resultater fremhæver derfor i den grad behovet for at tage kostens virkning med i ligningen – både når man planlægger kliniske forsøg, og formentlig også i sidste ende, når man skal hjælpe mennesker til et sundere liv og forsøge at hjælpe mennesker med svær overvægt og kardiometaboliske sygdomme.
”Svær overvægt er den førende risikofaktor for kardiometaboliske følgesygdomme. Vi kan se, at livsstilsinterventioner som diætrestriktioner måske kan give akutte vægttab, men at effekten falder over tid. Så det er vigtigt at have flere alternativer til medicin mod svær overvægt som fx kliniske indgreb, fx gastrisk bypass, der er mere vellykkede, men også meget invasive. Her kan probiotika vise sig at blive et vigtigt redskab til at vedligeholde et livsstilsinduceret vægttab, i takt med at vi nu forhåbentlig begynder at forstå dem bedre,” lyder det afslutningsvis fra Benjamin Anderschou Holbech Jensen.
