Forskere har fundet bakterier og rester af bakterier i menneskers fedtvæv og andre metaboliske væv, men de ved ikke helt, hvad bakterierne laver der, og hvad det betyder for risikoen for udvikling af sygdom. "Vi har brug for meget mere forskning inden for området," siger en forsker.
Det er efterhånden veletableret, at bakterier i og på os har stor betydning for vores helbred.
Det gælder blandt andet tarmbakterier, der har stor betydning for udvikling af alt fra hjertekarsygdomme til svær overvægt. Bakterier på huden, i lungerne, i underlivet og i næsen har også betydning for vores helbred. Nogle bakterier vil vi rigtig gerne have, fordi de er gavnlige for vores helbred, mens andre helst skal forsvinde helt.
I 2020 fandt forskere ud af, at der rent faktisk også findes bakterier og bakterielt producerede molekyler i vores fedtvæv. Hvordan de er kommet der, og hvad det har af betydning for vores helbred, er stadig uafklaret, men det bør vi gøre noget ved.
Det mener i hvert fald en af de forskere, som har været med til at gøre de opsigtsvækkende fund.
Ifølge postdoc Lucas Massier fra Karolinska Institutet i Sverige kan bakterier i fedtvæv have betydning for udvikling af en lang række sygdomme, og derfor bør forskere også gøre mere for at studere betydningen af bakterier i fedtvæv, og om de måske kan være mål for nye behandlinger.
"Det er et meget debatteret område, som endnu ikke er velundersøgt, fordi forskningsfeltet først åbnede op for ti år siden. Nu har vi behov for at finde ud af, hvad der skal til, for at vi kan bevæge os fremad mod en større forståelse," siger han.
Lucas Massier har med sine kollegaer udgivet en såkaldt perspektivartikel over, hvad der i deres øjne bør være de kommende skridt inden for forskning i bakteriers rolle i fedtvæv. Artiklen er publiceret i Nature Metabolism.
Ikke et tilfældigt fund
To videnskabelige studier fra 2020 identificerede, at bakterier formentlig spiller en rolle i vores fedtvæv. De første studier blev mødt med mistænkelighed, og andre forskere spekulerede i, om fundet af bakterier i menneskers fedtvæv var resultatet af forurening i undersøgelserne og ikke et naturligt fænomen.
Det er dog stort set blevet afvist sidenhen, og den nuværende hypotese lyder, at bakterier migrerer fra tarmen til fedtvævet, uden at hypotesen fortæller noget om hvordan eller hvorfor.
"Nogle af de første studier inden for området var meget dårligt lavet, og resultaterne var mindre troværdige. Men vi er efterhånden der, hvor vi er ret sikre på, at bakterier spiller en rolle i fedtvævet, men vi ved endnu ikke hvilken," forklarer Lucas Massier.
Kan have betydning for udvikling af sygdom
Det er nærliggende at tro, at bakterierne kan spille en rolle i fedtmetabolismen i kroppen, ligesom bakterier i tarmene gør det.
Måske har bakterierne og de bakterielle molekyler, som de efterlader i fedtvævet, betydning for risikoen for overvægt, metaboliske sygdomme eller hjertekarsygdomme.
Er det tilfældet, vil det være interessant at undersøge, om man ved at manipulere sammensætningen af bakterierne i fedtvævet kan påvirke risikoen for udvikling af disse sygdomme.
Det gør man allerede, når det kommer til tarmbakterierne. Inden for det område foregår der mange forsøg, hvor forskere prøver at ændre sammensætningen af bakterier i tarmene med det formål at mindske symptomer på sygdom eller helt kurere dem.
"Vi må gå ud fra, at alting har et formål, og at bakterierne ikke bare er i fedtvævet, uden at det har en betydning. Opgaven er nu at finde ud af, hvad den betydning er," siger Lucas Massier.
Bakterier har betydning for fedtvævets metabolisme
De spæde skridt mod at øge forståelsen af bakteriernes rolle i fedtvæv har forskere taget i både forsøg med mus og i cellekulturer i laboratoriet.
Disse forsøg har blandt andet vist, at fedtcellerne får ændret deres metaboliske profil, når de udsættes for bakterier, lipopolysakkarider fra bakterier og bakterielt DNA taget direkte fra tarmen.
Effekten er ofte minimal, men den er målbar selv ved klinisk relevante koncentrationer, og ofte er resultatet inflammation.
"Men det er endnu uvist, om det har betydning for udvikling af svær overvægt og diabetes," siger Lucas Massier.
Han uddyber, at det dog ikke er sikkert, at alting er skidt. Nogle bakterier eller bakterielle produkter kan måske forbedre insulinfølsomheden og derved bidrage til et sundere helbred.
Det er derfor relevant at forstå, hvilke bakterier der er gode at have i fedtvævet, og hvilke vi helst skal slippe af med for at leve så sundt og sygdomsfrit som muligt.
"Det kan give os en bedre forståelse for risikoen for udvikling af metaboliske sygdomme, og om nogle af de her bakterier eller deres produkter måske kan være mål for nye behandlinger," siger Lucas Massier.
Behov for mange flere studier
Formålet med artiklen i *Nature Metabolism* er at udstikke en retningslinje for den fremtidige forskning inden for området.
Den forskning skal ifølge Lucas Massier blandt andet bestå af flere in vivo-studier, altså studier i levende dyr. Der skal også laves flere funktionelle cellestudier, hvor forskere undersøger, hvad bakterierne og de bakterielle produkter helt præcist laver i fedtvævet og fedtvævets celler.
"Vi tror ikke, at der er tale om et decideret vævs-mikrobiom, men vi er ikke sikre på, hvad sammensætningen af bakterier og bakterielle produkter har af betydning. Det skal vi undersøge nærmere, så vi om fem år har en dybere forståelse af, hvad bakterierne laver i vores fedtvæv, hvad det betyder for vores helbred, og om vi bør gøre noget ved dem," siger Lucas Massier.
