100 skeletter afslører den danske befolknings dramatiske baggrund og udvikling

Fremtidens teknologi 22. feb 2024 5 min Professor in evolutionary genomics and biodiversity Morten Erik Allentoft Skrevet af Kristian Sjøgren

To gange i forhistorien er hele den danske befolkning blevet udskiftet med folk, som kom udefra. Et stort studie afslører nu, hvordan denne udskiftning er foregået, og hvad det har betydet for danskernes udseende, levevis, og spisevaner i vores fjerne fortid.

En hidtil uhørt omfattende kortlægning af DNA fra gamle danske knogler afslører i detaljer, hvordan den genetiske sammensætning af folk har set ud i Danmark gennem de seneste 10.000 år. Kortlægningen afslører blandt andet, at "danskerne" som folk er blevet totalt udskiftet hele to gange, og at den gruppe af mennesker, der bragte bondestenalderen til Danmark, faktisk kun fik lov til at bo her i 1.000 år, før de blev smidt på porten af et nyt folk, der kom fra de store stepper mod øst.

Dette folk fra øst erstattede bondestenaldermenneskerne for omkring 5.000 år siden, og deres genetik har blandt andet gjort, at nutidens danskere, sammen med andre folk fra det nordlige Europa, er blandt de højeste i verden. Det er også fra dette steppefolk fra øst, at mange danskere har deres lyse hår og blå øjne.

"Danmark er et unikt land at lave denne form for undersøgelser i, fordi vi har udgravet og bevaret utroligt mange gamle knogler fra mennesker, der levede her for tusinder af år siden. Ved at kortlægge DNA'et i disse knogler kan vi se, hvordan ikke bare kulturer har ændret sig gennem de seneste mange tusinder af år, men også hvordan folkene i sig selv blev udskiftet med nye, der kom fra andre steder i Eurasien," fortæller en af forskerne bag studiet, professor Morten Allentoft fra Curtin University, Australien, og Globe Institute ved Københavns Universitet, Danmark.

Forskningen er offentliggjort i Nature.

Grundig undersøgelse af 100 skeletter

I studiet har forskerne lavet den til dato mest omfattende DNA-analyse af gamle knogler, der er fundet i Danmark. Foruden at kende de arkæologiske forhold og det geografiske fundsted for knoglerne, har forskerne kortlagt store dele af arvemassen, udført kulstof-14-dateringer, og foretaget isotop-analyser.

Med de mange data var det muligt for forskerne både at få et meget præcist billede af, hvordan de mennesker, som knoglerne stammer fra, så ud rent fysisk og genetisk, ligesom de meget præcist kunne datere dem og med isotopanalyserne også kortlægge deres kost.

Dataene blev holdt op imod de store kulturelle forandringer i Danmark inden for de seneste 10.000 år, fra skiftet mellem de forskellige jæger-samler-kulturer (Maglemosekulturen, Kongemosekulturen, og Ærtebøllekulturen) til skiftet fra jæger-samler-kultur til bondestenalder og den tidlige bronzealder.

Det samlede datamateriale tegner et helt nyt og meget mere præcist billede af, hvad der er sket i Danmark i næsten hele den tid, der har levet mennesker her.

Jæger-samlere-kulturer var genetisk set ens

Tager vi alle fundene i kronologisk rækkefølge, viser det genetiske materiale, at skiftet mellem de forskellige jæger-samler-kulturer blot var et kulturskifte og ikke en udskiftning af ét folk med et andet. Det folkefærd, der udgjorde Maglemosekulturen, var med andre ord genetisk set det samme folk, der nogle tusinde år senere udgjorde Kongemosekulturen og endnu senere Ærtebøllekulturen.

Det ældste genetiske materiale afslørede også, at vi altid har haft individer med blå øjne, men at jæger-samlerne generelt var mørkere i huden, end vi er i Danmark i dag.

"I denne del af studiet lukker vi debatten om, hvorvidt de forskellige jæger-samler-kulturer repræsenterer forskellige folk, der er kommet til landet. Der var helt klart genetisk kontinuitet. Derudover gjorde vi også et meget sjovt fund, idet vi kunne identificere, at et barn, der var begravet ikke langt fra det sted, hvor man fandt Ærtebøllemanden, faktisk var Ærtebøllemandens søn. Derved fik vi lukket en 6.000 år gammel faderskabssag," siger Morten Allentoft.

Danskerne holdt bondestenalderfolk fra døren i 1.000 år

På samme tidspunkt som Ærtebøllemanden var et nyt folk med genetiske rødder i Mellemøsten begyndt at brede sig over Europa, og med sig bragte de bondestenalderen. I hele Europa blev de oprindelige jæger-samler-kulturer erstattet af bondestenaldermennesker, og det genetiske materiale viser, at der var tale om en kæmpe folkevandring, som visse steder resulterede i en befolkningsopblanding og andre steder i en decideret befolkningsudskiftning.

Situationen i Danmark hører til i den sidste kategori, men DNA'et sammenholdt med kulstofdateringerne i de 100 danske skeletter afslører, at bondeindvandringen fra syd skete 1.000 år senere på disse breddegrader. Jæger-samlerne i Danmark var med andre ord i stand til at holde bondestenalderfolket stangen i 1.000 år længere end i Mellemeuropa.

Til sidst måtte "danskerne" dog også give op og lade sig erstatte af et folk, der oprindeligt kom fra Mellemøsten og havde udbredt bondestenalderen op gennem hele Europa. Med dette nye folk fra syd blev danskerne mere lyse i huden, og da de først havde etableret sig i Danmark, blev de oprindelige jæger-samlere skiftet ud på rekordtid stort set uden at efterlade genetiske spor i den nye befolkning.

"Danmark er måske det sted i Europa, hvor overgangen fra jæger-samlere til bondestenalder sker hurtigst. Det er en dramatisk overgang, hvor skiftet fra det ene folk til det andet går meget stærkt og involverer langt mindre genetisk integration mellem det oprindelige folk og det nye, end vi finder i for eksempel Sydeuropa," siger Morten Allentoft.

Bondestenalderfolket udskiftet på rekordtid

Bondestenalderfolket, som i resten af Europa fik flere tusinder år til at etablere sig og trives, havde i Danmark kun 1.000 år som danskere, før de blev erstattet af et nyt folk med genetisk ophav på de store stepper i det nuværende Ukraine og Rusland. Dette steppefolk, kaldet yamnaya, vandrede ind i Østeuropa for 5.000 år siden og opblandedes med nogle lokale bondestenalderfolk fra Østeuropa. Her blev den snorekeramiske kultur grundlagt og derfra udbredt over Europa i rekordfart, hvor folkene erstattede de bondestenalderfolk, der levede der.

I Sydeuropa var der igen større grad af assimilation, hvor forskerne i det genetiske materiale kan se en opblanding af DNA. 

I Nordeuropa var opblandingen mindre, og igen skiller Danmark sig ud ved, at der her sker en total udskiftning af befolkningen. 

Dette dramatiske skifte, fra et bondestenalderfolk med rødder i Mellemøsten, til at danskerne via de snorkeamiske folk fik store mængder yamnaya-DNA i deres arvemasse, skete for små 5.000 år siden. 

Det var her, den 'moderne dansker' blev skabt rent genetisk. Siden da har der ikke været nogen større genetiske ændringer af befolkningen i landet. 

Analyserne afslører også, at Yamnaya-DNA'et gjorde danskerne højere, idet der i deres arvemateriale var større genetisk disposition for at blive høj og mere robust.

"Yamnayaerne var et meget højt folk, og derfor kan vi også se, at folk er højere i nutidens Europa, hvor der er meget Yamnaya-DNA i befolkningen. Det gælder i høj grad i Nordeuropa, hvor vi i dag har mere Yamnaya-DNA, mens folk er mindre i Sydeuropa, hvor der var større genetisk opblanding mellem de lokale bondestenalderfolk og indvandrerne med Yamnaya-DNA," forklarer Morten Allentoft. 

Det nye folk ændrede landskabet i Danmark

Som en sidste analyse undersøgte forskerne også pollen fra flere tusinde år gamle sedimenter fra gamle søer. 

Deri kunne de se, hvordan vegetationen i Danmark ændrede sig, i takt med at befolkningen ændrede sig fra jæger-samlere til bondestenalderfolk og igen til Yamnaya-beslægtede folk. 

Også her finder forskerne en dramatisk overgang, hvor det står meget klart, at i takt med at befolkningen bliver udskiftet, sker der store forandringer i landskabet. 

Skove bliver brændt ned for at gøre plads til marker med nye kornarter. 

"Det hele korrelerer, så skiftet i befolkningen fører til et skifte fra skov til landbrugsland. Det er ikke kun befolkningen, som ændrer sig med ankomsten af de forskellige folk. Det gør landet også," siger Morten Allentoft. 

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020