EN / DA
Krop og sind

Forskere finder kobling mellem mandlige kønshormoner og ovariesygdom

Polycystisk ovariesyndrom er den hyppigste lidelse blandt kvinder i den reproduktive alder og fører ofte til problemer med at blive gravid. Nu har forskere fundet en kobling mellem polycystisk ovariesyndrom, forhøjede niveauer af mandlige kønshormoner, fedme og påvirkning af det ufødte barn.

Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) er den mest almindelige lidelse blandt kvinder i den fødedygtige alder og er ofte forbundet med problemer med at blive gravid. Mellem 10 og 15 pct. af alle kvinder lider af PCOS, og blandt svært overvægtige kvinder er tallet 25 pct.

Flere kvinder med PCOS er også overvægtige, som kan forværre symptomerne.

Nu viser et nyt studie, at PCOS ikke bare påvirker kvinderne. Syndromet kan også påvirke deres ufødte børn.

”PCOS kan gennem høje niveauer af mandlige kønshormoner og fedme hos den gravide påvirke moderkagen og dermed også fostret. Vores studie har for første gang kigget på, hvordan PCOS påvirker alle proteinerne i både moderkagen og fostrets lever,” fortæller forskeren bag studiet, professor Elisabet Stener-Victorin fra Karolinska Institutet i Stockholm, Sverige.

Elisabet Stener-Victorin har for nylig offentliggjort resultaterne i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Obesity.

Undersøgte ændringer i alle proteiner i livmoderen og fostret

Én symptom på PCOS er høje niveauer af mandlige kønshormoner, som kan føre til ekstra hårvækst og akne. Kvinder med PCOS har også ofte sværere ved at blive gravide på grund af irregulære menstruationscyklusser. Desuden er fedme meget almindeligt blandt disse kvinder, og så har de højere risiko for at udvikle depression og angst.

I det nye studie har Elisabet Stener-Victorin i museforsøg undersøgt, hvordan moderens overvægt og forhøjede niveauer af mandlige kønshormoner påvirker funktionen af alle proteiner i både moderkagen og i fostrets lever.

Proteinfunktionen i leveren og moderkagen er et udtryk for, hvordan fostret udvikler sig og under hvilke betingelser.

For at undersøge dette fedede forskerne først musene godt op, gjorde dem gravide og derefter gav dem høje niveauer af mandlige kønshormoner i den sidste del af graviditeten. Lige inden musene fødte, undersøgte forskerne aktiviteten af alle proteiner i moderkagen og i fostrenes levere.

Forskerne fandt lige under 5.000 proteiner i moderkagen, hvoraf 404 var fosforylerede, som betyder, at de er aktive. I leveren hos fostrene fandt forskerne 5.400 proteiner, hvoraf 474 var fosforylerede.

”Det er vores primære fund, fordi ingen har gjort det før, og det kan vi bruge til at sammenligne med proteinaktiviteten blandt mus, som ikke er blevet udsat for hverken mandlige kønshormoner eller fedende kost,” fortæller Elisabet Stener-Victorin.

Ændrede på udtrykket af proteiner

Forskerne videre undersøgte proteinaktiviteten og hvordan den adskilte sig hos PCOS-mødre og andre mødre og så, at blandt andet ATP-citrat-syntase-proteiner var nedreguleret i moderkagen og at catechol-O-methyltransferase-proteiner (COMT) var udtrykt anderledes end normalt.

Leveren hos fostrene havde en højere niveau af fosforyleret COMT, hvis mødrene havde været fede.

Tidligere har forskerne vist, at afkom af mødre med PCOS har forhøjet risiko for at udvikle angstsymptomer, og ændringerne i aktiviteten af COMT kan være en medvirkende forklaring.

”Tidligere kunne vi vise, at unger af PCOS-musemødre har øget risiko for at udvikle angst, og her viser vi også ændringer i den regulatoriske mekanisme bag COMT i både moderkagen og leveren. Ændringer i det miljø, som museungerne udvikler sig i, kan være forklaringen på udviklingen af angst,” forklarer Elisabet Stener-Victorin.

Børn af normalvægtige kvinder med PCOS har fortsat forhøjet risiko

Selvom forsøget er udført på mus, kan det ifølge Elisabet Stener-Victorin bruges til at få større indsigt i mekanismerne bag PCOS blandt mennesker.

Målet på den lange bane er at modvirke, at PCOS blandt kvinder kan påvirke fostret til at have en større risiko for også at udvikle PCOS og overvægt samt en forhøjet risiko for at udvikle depression og angst.

”Overvægt gør alting værre, så det er stadig vigtigt for kvinder, der ønsker at blive gravide, at komme ned i vægt, men vores forsøg viser, at den dominerende faktor er de mandlige kønshormoner, så vi skal have gjort noget ved det blandt kvinder med PCOS. Det kan gøres medicinsk,” siger Elisabet Stener-Victorin.

En anden vinkel på historien er, at forhøjede niveauer af mandlige kønshormoner ser ud til at have den stærkeste kobling med problemer med at blive gravid. Det betyder, at normalvægtige kvinder med PCOS også bør snakke med deres læge, hvis de ønsker at blive gravide.

”Bare et lille vægttab eller motion kan sandsynligvis reducere cirkulerende mandlige kønshormoner hos kvinder med PCOS og dermed reducere risikoen for problemer med at blive gravid samt risikoen for indvirkning på det ufødte barn,” siger Elisabet Stener-Victorin.

Artiklen ”Mice exposed to maternal androgen excess and diet-induced obesity have altered phosphorylation of catechol-O-methyltransferase in the placenta and fetal liver” er udgivet i International Journal of Obesity. Elisabet Stener-Victorin modtog i 2016 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet “Maternal Androgen and Obesity: Effects on Placenta and Fetus Function, on Offspring Behavior and Metabolism and on Gut Microbiome Function”.

Elisabet Stener-Victorin
Professor
Elisabet Stener-Victorin established her research group Reproductive Endocrinology and Metabolism at the Department of Physiology and Pharmacology in January 2015. She was previously with the Department of Physiology at University of Gothenburg where she held a VR granted Junior Research position, and since 2009 a Senior Research position. Her group’s research activities aim to yield new key information on the pathophysiology of polycystic ovary syndrome (PCOS), the most common female endocrine and metabolic disorder. Its etiology is not well understood, but genetic, epigenetic, and environmental factors have been implicated in its development. They also investigate the effect and mechanisms of acupuncture and/or exercise on reproductive function, hyperandrogenemia and insulin resistance as well as on key molecular pathways and epigenetic modifications in adipose and skeletal muscle tissues.