EN / DA
Krop og sind

Psykiske lidelser giver flere fysiske sygdomme

Mere end hvert tiende menneske har en psykisk lidelse, der i større eller mindre omfang påvirker livskvalitet men ofte også livslængde. Det skyldes formodentlig en langt højere forekomst af fysiske sygdomme. Ny forskning viser, at mennesker med psykiske lidelser rammes 37 % oftere af fysisk sygdomme, og at 76 ud af 90 sygdomspar mellem fysiske sygdomme og psykiske lidelser forekommer hyppigere. Den øgede forekomst skyldes formentlig, at fysiske symptomer overdøves af de psykiske, så både læge og patient overser faresignaler.

Dét, der for nogen kan føles som en stærk fysisk smerte, kan af andre blive overset som en nærmest ubetydelig bagatel. Svære psykiske lidelser kan i nogle tilfælde være så voldsomme, at de mennesker, der er ramt af dem, ikke mærker kroppens faresignaler om, at noget er galt. Det kan være små fysiske skavanker, men det kan også være alvorlige livstruende sygdomme som kræft eller hjerte-kar-sygdomme. Den største undersøgelse til dato af forekomsten af fysiske sygdomme hos mennesker med psykiske lidelser er udgivet i det prestigefyldte The New England Journal of Medicine.

”Den helt overskyggende konklusion er, at mennesker med psykiske lidelser rammes af 37 % flere fysiske sygdomme. Og det var ikke enkeltstående markante koblinger mellem bestemte psykiske og fysiske sygdom. Hele 76 ud af de 90 sammenhænge, vi undersøgte, viste en øget forekomst hos mennesker med psykiske lidelser. Det tyder på, at læger nok skal være mere opmærksomme på fysiske symptomer i disse grupper, og at vi som samfund nok skal øve os i at give noget mere til dem, der har mest brug for det,” forklarer en forsker bag undersøgelsen, praktiserende læge Anders Prior, der er postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis og ekstern lektor og postdoc ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Overraskende mange sammenhænge

Forskerne har baseret deres nye forskning på data om flere end 5,9 millioner personer født i Danmark fra 1900 til og med 2015. De blev via de nationale danske registre fulgt fra 2000 til 2016 – i alt næsten 84 millioner personår.

Målet var at forsøge at skabe et visuelt atlas. Derfor delte forskerne de psykiske lidelser op i 10 brede kategorier og sammenholdt dem med 9 kategorier af fysiske sygdomme, omfattende i alt 31 specifikke sygsomme – lige fra diabetes til kræft.

Efter at have justeret for alder, køn, kalendertid og tidligere psykiske lidelser kunne forskerne beregne både den relative og den absolutte risiko for hver fysisk sygdom og sammenholde det mellem mennesker med og uden psykiske lidelser.

”Der var nogle oplagte sammenhænge, som på ingen måde var overraskende, eksempelvis sammenhæng mellem misbrugslidelser og sygdomme i lever og tarme. Her ser vi en mere end 3 gange forøget risiko. Det overraskende var derimod, at vi også så tydelige sammenhænge mellem stort set alle psykiske lidelser og så de fysiske sygdomme,” siger Anders Prior.

Læger skal være mere opmærksomme

Det er kun ganske få fysiske sygdomme, som mennesker med psykiske lidelse sjældnere rammes af. Det drejer sig om mennesker med organiske psykiske lidelser, hvor deres tanker, følelser eller adfærd påvirkes fx efter et hovedtraume eller psykiske lidelser som Alzheimers sygdom, hvor risikoen for kræft er lavere.

”På papiret kan det jo virke som en positiv nyhed, men det dækker desværre over, at mennesker med psykiske lidelser generelt dør tidligere af andre sygdomme, eksempelvis hjerte-kar-sygdomme. Set over en bred kam, så er det på enhver måde foruroligende læsning for mennesker med psykiske lidelser,” forklarer Anders Prior.

Og det bør ifølge Anders Prior også være læsning, der fører til ændringer i den måde, mennesker med psykiske lidelser behandles på i sundhedssystemet.

”Der er ingen tvivl om, at en del af årsagen til de voldsomme tal er, at mennesker med psykiske lidelser sjældnere bemærker de fysiske sygdomme, da de simpelthen overdøves af de voldsomme problemer, man kan have på det psykiske plan, men det bør også få læger til at være mere opmærksomme, når de møder mennesker med psykiske lidelser,” siger Anders Prior.

Måske også slid på kroppen

Og det er her det nye visuelle atlas virkelig kan komme til sin ret. Det er nemlig ment og kan bruges som et redskab i dialogen mellem læge og patient, så lægen kan tage dialogen og spørge ind til specifikke symptomer inden for de forskellige kategorier og på den måde opdage sygdomme, som ellers var gået ubemærket hen.

”Vi taler meget om ønsket om lighed i sundhed i disse år, og der er ingen tvivl om, at der er virkelig meget at hente her, da der også er en betydelig social slagside i udbredelsen af psykiske lidelser. Så her har vi virkelig mulighed for at give mere til dem, der har allermest brug for det,” forklarer Anders Prior.

Da psykiske lidelser typisk udvikler sig tidligt, mens fysiske sygdomme først udvikler sig senere i livet, forventer Anders Prior endda, at forskellen formentlig ville være endnu større, hvis folk blev fulgt i endnu flere år, end undersøgelsen har muliggjort. Og om det kun er underdiagnosticering, der gør, at flere mennesker med psykiske lidelser rammes af alvorlige fysiske sygdomme, er endnu for tidligt at sige.

”Der er ingen tvivl om, at de søger mindre hyppigt læge, og lægerne opdager formentlig også færre fysiske sygdomme i gruppen. Der er dog også nogle teorier om allostatic load – det vi kalder slid på kroppen – der tyder på, at de mange år, folk går rundt med belastende psykiske lidelser, faktisk manifesterer sig fysiologisk ved ændringer i signalveje osv., der i sidste ende kan føre til alvorlig fysisk sygdom,” konkluderer Anders Prior.

Association between mental disorders and subsequent medical conditions” er udgivet i The New England Journal of Medicine. Novo Nordisk Fonden bevilgede medforfatter Anders Prior støtte i 2018 til projektet ”Complex multimorbidity and healthcare pathways in general practice”; medforfatter Søren Dalsgaard fik i 2016 støtte til projektet ”Polygenic risk scores and early social adversities in predicting the developmental course and trajectory in individuals with ADHD”; og medforfatter Anette Riisgaard Ribe fik i 2016 støtte til projektet ”Prognosis of elderly persons with mental-physical multimorbidity”.

Anders Prior
Postdoc
During the course of a year, approximately 90% of the Danish population are in contact with their general practitioner. Thus, general medicine is central to the support and coordination of coherent treatment and patient pathways. For more than 20 years, general medicine has been a central field of research both nationally and internationally. We have focused on public health diseases such as diabetes, cardiovascular diseases, as well as mental health and minor psychiatric disorders. In addition to scientific publications, we have contributed to a number of guidelines for general practitioners and reports made for, among others, the Council of Health and Disease Prevention and the Danish Health Authority. Most of our researchers also have clinical experience, and cooperation with and relevance to practice is a fundamental value. Internationally, we cooperate in particular with universities in Cambridge, Leicester, Oslo as well as UC London, UCLA, and Utrecht University. Our research concerns questions such as: Can general health examinations and doctor-patient conversations increase quality of life, reduce the risk of developing lifestyle-related diseases and increase longevity? How can general practice support motivation for each individual to live more healthily and receive optimal care? How can diagnostics and the treatment of mental disorders be optimised in general practice?