EN / DA
Sygdom og behandling

Vacciner – på flere punkter stadig en uafklaret historie

Dansk forskning har gennem de seneste 40 år vist, at fortællingen om vacciner ikke er helt så lige til, som Verdenssundhedsorganisationen WHO, nationale sundhedsmyndigheder og andre giver udtryk for.

Danske forskere fra Statens Serum Institut og Syddansk Universitet har gennem 40 år vist, at vacciner mod alt fra polio og kopper til malaria og tuberkulose har store både gavnlige og skadelige sundhedseffekter, der ikke er forbundet med de sygdomme, som vaccinerne beskytter imod.

Nu har forskerne sat forskningen ind i en historisk fortælling, som de håber på, kan være med til at få verdens sundhedsmyndigheder til at indse, at forholdet mellem vacciner og sygdomme ikke altid er 1:1.

Faktisk viser deres forskning, at nogle vacciner beskytter mod helt andre sygdomme end dem, som de er designet til. Desværre er det også sådan, at andre vacciner er forbundet med overdødelighed af ikke-relaterede sygdomme.

Ifølge klinisk professor Christine Stabell Benn fra Syddansk Universitet er emnet så ømtåligt, at mange sundhedsmyndigheder, herunder Verdenssundhedsorganisationen WHO, indtil videre har valgt at vende det blinde øje til den sandhed, som nogle danske forskere fortæller, at de har kendt til længe.

”Hvad gør forskere, når de finder ud af, at vaccinationsmodstanderne har grund til at være forskrækkede? Ingen vacciner er blevet undersøgt for deres uspecifikke effekter på den generelle sundhed, og før vi har undersøgt dét, kan vi faktisk ikke sige, at vaccinerne er sikre. Derudover viser vores forskning, at nogle vacciner rent faktisk øger den generelle dødelighed, specielt blandt piger, og det er meget bekymrende,” fortæller klinisk professor Christine Stabell Benn fra Syddansk Universitet i Odense.

Christine Stabell Benn har sammen med sine kollegaer for nyligt udgivet en oversigt over deres seneste 40 års forskning i vacciners uspecifikke effekter i Clinical Microbiology and Infections.

Mæslingevaccine beskytter mod andet end mæslinger

Hele Christine Stabell Benns forskningsfortælling begynder i 1979, da hendes kollega, Peter Aaby, rejste til Afrika for at undersøge, hvorfor så mange afrikanske børn døde.

En undersøgelse af Swedish International Development Cooperation Agency havde vist, at kun omkring halvdelen af børnene i Guinea-Bissau overlevede frem til femårsalderen.

Antagelsen var på daværende tidspunkt, at børnene døde på grund af underernæring, men til Peter Aabys store forbløffelse fandt han, at kun 2 ud af 1.200 børn i forstaden Bandim var alvorligt underernærede. Der måtte være en anden årsag til den meget høje børnedødelighed.

Da Peter Aaby var i Guinea-Bissau udbrød der en stor og ødelæggende mæslingeepidemi. Hvert femte smittede barn døde af sygdommen eller komplikationer i forbindelse med sygdommen. Det viste sig dog, at de børn, der døde, ikke var dårligere ernæret end dem, der overlevede. Mæslinger slog også sunde børn ihjel.

Peter Aabys hold gik derfor i gang med at vaccinere børnene i forstaden Bandim. Samtidig grundlagde han forskningsstationen Bandim Health Project. Allerede året efter kom en stor overraskelse: Dødeligheden blandt de vaccinerede børn var 70 pct. lavere end blandt dem, der ikke havde fået vaccinen. Det var meget mere end de 10 til 20 pct., der kunne forklares med beskyttelse mod mæslinger alene.

”Hvad Peter fandt kunne ikke forklares med vaccinens beskyttelse mod mæslinger. Det var et enormt underligt fund, for det pegede på, at mæslingevaccinen beskyttede mod andre infektionssygdomme end bare mæslinger. Dette var det første anslag mod det gældende paradigme, at en vaccine kun har en effekt på målsygdommen og ikke andet,” forklarer Christine Stabell Benn.

Mæslingevaccination fik børnedødeligheden til at falde i andre lande

Op gennem starten af 1980’erne satte Peter Aaby sig for at finde ud af, om fundet i Guinea-Bissau var en enlig svale. Hurtigt stod det dog klart, at mæslingevaccinens uspecifikke beskyttelse var generel. Han fandt det samme blandt børn i Burundi, Bangladesh og Senegal.

I alle landene faldt dødeligheden blandt børn med mere end 50 pct. efter introduktionen af mæslingevaccinen. Igen var det et meget større fald, end hvad der kunne forklares med beskyttelse mod mæslinger alene.

”Dét brugte Peter 10 år på at undersøge. Hans tanke var, at måske medvirkede mæslingesmitte til en overdødelighed efterfølgende, men med tiden stod det klart, at den beskyttende virkning var afkoblet fra mæslinger og i stedet skyldtes en uspecifik virkning i forhold til at styrke immunforsvaret og gøre kroppen bedre i stand til at beskytte mod andre infektionssygdomme,” siger Christine Stabell Benn.

Specifikt fandt Peter Aaby, at især dødeligheden på grund af infektionssygdomme i lungerne, eksempelvis bronkitis og lungebetændelse, faldt markant ved vaccinering med mæslingevaccinen.

Ny mæslingevaccine fordoblede dødeligheden af andre infektionssygdomme blandt piger

Den oprindelige vaccine, som havde de ekstra gavnlige effekter, skulle først gives omkring 9 måneders alderen, når antistoffer fra moderen var formindsket. Men i 1989 introducerede WHO en ny mæslingevaccine i Afrika, og den skulle gives til børn, når de var omkring 4–5 måneder gamle.

Det var tilsyneladende godt nyt, fordi den nye vaccine kunne øge overlevelsen blandt børn ved allerede at beskytte dem tidligere mod mæslinger, og Peter Aaby var med kollegaer da også håbefuld om en endnu større uspecifik gavnlig effekt.

Til deres overraskelse fandt de dog noget helt andet og aldeles skræmmende, da de testede den nye vaccine på Bandim Health Projects studiepopulation. Den nye vaccine beskyttede ganske vist mod mæslinger, men blandt piger fordoblede vaccinen den generelle dødelighed.

”Vaccinen blev introduceret i Gambia, Senegal og Guinea-Bissau, og resultatet var meget klart. Den gjorde, at flere piger døde af infektionssygdomme. Vi stod altså med en vaccine, der beskyttede mod mæslinger, men samtidig øgede risikoen for at dø af andre ting. Peter henvendte sig straks efter fundet til WHO, men de troede ikke på hans resultater. Først i 1992, hvor andre studier viste det samme resultat i Sudan og Haiti, trak WHO vaccinen tilbage,” fortæller Christine Stabell Benn.

Fundet at en beskyttende vaccine kunne være koblet til højere og kønsassocieret dødelighed burde have været en bombe inden for vaccineforskning, men Christine Stabell Benn mener, at fordi vaccinen kun var afprøvet i Afrika med afrikanske børns død til følge, gav den ikke så meget genlyd, som den burde have gjort.

”Men forestil dig, at det var sket i Europa. Det havde resulteret i et ramaskrig, men historien med de afrikanske børn blev fejet ind under gulvtæppet,” siger hun.

DTP-vaccine øgede børnedødeligheden

I 1992 stødte Christine Stabell Benn til Peter Aaby i Guinea-Bissau. Peter havde på det tidspunkt udvidet studieområdet til at dække tre bydele, og Christine tilføjede yderligere en bydel. Efterfølgende er studieområdet blevet udvidet til de nuværende seks bydele og 100.000 individer i byområdet samt yderligere 100.000 individer i landområderne. Sammen begyndte forskerne at undersøge, hvordan en lang række vacciner påvirker den generelle dødelighed.

I løbet af de efterfølgende årtier viste deres fund, at BCG-vaccinen til beskyttelse mod tuberkulose har samme gavnlige effekt på immunforsvaret som den oprindelige mæslingevaccine.

De kom i første omgang frem til fund, der senere blev bekræftet i randomiserede studier, ved at undersøge, hvordan det gik med børnedødeligheden, efter at Bandim Health Projects team havde uddelt vacciner. Børn, der fik BCG-vaccinen, havde markant lavere dødelighed end børn, der ikke fik BCG-vaccinen.

Omvendt fandt forskerne, at DTP-vaccinen til beskyttelse mod difteri, stivkrampe og kighoste ikke gav det samme fald i dødeligheden. De var faktisk forbundet med den samme overdødelighed som ved den nye mæslingevaccine.

”DTP-vaccinen fordoblede dødeligheden blandt børn under fem år, og specielt blandt piger. Det er voldsomt højt. Dertil kommer, at DTP er verdens mest brugte vaccine, og der er et kæmpe incitament til at bruge den, fordi den beskytter mod nogle sygdomme, som man bestemt ikke har lyst til at få,” forklarer Christine Stabell Benn.

6 ud af 10 undersøgte vacciner gav øget dødelighed

Op gennem 1990’erne og ind i 2000’erne undersøgte Peter Aaby og Christine Stabell Benn ni vacciner i alt.

De fandt ud af, at levende vacciner, der indeholder sygdomsorganismen i en levende, men svækket udgave – den gamle mæslingevaccine, BCG-vaccinen, oral poliovaccine og koppevaccinen – ser ud til at booste immunforsvaret, så det bliver bedre i stand til at forsvare kroppen mod forskellige infektionssygdomme, der kan resultere i dødsfald.

Forskerne undersøgte koppevaccinen i et registerstudie med danskere og viste, at de, der fik koppevaccinen inden den var udfaset i 1980, så ud til at være beskyttet mod dødelige sygdomme.

Forskningsresultaterne viste også, at koppevaccinen og BCG-vaccinen yder 30 pct. beskyttelse mod HIV, hvilket er på niveau med specifikke HIV-vacciner.

Lige omvendt forholder det sig med de fem ikke-levende vacciner, som forskerne har studeret: DTP-vaccinen, pentavalent-vaccinen, inaktiveret polio-vaccine, H1N1 influenza-vaccinen og hepatitis B-vaccinen. De øger alle sammen den generelle dødelighed, specielt for piger, selvom de beskytter mod målsygdommene.

”Vores nye artikel fokuserer på de gavnlige effekter, da det er lidt lettere at komme igennem med det budskab, men vi fandt, at forskellige vacciner har enten negative eller positive effekter. Da vi undersøgte vaccinerne for fællestræk, kunne vi se, at de levende svækkede vacciner har de gavnlige uspecifikke effekter, mens de døde vacciner har de uhensigtsmæssige effekter, især for piger,” siger Christine Stabell Benn.

Malariavaccine gav piger større dødelighed

I de seneste årtier har GlaxoSmithKline (GSK) arbejdet på en ny vaccine mod malaria, og resultaterne af forsøgene med den nye malariavaccine blev publiceret i det velansete tidsskrift The Lancet med trompetfanfarer, blinkende neonlys, pomp og pragt.

Vaccinen gav mellem 18 og 36 pct. beskyttelse mod malaria, hvilket var højere end nogen anden vaccine førhen.

Det var et potentielt vigtig skridt i retning af et værn mod en sygdom, der dræber millioner af mennesker om året, men da Christine Stabell Benn og Peter Aaby kiggede forskningsresultaterne igennem, så de, at vaccinen ikke medførte reduceret dødelighed.

Sammenlignet med ikke-vaccinerede personer havde dem, som var blevet vaccineret mod malaria, 24 pct. højere generel dødelighed.

”Det giver jo ikke mening, at en vaccine, som beskytter mod malaria, ikke sænker dødeligheden. Vi bad derfor GSK om at få adgang til de originale data og kunne se, at vaccinen sænkede dødeligheden blandt drenge med moderate 15 pct., mens den fordoblede den generelle dødelighed for piger. Dermed var det den sjette ikke-levende vaccine, vi forbandt med øget pigedødelighed – præcist, som vi havde set for andre døde vacciner,” siger Christine Stabell Benn.

Forskerne publicerede de foruroligende fund, men alligevel er WHO nu i gang med at udrulle vaccinen i Afrika.

BCG beskytter mod gul feber

De mange forskningsresultater over de seneste 40 år sætter Christine Stabell Benn, Peter Aaby og deres kollegaer i en svær situation, for hvad gør de, når de kan se, at der er grund til at være bekymret for nogle vacciner, mens andre vacciner, som i nogle tilfælde endda bliver udfaset, såsom koppevaccine og oral poliovaccine ser ud til at producere nogle uspecifikke gavnlige effekter?

”Vi har så mange data nu, at det er hævet over enhver tvivl, at vacciner kan påvirke immunforsvaret på en måde, så det bedre eller dårligere er rustet til at håndtere andre infektionssygdomme,” fortæller Christine Stabell Benn.

Som et argument fremhæver hun et forsøg med BCG-vaccinen, hvor forskerne gav en gruppe frivillige i Nederlandene først BCG-vaccinen og 4 uger senere gul feber-vaccinen, som indeholder svækket gul feber-virus. Resultatet viste, at de personer, som havde fået BCG-vaccinen først, fik mindre gul feber-virus i blodet efterfølgende.

BCG-vaccinen beskyttede altså mod gul feber-virus, selvom det er en helt anden sygdomsorganisme end tuberkulose, som BCG er udviklet imod.

Mere fokus på vaccinernes uspecifikke effekter

Christine Stabell Benn slår fast, at forskningsresultaterne ikke betyder, at vi skal skrotte alle vaccinationer og vente 30 år på, at forskere ved mere, før de introduceres igen.

I stedet foreslår hun øget fokus på de uspecifikke effekter af vaccinerne ved introduktion af nye vacciner eller udfasning af gamle.

Det kan gøres i et eksempel som ved introduktionen af HPV-vaccinen til drenge: ved introduktionen af vaccinen kunne der være en overgangsperiode på 3 år, hvor halvdelen af drengene får vaccinen og halvdelen ikke gør.

På den måde kunne man følge drengene og se, hvordan vaccinen påvirker andet end risikoen for at blive smittet med HPV.

”Når vi introducerer nye vacciner har vi et window of opportunity, hvor vi kan lære mere om de uspecifikke effekter af vaccinerne, og den viden kan hjælpe os til at træffe bedre beslutninger. Vi kan finde ud af, hvor meget sundhed vi egentlig får for pengene. Måske kan det i nogle tilfælde faktisk bedre betale sig at hyre flere sygeplejersker end at introducere en ny vaccine, som beskytter mod en given sygdom, men ikke forbedrer den generelle sundhed,” siger Christine Stabell Benn.

Alle danskere skal indgå i forskning i løbet af livet

Christine Stabell Benn fortæller, at hendes overordnede mission er, at alle danskere skal indgå i forskning fra de bliver født, til de dør, for på den måde at være med til at skabe sundhedsfaglige forskningsdata, som sundhedsvæsnet kan benytte til at træffe bedre beslutninger.

Det kan være i forbindelse med introduktion eller udfasning af vacciner, men det kan også være i forhold til operationer, hospitalsindlæggelser og andre områder, hvor indsamling af data og variation i behandling kan være vigtig i at forbedre sundhedssystemet.

”Jeg synes, vi skal være verdensmestre i at undersøge os selv. Det skal vi også i lyset af den nuværende vaccinetøven, som vi skal tage dybt alvorligt. Vi er nødt til at forklare befolkningen, hvad vi laver, og hvorfor vi gør det, og hvis vi ikke er helt sikre, er vi også nødt til at fortælle dem det. Men vi skal heller ikke fjerne vacciner, før vi ved, om vi så også fjerner nogle gavnlige effekter på sundheden, som vi ikke har undersøgt for,” siger Christine Stabell Benn.

Danskere skal ikke være bekymrede

Christine Stabell Benn fortæller, at hendes egne børn er vaccineret, og at dét er hun ikke så bekymret for, fordi det danske vaccinationsprogram er meget konservativt.

Alligevel mener hun, at det bør undersøges, om der er plads til forbedringer – især i lyset af de forskningsresultater, som Peter Aaby og hun har fundet frem til.

Umiddelbart virker det til at være en fornuftig idé at den tidlige del af vaccinationsprogrammet slutter af med den levende paraplyvaccine, som man gør det i dag.

Omvendt får børn en MFR-boostervaccine som fireårige og DTP som femårige.

MFR-vaccinen er levende, mens DTP er død.

”Vores resultater indikerer, at hvis vi gav disse to vacciner i omvendt rækkefølge, kunne sundhed forbedres. Jeg mener, at man bør undersøge, hvad der sker, hvis man bytter om på vaccinerne. Måske får de derved en meget bedre effekt på den generelle sundhed, og den er da værd at tage med,” siger Christine Stabell Benn.

Christine Stabell Benn er også glad for, at hun ikke har fået børn i USA, hvor det eksempelvis er obligatorisk, at alle nyfødte skal have den døde hepatitis B-vaccine fire gange, inden de fylder 1 år.

”Jeg ville ikke frivilligt give mit nyfødte barn hepatitis B-vaccinen og vil ikke være glad for at være tvunget til det. Den giver kun mening at få tidligt, hvis moderen er kronisk smittet med hepatitis B, og dét kan man teste for, og kun nogle få procent har den. Langt de fleste, der får den vaccine ved fødslen, har altså ikke brug for den, og ingen har testet, hvad vaccinen betyder for den generelle sygelighed og dødelighed. Det eneste studie, der findes om det, er vores studie, der viser, at hepatitis B-vaccinen øger pigedødeligheden relativt til drengedødeligheden, hvilket er et alvorligt faresignal, baseret på hvad vi også har set for andre døde vacciner,” siger Christine Stabell Benn.

Developing the concept of beneficial non-specific effect of live vaccines with epidemiological studies” er udgivet i Clinical Microbiology and Infection. Christine Stabell Benn modtog i 2014 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Smarter use of vaccines: improving health in both man and livestock through a better understanding of non-specific effects of vaccines”.

Christine Benn
Head of Department, Professor in Global Health
Christine Stabell Benn is responsible for planning, executing and publishing epidemiological and immunological studies of health interventions in Guinea-Bissau and Denmark. She supervises a number of pre- and postgraduate/PhD students. Christine Stabell Benn has formulated the hypothesis that vitamin A supplementation and routine child vaccinations interact with consequences for mortality. Both types of interventions seem to have non-specific effects on the immune system, affecting its ability to handle infectious diseases. The effects are different in boys and girls.