Top-39 over sygdomme: Så ofte dør vi af dem, og så mange år koster de

Videnskabelige nybrud 16. aug 2022 3 min Associate Professor Oleguer Plana-Ripoll Skrevet af Morten Busch

Der er de sygdomme, der altid skrives om, fordi man fx dør på kort tid. Og så er der de langsomme og skjulte dræbere, der koster mange år, men kun sjældent får opmærksomhed. Nu har en gruppe forskere opgjort dødeligheden for 39 kategorier af sygdomme. Det sker dog ikke for at høste overskrifter i aviserne, for det er faktisk slet ikke så nemt at udpege de mest fatale sygdomme. Målet er derimod at give andre forskere et værktøj til at få indblik i sygdommene samt tjene som benchmark til at evaluere fremtidige initiativer omkring behandling og forebyggelse.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Dødelighed er ikke overraskende det mest definitive mål for sundhed. Hvor mange, der dør af hvilke sygdomme, er af største betydning som grundlag for prioritering af ressourcer i sundhedssektoren. Det kan dog være endnu vigtigere at kigge på relativ risiko i forbindelse med dødelighed. Hvor meget tidligere dør mennesker af eller med bestemte sygdomme – altså hvor mange tabte år i alt er forbundet med de forskellige typer af sygdomme? Det er præcist det, en gruppe forskere har gjort nu for 39 sygdomskategorier, der ifølge WHO’s ICD-10 findes.

”Vi har brugt nationale danske registre til at identificere personer med 39 forskellige sygdomme indenfor i alt 1.803 sygdomme. Det giver et nyt overblik både over hvilke sygdomme, vi dør af og med, men også hvilke der i absolutte tal er forbundet med de fleste tabte år. Det kan både hjælpe andre forskere til at finde vigtige steder at kigge nærmere og sundhedsmyndigheder til at prioritere deres indsatser og måle effekterne af dem,” fortæller en af studiets hovedforfattere Oleguer Plana-Ripoll fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Døden har sjældent kun én årsag

Der har tidligere været mange undersøgelser relateret til dødelighed – altså antallet af døde pr. indbygger af specifikke lidelser, men aldrig nogen, der har dækket alle kendte lidelser på én gang. Ligesom undersøgelserne heller ikke har kigget på variation i alderen for, hvornår forskellige sygdomme sætter ind. Med det nye ”Danish Atlas of Disease Mortality”, der bygger på anonymiserede data fra de nationale sundhedsregistre, forsøger forskerne at råde bod på det.

”Tidligere studier har enten brugt relative mål for dødelighed eller grove estimater for forventet levetid. Via en ny metode er det lykkedes os at måle dødeligheden mere præcist end før for de mere end 1.800 sygdomme via data fra 7,4 mio. danskere i perioden 2000-2018. Ved at inkludere alderen for forskellige sygdommes begyndelse, kan vi også pludselig forbinde forskellige typer af dødelighedsestimater og dermed give en rigere og mere nuanceret forståelse for sammenhængen mellem lidelser og dødelighed,” forklarer Oleguer Plana-Ripoll.

Hvis man spørger Oleguer Plana-Ripoll ind til en liste over de mest dødelige lidelser, får man derfor af samme grund heller ikke et simpelt svar,  fordi døden sjældent kun har én årsag. Nogle lidelser fører nemlig ofte andre med sig som fx diabetes eller psykiske sygdomme. Derudover vil en sådan liste afhænge af, om man tæller risikoen for at dø af en lidelse eller det samlede antal tabte leveår.

”Nogle lidelser, der opstår sent i livet, som fx kræft, har relativt store dødelighedsrisici, men tæller du det i antal tabte leveår, betyder de sygdomme ikke ligeså meget i det samlede billede. Omvendt kan sygdomme, der opstår hos yngre mennesker, ofte være forbundet med et større antal tabte leveår, også selv om lidelserne måske har en relativt lavere dødelighedsrisici,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Som eksempel har kredsløbssygdomme som åreforkalkning og hjerteanfald en meget høj dødelighed, men da sygdommene typisk rammer i en meget høj alder, er antallet af tabte leveår lavt. 

”Så selvom det ville give bedre overskrifter, er det meningsløst at lave en egentlig liste over de største dræbere. Det afhænger nemlig af øjnene, der ser. Formålet med vores forskning er ikke at kunne give simple svar, men tværtimod at give det bedst mulige udgangspunkt for andres dyberegående undersøgelse,” uddyber Oleguer Plana-Ripoll.

Hvordan kan vi redde flest leveår?

Metoden bag undersøgelsen stammer fra forskernes tidligere undersøgelser af psykiske lidelser, der typisk fører til store reduktioner i forventet levetid. Læren fra de psykiske lidelser var dog, at den alder, hvor den psykiske sygdom sætter ind, har stor betydning for, hvor mange leveår de ramte i gennemsnit mister.

”Tidligere undersøgelser, der estimerer forventet levetid, har antaget en fast begyndelsesalder på 15 år for dem med psykiske lidelser og 55 år for dem med tyktarmslidelser, men den forenklede antagelse påvirker estimatet af forventet levetid markant. Vi håber vores nye kortlægning kan give andre forskere en mere finkornet analyse af sammenhængen mellem en række lidelser og dødelighedsestimater, og dermed et bedre udgangspunkt for at finde ud af hvilke sammenhænge det er værd at undersøge,” siger Oleguer Plana-Ripoll.

Oleguer Plana-Ripoll understreger at tallene kun er et udgangspunkt. Fx viser tallene en lavere dødelighed end normalen for kvinder, der har været ramt af sygdomme under graviditeten. Umiddelbart ikke et logisk faktum, men et faktum, der ifølge Plana-Ripoll understreger vigtigheden af ikke at drage unødvendige konklusioner af tallene. Alligevel håber han, at læger men også sundhedsmyndigheder og politikere kan få stor glæde af det medfølgende interaktive datavisualiseringswebsted, der er åbent for alle.

”Mål for sygdommes dødelighed kan bruges i forbindelse med beslutningstagning og prioriteringer af ressourcer i sundhedsvæsenet. Hvordan kan vi med færrest ressourcer samlet set redde flest leveår? Så hvis det benyttes rigtigt, kan være blive et særdeles effektivt værktøj i sundhedsforskning og fungere som sammenligningsgrundlag for fremtidige sundhedstiltag ved at undersøge, om dødeligheden falder eller stiger som konsekvens af forskellige indsatser,” slutter Oleguer Plana-Ripoll.

At Department of Clinical Epidemiology we conduct free and independent research on a high international level. This includes: Supervising clinical...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020