EN / DA
Kost og livsstil

Stort studie: Parasit i katteafføring koblet til skizofreni

Parasitten Toxoplasmosis gondii er i et stort studie koblet sammen med øget risiko for at udvikle skizofreni. Studiet er det første til at kigge på sammenhæng mellem tidspunktet for smitte med parasitten og tidspunktet for udviklingen af sygdommen.

25 pct. af alle danskere er smittet med en parasit, som lever det meste af sit liv i tarmene på katte. Toxoplasmosis gondii kan dog godt smitte andre dyr, herunder mennesker, aber og mus. Det sker gennem kontakt med parasitten, der udskilles via katteafføring.

T. gondii har udviklet nogle ret så smarte måder at komme fra mus og ind i katte på. Den ændrer nogle kemiske signaler i musenes hjerner, så de ikke længere er bange for lugten af kattetis. Det gør det meget lettere for kattene at fange musene og for parasitterne at komme ind i deres favoritvært. Parasitten påvirker også abernes hjerner, så de ikke er bange for lugten af leoparders tis.

Nu viser et nyt dansk studie, at parasitterne også kan påvirke mennesker. Uheldigvis ser det ud til, at hvis man er smittet med T. gondii, har man øget risiko for at udvikle skizofreni.

»T. gondii er årsagen til, at gravide kvinder helst skal holde sig fra at skifte for mange kattebakker, fordi den kan smitte fostret og medføre hjerneskader. Tidligere har der også være flere mindre studier, som har koblet parasitten til øget risiko for psykiske lidelser, og det kan vi nu slå fast i dette store studie,« fortæller Kristoffer Sølvsten Burgdorf, der er postdoc på Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet.

Det nye studie er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain, Behavior and Immunity.

T. gondii øger risiko for at udvikle skizofreni

I studiet ønskede forskerne endegyldigt at slå fast, om der findes en kobling mellem smitte med T. gondii og udvikling af skizofreni.

Det gjorde de ved at sammenholde det danske bloddonorstudie, der indeholder blodprøver fra 85.000 danskere, med patientregistre, som blandt andet indeholder data om folks psykiske lidelser.

Blandt de 85.000 danskere udtog forskerne 11.500 personer, hvis blodprøver de målte for tilstedeværelsen af antistoffer fra kroppens forsvar mod T. gondii. Derefter undersøgte de, om personer med antistoffer i blodet havde højere risiko for at have haft en diagnose med skizofreni.

Resultatet af undersøgelsen viste en forøgelse i risikoen for skizofreni på 50 pct. ved smitte med T. gondii.

»Vi fandt, at der var markant flere med skizofreni blandt dem, som var smittet med T. gondii, end blandt dem, som ikke var smittet. Hvis risikoen for at udvikle skizofreni er lige under 1 pct., svarer det til, at smitte med T. gondii øger risikoen for at udvikle skizofreni til 1,5 pct.,« forklarer Kristoffer Sølvsten Burgdorf.

Smitte kan øge risiko for skizofreni med 300 pct.

Resultatet bekræftede tidligere studier på området, men det særlige ved det nye studie er, at forskerne også havde mulighed for at se, hvordan udvikling af smitte med T. gondii og udvikling af skizofreni hænger sammen over tid.

»Problemet er jo, at vi ikke kan se, om folk havde udviklet skizofreni, før de blev smittet med T. gondii, når vi bare sammenholder målinger af antistoffer i blodet og tilstedeværelsen af den psykiske lidelse,« siger Kristoffer Sølvsten Burgdorf.

Ved at gå ned i datasættet fandt forskerne en undergruppe af forsøgspersoner, som ikke havde en diagnose på tidspunktet for inklusion i studiet. Alle disse forsøgspersoner blev analyseret for, om de var smittet med parasitten.

Da forskerne undersøgte, hvem af disse forsøgspersoner som udviklede skizofreni hen over studieperioden, fandt de en meget stærkere sammenhæng mellem det at være smittet med T. gondii og risikoen for at udvikle skizofreni. Faktisk var forøgelsen i risiko på 300 pct., hvilket svarer til, at risikoen helt overordnet var steget fra omkring 1 til 3 pct.

»Det er første gang, at nogen har fundet den her sammenhæng, og så er den endda meget klar,« fortæller Kristoffer Sølvsten Burgdorf.

Ingen vacciner mod T. gondii

Med milliarder af T. gondii-smittede verden over er fundet vigtigt, fordi det peger på, at T. gondii kan have rigtig mange tilfælde af skizofreni på samvittigheden. Alligevel vil Kristoffer Sølvsten Burgdorf ikke male fanden på væggen.

I stedet vil han se det som en oplagt mulighed til at dykke dybere ned i emnet og forske mere i, hvad der præcis sker, når en parasit kan være udgangspunkt for udvikling af en psykisk sygdom. Ud over skizofreni er det nemlig også muligt, at T. gondii kan være koblet til risikoen for andre lidelser, eksempelvis depression.

Derudover skal man ifølge Kristoffer Sølvsten Burgdorf også være varsom med at råbe for højt omkring en potentiel fare for en lidelse, når man endnu ikke kan gøre noget ved det.

»Vi har ingen vacciner eller behandlinger mod T. gondii, og man skal nok også være påpasselig med at sige, at katte er farlige, før vi ved mere,« siger Kristoffer Sølvsten Burgdorf.

Vil bruge opdagelse til at blive klogere på skizofreni

I stedet for at male et skrækbillede vil Kristoffer Sølvsten Burgdorf hellere se opdagelsen som en oplagt mulighed til at finde ud af mere om skizofreni.

Ved at studere, hvordan T. gondii påvirker hjernen og ad den vej øger risikoen for at udvikle skizofreni, kan forskerne lære meget mere om mekanismerne bag sygdommen.

En bedre forståelse af sygdommen kan forhåbentlig lede til bedre behandlinger

I den sammenhæng er et studie, hvori man både kan følge smitte med parasitten og udviklingen af skizofreni over tid, helt unikt.

»Det er noget, som vi kun kan gøre i Danmark, fordi vi har så gode data fra både bloddonorstudiet og fra patientregistrene. I bloddonorstudiet har vi blodprøver fra de samme mennesker over mange år, og hvis vi i blodet kan finde nogle biomarkører, der ændrer sig over tid i personer, som udvikler skizofreni, kan vi komme til at blive væsentligt klogere på den her sygdom,« forklarer Kristoffer Sølvsten Burgdorf.

Forskeren har netop afsendt en ansøgning om fondsmidler, og hvis han får den bevilling, vil han grave dybere ned i netop det aspekt.

Artiklen “Large-scale study of Toxoplasma and Cytomegalovirus shows an association between infection and serious psychiatric disorders” er publiceret i Brain, Behavior and Immunity. Flere af studiets medforfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark.

Kristoffer Sølvsten Burgdorf
Postdoc
The Brunak Group aims for understanding multi-morbidity disease progression patterns and their relation to treatment events. The group integrates heterogeneous life science data from the molecular and clinical domains and is also engaged in methodology of translational utility, such as techniques of relevance within precision medicine. The Brunak Group has specific interest in genes and proteins, which play a role in several diseases, genes that may rationalize clinically observed patterns of multi-morbidity, or be of interest in relation to treatment strategies in the domain of chronic pathology. The group aims for discriminating between treatment-related disease correlations and other comorbidities, stratifying patients not only from their genotype but also on phenotypic data from resources such as clinical descriptions in electronic medical records. “Together with our secure supercomputing infrastructure, that is designed to handle population-wide data from Denmark and other countries, our goal is to complement classical epidemiology towards disease-spectrum wide analyses in a lifelong perspective, that can take events separated by long time periods into account,” says Professor and Group Leader Søren Brunak. The human genome, proteome variation and personalized medicine are themes with a strong focus in the group. In particular the ranking of treatment options and the reduction of patient-specific adverse drug reactions. Data integration and machine learning methods development in the big biomedical data domain is a major theme, as is the design of supercomputing infrastructure and private cloud solutions needed for person-sensitive data integrity.