Et nyt omfattende studie, der analyserer sundhedsdata fra millioner af nordiske børn, har fundet en sammenhæng mellem brugen af bestemte epilepsimediciner under graviditet og en reduceret fødselsvægt hos nyfødte. Dette understreger nødvendigheden af en nøje vurdering af medicinering for gravide kvinder med epilepsi for at sikre det bedst mulige resultat for både mor og barn.
Gravide kvinder med epilepsi står ofte over for dilemmaet om, hvilken medicin de tager under graviditeten, og risikoen for deres ufødte barns sundhed. Tidligere forskning har indikeret, at visse epilepsimediciner kan påvirke fostrets vækst, men data har været begrænsede. Et nyt studie af 4,5 millioner børn født i de nordiske lande har undersøgt sammenhængen mellem forskellige typer epilepsimedicin i graviditeten og fødselsvægt. Resultaterne giver nu bedre mulighed for at træffe den gode beslutning.
"Studiet afslører forskel i fødselsvægt blandt børn født af mødre, der tog forskellige epilepsimediciner under graviditeten. Mens nogle lægemidler ikke var forbundet med en risiko for lav fødselsvægt, viste andre en risiko. Dette tyder på, at epilepsimedicin kan have betydning for barnets vækst og udvikling i livmoderen, hvilket understreger behovet for individualiseret behandling baseret på en grundig risikovurdering," forklarer overlæge og professor på Aarhus Universitetshospital, Jakob Christensen, som er en af hovedforfatterne på studiet.
Verdens største af sin art
Tidligere undersøgelser har afdækket risikoen for, at børn får medfødte misdannelser eller udviklingsforstyrrelser, når moren har taget epilepsilægemidler i graviditeten. Det har bl.a. fået Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til at ændre deres information om risici ved brug af epilepsimedicin under graviditet. Det nye i dette studie er at det peger på at visse typer epilepsimedicin, når medicinen anvendes under graviditeten, kan føre til lavere fødselsvægt i forhold til graviditetsugen ved fødslen.
"Der har været rapporter fra mindre studier om, at børn, som har været udsat for epilepsimedicin, bliver født for små. Og det er særligt bekymrende i forhold til lægemidlet topiramat, som også giver vægttab hos patienter. Men risikoen har været uklar for andre lægemidler og her har viden været begrænset eller usikker."
Det var baggrunden for den nye omfattende nordiske undersøgelse, hvor forskere og epilepsilæger fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige deltog. Her blev fødselsvægten og graviditetslængden for 4.494.918 børn – heraf 38.714 børn af mødre med epilepsi – sammenholdt med information om deres mødres brug af epilepsimedicin under graviditeten.
"Undersøgelsen er verdens største af sin art, og resultaterne viser, at børn af mødre, som fik lægemidlerne karbamazepin, oxcarbazepin, clonazepam og topiramat, havde større risiko for at blive født med lav fødselsvægt i forhold til graviditetsuge, mens lægemidlet karbamazepin desuden var forbundet med risiko for, at barnet blev født med mindre hovedomfang."
Øget risiko senere i livet
Medicinen topiramat har tidligere også været forbundet med en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos barnet, hvilket har ført til advarsler fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om brugen heraf under graviditet. Derfor advares mod brugen af topiramat til kvinder som ønsker at blive gravide.
"Karbamazepin og oxcarbazepin har tidligere været anvendt som standardbehandlinger, men med dette studie er der rejst bekymringer om deres anvendelse, da de er forbundet med lav fødselsvægt. Det er stadig uklart, hvorfor disse lægemidler kan medføre lav fødselsvægt" forklarer medforfatter seniorforsker Julie Werenberg Dreier fra Center for Registerforskning ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
Væksthæmning under graviditeten øger ikke kun risikoen for komplikationer ved fødslen men også risikoen for senere sygdomme. Lav fødselsvægt har været forbundet med en øget risiko for forskellige sygdomme senere i livet, herunder f.eks. hjerte-kar-sygdomme.
"Det nye studies store styrke er, at resultaterne er repræsentative for gravide kvinder på tværs af alle nordiske lande, og at der bl.a. er korrigeret for socioøkonomiske faktorer og livsstilsfaktorer, som f.eks. moderens rygning og vægt."
Det er noget, der bør diskuteres
Et vigtigt aspekt af studiet er dets størrelse, som har muliggjort undersøgelse af både nye og sjældent brugte typer af epilepsimedicin. Forskerne kunne ikke påvise nogen risiko for lav fødselsvægt hos børn født af mødre, som havde brugt andre former for epilepsimedicin f.eks. lamotrigin, valproat, og levetiracetam.
Det samme var tilfældet for ni andre typer epilepsimedicin, selvom antallet af børn udsat for disse lægemidler var meget lille.
"Med lægemidlet lamotrigin, der er hyppigt brugt, ser vi altså ikke nogen sammenhæng med lav fødselsvægt eller reduceret hovedomfang. Det samme gælder for levetiracetam, der også er meget anvendt, hvilket er beroligende og giver en stor grad af sikkerhed. Hvis man planlægger graviditet, kan det være en god idé at overveje at skifte til en af disse typer medicin, som vi efterhånden er ret sikre på ikke har alvorlige bivirkninger," fortæller Jakob Christensen.
Selv om flere af de almindelige typer epilepsimedicin ikke var forbundet med en risiko i det nye studie, er det for nogle kvinder ikke en mulighed for at skifte til f.eks. f.eks. lamotrigin på grund af bivirkninger. I sådanne tilfælde må man overveje konsekvensen af at gennemføre en graviditet, hvor der kan være en risiko for lav fødselsvægt.
"Det er vigtigt at være opmærksom risiko for nedsat fostervækst. Det er et af de forhold der bør diskuteres ved ønske om graviditet, herunder om der kan gøres noget ekstra i forbindelse med graviditeten for at sikre at fosteret vokser som det skal f.eks. fokusere på andre forhold som kan give lav fødselsvægt som f.eks. rygning. "
