Antiviral medicin bremser udviklingen af type 1-diabetes hos børn

I et banebrydende forsøg har forskere fra Danmark og Norge vist, at det er muligt med antiviral medicin at bremse udviklingen af type 1-diabetes hos børn, der lige har fået sygdommen diagnosticeret.

Forsøget er indtil videre kulminationen på flere års forskningsarbejde, der har koblet virusinfektioner til udvikling af type 1-diabetes.

Ifølge en af forskerne bag den banebrydende opdagelse bidrager studiet til en bedre forståelse af, hvordan man kan bremse den negative udvikling i egen insulinproduktion hos børn med nyopdaget type 1-diabetes, så de kan leve et lettere liv med diabetes

»Personer med type 1-diabetes og stor egen insulinproduktion vil få et lettere sygdomsforløb at leve med, fordi det vil give et mere stabilt blodsukker, som i højere grad er i det nær-normale niveau, når de insulinproducerende celler ikke bliver helt ødelagt. Det vil formentlig også lede til færre følgesygdomme på sigt,« fortæller professor og overlæge Jesper Johannesen, der arbejder både på Steno Diabetes Center Copenhagen og på Børne-Ungeafdelingen ved Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Nature Medicine.

Forskningen er sket i et nordisk samarbejde udført i Oslo ved professor Knut Dahl-Jørgensen og overlæge Lars Krogsvold fra Universitetet i Oslo og Oslo Universitetshospital.

Forskere fra Tampere University i Finland, Linköping University i Sverige og Cambridge University i Storbritannien har også bidraget til studiet, ligesom over 20 internationale forskningslaboratorier har deltaget i forskningsarbejdet.

Koblingen har været på lystavlen længe

Der har i flere år eksisteret den hypotese, at type 1-diabetes kan være udløst af en virusinfektion.

Blandt andet har flere epidemiologiske studier vist, at mange mennesker udvikler type 1-diabetes på bagsiden af en virusinfektion, og nogle studier hos personer med nyopdaget type 1-diabetes har også vist, at deres insulinproducerende betaceller er inficeret med enterovirus, som ellers typisk findes i tarmen.

Hypotesen bag koblingen mellem virusinfektioner og type 1-diabetes har derfor været, at enterovirus kan lække fra tarmen til bugspytkirtlen og inficere betacellerne, hvorefter immunforsvaret sætter et angreb ind på disse celler.

Netop immunforsvarets angreb på betacellerne er årsagen til udvikling af type 1-diabetes.

»Vi ser det som en lavvirulent tilstand, hvor der er en langsomt voksende virusinfektion i betacellerne, som immunforsvaret reagerer på. Det var vores tanke, at hvis vi kunne nedkæmpe virusinfektionen, kunne vi måske også begrænse immunforsvarets angreb på betacellerne og redde nogle af dem og patienternes egenproduktion af insulin,« forklarer Jesper Johannesen.

96 børn med i forsøg

I studiet ønskede forskerne at teste deres hypotese på børn med nydiagnosticeret type 1-diabetes.

Type 1-diabetes hos børn er ofte en mere aggressiv form for sygdom, hvor kroppen hurtigere kommer til et punkt, hvor den ikke kan producere nok insulin, og blodsukkeret konstant er forhøjet.

Selvom sygdommen er fremskreden på diagnosetidspunktet, har børn dog ofte en rest af insulinproduktion, som muligvis kan reddes.

I studiet inkluderede forskerne 96 børn i alderen seks til 16 år med nydiagnosticeret type 1-diabetes.

Børnene blev randomiseret til seks mdr. behandling med de to antivirale lægemidler pleconaril og ribavirin dagligt eller placebo.

Herefter undersøgte forskerne, hvordan behandlingen påvirkede insulinproduktionen som et mål for betacellernes tilstand efter ét år.

»Vi er ikke de eneste, der arbejder på at bevare type 1-diabetespatienters egen insulinproduktion efter deres diabetesdebut. Andre forskningsgrupper laver forsøg, hvor de prøver at dæmpe immunforsvarets reaktion på virusinfektionen, men princippet er det samme, nemlig at vi skal finde metoder til at undgå ødelæggelsen af betacellerne i bugspytkirtlen ved at bremse immunforsvarets ødelæggelse af dem,« siger Jesper Johannesen.

Op til 30 pct. højere insulinproduktion

Forsøget med de 96 børn var en stor succes, idet den gruppe af børn, der havde været behandlet med antiviral medicin, bibeholdt 20 til 30 pct. mere af deres insulinproduktion efter ét år sammenlignet med de børn, der kun havde modtaget placebo.

Jesper Johannesen fortæller, at resultatet er af en størrelse, som vil have klinisk betydning, hvis så stor en del af insulinproduktionen kan blive bevaret fremadrettet.

»Nu følger vi børnene for at se, hvordan deres tilstand udvikler sig, og om der stadig efter to år vil være forskel mellem grupperne. Det er nok ikke sådan, at vi helt har elimineret immunforsvarets angreb på betacellerne, da immunforsvaret er af en sådan karakter, at når det først er begyndt at angribe, er det meget svært at få det til at stoppe igen. Virusinfektionen initierer måske angrebet, men immunforsvaret kan godt fortsætte angrebet på betacellerne, selv efter virusinfektionen er slået ned,« siger Jesper Johannsen.

Næste forsøg er allerede planlagt

Ifølge Jesper Johannesen er studiet en stor succes i den forstand, at det potentielt åbner op for flere muligheder for at påvirke sygdomsudviklingen ved type-1-diabetes. Samtidig er dog kun et af flere skridt på vejen mod en effektiv behandling til børn og voksne med nyopdaget sygdom.

For det første har forskerne i studiet taget en masse prøver fra børnene, herunder spytprøver, blodprøver og afføringsprøver.

Disse prøver skal forskerne analysere for blandt andet ændringer i indholdet af virus og andre biomarkører.

Derudover har forskerne allerede til næste år planlagt de næste forsøg i rækken, hvor de vil kombinere antiviral behandling med immundæmpende behandling, så de ikke bare reducerer forekomsten af det, som immunforsvaret reagerer på, men også immunforsvarets respons.

»Vi skal undersøge dosis og varighed af den antivirale behandling, og så skal vi se, hvad der sker, når vi kombinerer antiviral behandling med immundæmpende behandling. Forhåbningen er den, at to plus to i hvert fald giver fire og måske endda fem,« siger Jesper Johannesen.