Stor kortlægning af sammenhængen mellem psykiske lidelser og hjertekarsygdom

Det er veletableret, at en psykisk diagnose som for eksempel ADHD, bipolar lidelse, depression eller skizofreni kommer med øget risiko for hjertekarsygdom og tidlig død. Generelt har personer med en psykisk lidelse en kortere forventet levetid på mellem fem og 15 år afhængigt af diagnosen.

Det store spørgsmål har dog længe været, hvor meget af denne kobling der skyldes et genetisk overlap mellem psykiske lidelser og hjertekarsygdom, og hvor meget der skyldes miljøet. Det er både velkendt, at psykiske lidelser har mange genetiske overlap med hjertekarsygdomme, men det er også velkendt, at mange personer med psykiske lidelser lever usundere eller tager medicin og derigennem øger deres risiko for udvikling af hjertekarsygdom og tidlig død.

Nu viser et nyt studie med data fra 17 mio. danskere og svenskere, hvor meget af associationen mellem psykiske lidelser og hjertekarsygdom der skyldes gener, og hvor meget der skyldes miljø.

»Det kan have stor betydning for, hvordan vi går til behandlingen af personer med både psykiske lidelser og hjertekarsygdom. Skyldes associationen gener, skal patienterne måske have genetisk rådgivning, men hvis sammenhængen næsten udelukkende skyldes miljøet, skal lægerne have fat i nogle andre værktøjer for at bremse en usund livsstil eller udskrive recepter på anden medicin,« forklarer en af forskerne bag studiet, postdoc Joeri Meijsen fra Institute of Biological Psychiatry, Mental Health Center Sct. Hans, Mental Health Services Copenhagen, Copenhagen University Hospital, Roskilde, Denmark.

Ville besvare tre spørgsmål

I studiet har forskerne indhentet relevante data på 17 mio. danskere og svenskere for at belyse, hvad der kan forklare sammenhængen mellem forskellige hjertekarsygdomme og psykiske lidelser. Både Danmark og Sverige har gode registre til rådighed for forskning, men da ingen af landene har gensekventeret hele befolkningen, sammenlignede forskerne diagnoser mellem familiemedlemmer for at bestemme den arvelige komponent i udviklingen af både psykiske og metaboliske sygdomme.

Herefter sammenholdt forskerne risikoen for en given diagnose hos et familiemedlem til en person med en psykisk eller metabolisk diagnose med den generelle befolkning.

På den måde kunne de besvare tre unikke spørgsmål:

1. Hvor stor en del af forskellen på personer med givne psykiske lidelser skyldes genetik?
2. Hvor stort et genetisk overlap er der mellem givne psykiske lidelser og forskellige kardiovaskulære lidelser, herunder overvægt, diabetes, hjertesvigt mm.?
3. Hvor meget af associationen mellem psykiske lidelser og hjertekarsygdomme kan forklares af generne, og hvor meget skyldes miljø?

Arvelig komponent til stede ved alle psykiske lidelser

For det første identificerede forskerne den arvelige komponent i forskellige psykiske lidelser og kardiovaskulære lidelser. Den genetiske komponent kan som eksempel forklare 65 pct. af forskellen mellem en person med og uden ADHD. For skizofreni er den genetiske komponent 55 pct., for autisme er den 60 pct., og for anoreksi er den 35 pct. Ved depression er den genetiske komponent 30 pct.

»Det er alt sammen som forventet, for det er blevet undersøgt før. Men det viser, at vores metode til at undersøge genetikken bag forskellige psykiske diagnoser virker, selvom vi ikke har direkte adgang til den genetiske information for den enkelte person i undersøgelsen,« forklarer Joeri Meijsen.

ADHD og hjertekarsygdom har stort genetisk overlap

For det andet fandt forskerne, at det genetiske overlap mellem forskellige psykiske diagnoser og diagnoser med hjertekarsygdom er ret forskelligt. ADHD havde som eksempel et forholdsvist stort genetisk overlap med 14 ud af 15 undersøgte hjertekarsygdomme. Et forholdsvist stort genetisk overlap betyder, at op til 50 pct. af den genetiske involvering er relevant for begge diagnoser.

Forskerne så det samme ved en diagnose med depression, mens der nærmest ikke var noget genetisk overlap mellem skizofreni og de forskellige hjertekarsygdomme. Her var der kun et genetisk overlap med hjertesvigt.

»Det var en stor overraskelse. Skizofreni er den af de psykiske lidelser, som kommer med kortest forventet levetid og flest komorbide kardiovaskulære sygdomme. Derfor troede vi, at der ville være et større genetisk overlap til hjertekarsygdomme, end vi fandt. Omvendt var det store overlap mellem ADHD og de mange hjertekarsygdomme helt som forventet,« siger Joeri Meijsen.

Både stærke og svage genetiske koblinger

Vedrørende det tredje spørgsmål forsøgte forskerne at finde ud af, hvor stor en del af den øgede risiko for udvikling af hjertekarsygdom blandt personer med psykiske lidelser der kan tilskrives gener, og hvor meget der skyldes miljø. Hvorfor har personer med ADHD som eksempel dobbelt så høj risiko for udvikling af diabetes sammenlignet med personer uden ADHD?

Denne del af undersøgelsen, hvor forskerne matchede de fem undersøgte psykiske lidelser med syv hjertekarsygdomme parvist, viste, at den genetiske komponent kan forklare op til 50 pct. af sammenhængen mellem ADHD, skizofreni, affektive lidelser og de forskellige kardiovaskulære sygdomme. Alting er dog ikke sort/hvidt.

For eksempel fandt forskerne ingen beviser for, at en genetisk komponent bidrager til øget risiko for udvikling af højt blodtryk hos personer med autisme. Omvendt er koblingen mellem autisme, anoreksi og forskellige kardiovaskulære sygdomme næsten udelukkende drevet af miljøet og har ikke meget med generne at gøre.

»Opdagelsen gør, at vi nu kan fortælle læger med en patient med en psykisk lidelse og risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom, hvor meget af risikoen der er båret af gener, og hvor meget der skyldes miljøet. Læger kan lave en plan for deres patienter på baggrund af den information og som eksempel give genetisk rådgivning, hvis det er en dominerende årsag til sammenhængen. Skyldes det næsten udelukkende miljø, bør lægen gå til patienten på en anden måde,« forklarer Joeri Meijsen.