Ny forskning peger på, at bestemte tarmbakterier måske kan sætte multipel sklerose i bero. Forskerne bag mener, det er på tide, at det videnskabelige samfund gennemfører større interventionsforsøg, hvor det undersøges, om og hvorfor personer med multipel sklerose, der spiser plantebaseret kost, oplever færre attakker med forværring af symptomer.
Sammensætning og funktion af bakterier i tarmen hos personer med multipel sklerose varierer, alt efter om sygdommen er i klinisk udbrud eller ej. Det viser et nyt forskningsarbejde.
Resultatet af studiet peger på, at der måske kan være en mulighed for med en sund tarmbakteriesammensætning og funktion, bioaktive bakterielle molekyler eller en overvejende plantebaseret kost at holde sygdommen i ro, så personer med multipel sklerose ikke oplever de frygtede periodiske attakker, hvor sygdommen er i udbrud.
Tidligere forskning har vist, at der er forskel i tarmbakteriesammensætningen mellem personer med og uden multipel sklerose, men i det nye forskningsarbejde er forskerne gået et spadestik dybere i deres undersøgelse og også identificeret en forskel i de vira, som lever i tarmene.
"Vores resultater peger i retning af, at der i tarmene hos personer med multipel sklerose, men med sygdommen i ro, er en forekomst af bakterier, som producerer antiinflammatoriske stoffer, der holder immunforsvaret i ro og modvirker attakker. Omvendt ser vi også, at i tarmene hos personer, der oplever attakker, er en øget mængde af bakterier, der producerer betændelseshormoner, som kan spille ind i sygdommens udvikling. Vi har i tillæg identificeret en forskel i sammensætningen af virus, som vi dog endnu ikke ved hvad har af betydning," fortæller en af initiativtagerne til forskningsprojektet, professor og forskningsleder Oluf Borbye Pedersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR) på Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Genome Medicine og er resultatet af et samarbejde mellem Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, Dansk Sklerosecenter Rigshospitalet, Danmarks Tekniske Universitet og INRAE-universitetet i Paris.
En dybdegående undersøgelse
I studiet har forskerne ved hjælp af DNA-teknologi undersøgt tarmbakteriernes sammensætning og funktion i afføringsprøver fra 148 personer med multipel sklerose og 148 kontrolpersoner.
100 af forsøgsdeltagerne med multipel sklerose havde sygdommen i ro, mens 48 oplevede sygdomsaktivitet i form af attakker.
Forskerne brugte avancerede genteknologiske værktøjer til at lave en fuldstændig kortlægning af de bakterielle gener, som fandtes i afføringsprøverne, og kunne derved identificere de forskellige bakterier og deres funktion.
"Især fokuserede vi i projektet på forskellen mellem tarmbakteriernes sammensætning og funktion hos personer med sygdommen i ro og personer, der oplevede attakker," forklarer Oluf Borbye Pedersen.
Attakker koblet til usunde tarmbakterier i tarmene
Resultatet af undersøgelsen viser, at der både er forskel i profilen og funktionen af tarmbakterier mellem personer med og uden multipel sklerose, men også mellem personer med sygdommen i ro eller i aktivitet.
Kendetegnet for personer, der oplevede attakker, var, at de i deres tarme havde en højere forekomst af bakterier, der producerer inflammationsfremmende cytokiner som interleukin 17 A, interleukin 22, interferon beta, tumor nekrose faktor alfa, mfl.
Det er velkendt, at inflammation i kroppen spiller en rolle ved udvikling af multipel sklerose, fordi inflammation i kroppen leder til aktivering af immunforsvaret, og et overaktivt immunforsvar i hjernen og rygmarven er med til at angribe nervefibrenes myelinskeder tidligt i sygdomsforløbet.
Omvendt fandt forskerne også, at personer med multipel sklerose og sygdommen i ro havde højere forekomst af specielle bakterier som Faekalibacterium prausnitzii og Gordonibacter urolithin-faciens.
Faekalibacterium prausnitzii og Gordonibacter urolithin-faciens er kendt for at producere sundhedsfremmende stoffer som for eksempel smørsyre, propionsyre og urolitin. Disse sundhedsfremmende molekyler lægger i forsøg med dyr en dæmper på et overaktivt immunforsvar, så det ikke angriber alt i omgivelserne, herunder kroppens egne celler.
"Det peger på nogle interessante kliniske perspektiver," siger Oluf Borbye Pedersen.
Næste-generations-probiotika kan muligvis holde sygdommen i ro
Ifølge Oluf Borbye Pedersen kan opdagelsen åbne op for fremtidige kliniske forsøg med det formål at holde sygdommen i ro ved multipel sklerose.
For det første ser han en mulighed for at bruge Faekalibacterium prausnitzii og Gordonibacter urolithin-faciens som næste-generations-probiotika, der genetablerer en ikke-sygdomspromoverende bakteriesammensætning i tarmene.
"De gængse probiotika består af mælkesyrebakterier og bifidobakterier, og de har ingen forebyggende virkning i forhold til kronisk sygdom. Her er der til gengæld tale om nogle for nyligt kortlagte anaerobe bakterier i menneskets tarmmikrobiom, såkaldte næste-generations-probiotika, som har vist at have en gavnlig virkning på både immunforsvaret og metabolismen hos mennesker. Indtil videre er der ud over de nævnte bakteriearter identificeret en håndfuld af andre næste-generations-probiotika, som sandsynligvis vil komme på markedet inden for de næste 10 år. I fremtidige interventioner ved dissemineret sklerose bør man teste effekten af disse probiotika som supplement til den eksisterende behandling med biologisk medicin," fortæller Oluf Borbye Pedersen.
Kostændringer kan også være vejen til bedre sygdomskontrol ved sklerose
Resultatet af studiet lægger også op til, at der måske kan være noget at hente på kosten i forhold til at holde multipel sklerose i ro.
Oluf Borbye Pedersen fortæller, at man gennem kosten kan påvirke både sammensætning og funktion af tarmmikrobiomet og derved skubbe det i en retning, der ser ud til at være forbundet med multipel sklerose i ro fremfor sygdom præget af attakker.
De sundhedsfremmende bakterier kan fremelskes gennem blandt andet en overvejende plantebaseret kost med fødevareemner med et højt indhold af flavanoider.
Flavanoider stimulerer væksten af de gavnlige bakterier, blandt andet bakterier, der danner antiinflammatoriske stoffer.
Pilotstudier har allerede peget på, at der kan være noget at komme efter, når det kommer til effekten af en grønnere kost ved multipel sklerose.
I et italiensk forsøg har forskere sat forsøgspersoner med multipel sklerose på enten en overvejende plantebaseret kost eller almindelig vestlig kost. 20 personer deltog i studiet, hvori halvdelen i et år blev sat på den ene kost og halvdelen på den anden kost.
Studiet viste, at de, der spiste plantebaseret kost, oplevede færre attaker.
"Det er på tide, at det videnskabelige samfund gennemfører større randomiserede interventionsforsøg med personer med multipel sklerose, hvor det undersøges, om en naturligt flavonoidrig grøn kost sammen med ’state-of-the-art’ medicinsk behandling kan holde sklerosesygdommen i ro," siger Oluf Borbye Pedersen.
