Nyt forskningsprojekt vil rette blikket en generation tilbage for at undersøge, om det er muligt at ændre det epigenetiske udtryk hos kommende forældre med svær overvægt op til en graviditet – og dermed reducere risikoen for, at deres kommende børn udvikler metaboliske sygdomme. Mere viden på området skal skabe bedre udgangspunkt for tidlige forebyggelsesindsatser, der skal modvirke overvægt hos børn og unge.
Når børn og unge udvikler overvægt, skyldes det et komplekst samspil af fysiske, psykiske og sociale faktorer. Dette komplekse samspil kan man blandt andet læse om i rapporten ”Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge”, der er udgivet af Vidensråd for Forebyggelse.
Rapporten fra 2021 samler op på den aktuelt bedste viden om udvikling af overvægt blandt børn og unge og konkluderer, at der ikke er stærk evidens for effekten af de eksisterende indsatser, der i dag anvendes for at forebygge overvægt. En af årsagerne kan være, at de forebyggende tiltag simpelthen er startet for sent – nemlig når barnet er blevet undfanget.
Et nyt forskningsprojekt kaldet PREPARE CHILD vil derfor rette blikket en generation tilbage for at undersøge, om det er muligt gennem livsstilsinterventioner at ændre det epigenetiske udtryk hos kommende forældre, så deres børn får reduceret risikoen for at udvikle svær overvægt og andre metaboliske tilstande som eksempelvis diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
”Epigenetik handler om, hvordan vores gener kommer til udtryk. Hvis man har ét epigenetisk udtryk, har man en øget risiko for nogle sygdomme, og den epigenetik kan man gå ind og ændre på. Vi kan faktisk reducere eller forøge den risiko for at udvikle sygdomme senere i livet,” forklarer Nina Geiker, som er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og forskningsansvarlig for PREPARE CHILD-projektet, der udføres i samarbejde med Aarhus Universitetshospital og Hvidovre Hospital.
Undersøger både kommende mødre og fædre
PREPARE CHILD er et interventionsstudie, hvor halvdelen af deltagerne bliver udtrukket til at følge et program – en intervention – der skal lede til vægttab op til graviditeten, mens den anden halvdel udtrækkes til to forskellige kontrolgrupper.
240 mænd og kvinder inddrages i projektet. Heraf skal 120 deltage i interventionsgruppen, hvor både mænd og kvinder op til en planlagt graviditet vil skulle tabe 10 % af deres kropsvægt. Selve vægttabet sker igennem en lavkaloriediæt – bedre kendt som en pulverkur. Efter vægttabet får både mænd og kvinder kyndig vejledning fra diætister i, hvordan de bedst muligt opretholder vægttabet, også under en kommende graviditet.
De resterende 120 personer inddeles i to kontrolgrupper*. Den ene gruppe vil få vejledning i henhold til anbefalingerne, mens den anden vil blive fulgt uden hverken intervention eller vejledning. Forsøgsdeltagerne får desuden foretaget en række målinger, der underøger bl.a. sædkvalitet (for mændenes vedkommende), mikrobiologien i vagina (for kvindernes vedkommende), kropssammensætning samt blodmarkører.
I modsætning til langt de fleste andre studier, der fokuserer på forebyggelse af overvægt i forbindelse med graviditet, inddrager PREPARE CHILD både kvinder og mænd, da det epigenetiske udtryk hos begge forældre har relevans for det kommende barn.
”Selv om det er moderen, der er gravid, er faderen i allerhøjeste grad med til at skabe det nye individ. Han tæller jo sådan set for 50 % af den genetik, som barnet får. Indtil videre har faderen ikke haft særligt stort fokus i de undersøgelser, vi har lavet. Det kan jo være en af forklaringerne på, at der ikke er sket den helt store effekt, fordi vi ikke har haft halvdelen af pakken med. Derudover har faderen også en stor motivationseffekt på moderen. Hvis man som familie har et fælles projekt om at skabe et barn, så vil man også være mere motiveret til at følge interventionen,” siger Nina Geiker.
Kostomlægning hos gravide viste markante forbedringer
Overvægt og særligt svær overvægt hos gravide er forbundet med en større risiko for, at barnet får overvægt og vil døje med følgesygdomme senere i livet, ligesom der er større chancer for komplikationer under graviditeten og i forbindelse med selve fødslen.
Nina Geiker har tidligere undersøgt, hvilke effekter ændrede kostvaner hos gravide med overvægt kan have for såvel moder som barn. Det skete senest i studiet APPROACH, der også var et interventionsstudie. Her stod Nina Geiker i spidsen for at undersøge, hvorvidt ændrede kostvaner blandt gravide med overvægt kunne sænke de gravides kropsvægt, barnets fødselsvægt samt risikoen for komplikationer under graviditeten.
I studiet deltog i alt 279 kvinder, hvor den ene halvdel skulle foretage en kostændring, hvor de indtog en kost bestående af en større andel proteiner og flere kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks, hvilket betyder, at kulhydraterne er længere tid om at blive optaget i blodet end andre typer kulhydrater. Den anden halvdel af kvinderne fungerede som kontrolgruppe.
Studiets resultater er udgivet i tidsskriftet The American Journal of Clinical Nutrition.
Studiet viste en markant forbedring for de kvinder, som fulgte kostændringen. Under graviditeten tog de 1,7 kg mindre på end kontrolgruppen, og de havde et mindre kompliceret graviditetsforløb. Et opsigtsvækkende resultat af undersøgelsen var, at kun cirka halvt så mange af kvinderne i interventionsgruppen fødte ved kejsersnit sammenlignet med kvinderne i kontrolgruppen: 15,4% af de kvinder, der fulgte kostændringen, fødte ved hjælp af kejsersnit, mens det samme gjorde sig gældende for 28,8% af kvinderne i kontrolgruppen.
Det markant lavere antal kejsersnit er en relevant opdagelse, fordi denne type fødsel kan give komplikationer for moderen i form af større risiko for infektion, mens det for barnet kan give øget risiko for allergi, astma og overvægt senere i livet.
Resultater hos gravide gav idé til endnu tidligere forebyggelse
APPROACH-studiet viste altså, at ændringer i diæten hos allerede gravide kan have en række positive effekter for moderen, men studiet viste ingen signifikant forskel hos interventionsgruppen og kontrolgruppen, når det kom til målinger af børnenes fødselsvægt og andre kvantitative målinger af de nyfødte.
Resultaterne af studiet gav derfor anledning til at overveje, om det ville være muligt at lave en endnu mere effektiv forebyggelse af overvægt hos børn ved at intervenere i et endnu tidligere stadie, fortæller Nina Geiker til Sundhedspolitisk Tidsskrift. På den måde danner resultaterne i APPROACH-studiet grundlag for det nye PREPARE CHILD-studie, hvor forventningen er at kunne påvirke det epigenetiske udtryk hos både moderen, faderen og barnet.
”Vi håber først og fremmest på, at vi kan optimere det epigenetiske udtryk hos forældrene ved at lave en kostomlægning og et vægttab. Vi håber også, at vi kan se det give udtryk i barnets epigenetik – også hvordan barnet rent fysisk kommer til udtryk ved en mindre fedtmasse på kroppen og nogle sundere blodmarkører i forhold til risiko for udvikling af sygdom,” fortæller Nina Geiker.
I podcasten Forskningsfortællinger, som du kan lytte til her på siden, kan du høre Nina Geiker fortælle mere om perspektiverne ved projektet PREPARE CHILD, og hvordan studiet konkret bliver udført.
Hvorfor hænger overvægt og stigmatisering sammen?
Podcasten ser også nærmere på de psykosociale problemer, som mange børn og unge med især svær overvægt, ofte oplever. Ifølge den omtalte rapport fra Vidensråd for Forebyggelse rammes mange børn og unge med overvægt nemlig af stigmatisering, mobning og drilleri, lavt selvværd og nedsat livskvalitet.
Derfor har Forskningsfortællinger talt med Laila Walther, som er direktør for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), som har stigmatisering af personer med blandt andet overvægt helt tæt inde på livet.
*Efter udgivelsen af artiklen er der blevet justeret i projektets design, så der blot vil være én kontrolgruppe i stedet for to. Kontrolgruppen vil ikke modtage kostvejledning, men blive undersøgt på samme måde som interventionsgruppen.
