EN / DA
Kost og livsstil

Rod i tarmene kan øge risikoen for depression og bipolar sygdom

Dansk tvillingestudie viser, at tarmbakteriesammensætningen kan spille en væsentlig rolle i risikoen for at udvikle sindslidelser som depression og bipolar sygdom. Forskningen viser også, at mennesker med depression ser ud til at have færre af nogle specifikke tarmbakterier, som normalt er koblet sammen med generel sundhed. Endelig peger forskningen på, hvorfor nogle mennesker har højere risiko for at udvikle depression eller bipolar sygdom.

Vi har aldrig været tættere forbundet til vores tarme, end vi er i dag. I disse år finder forskere nemlig ud af, hvor uhyggelig stor betydning tarmenes sammensætning af bakterier egentlig har for vores helbred. Bakteriesammensætningen spiller blandt andet en rolle i vores immunforsvar, risiko for fedme og hjerte-kar-sygdomme, risiko for astma, risiko for at udvikle type 2-diabetes og meget, meget mere.

Årsagen til tarmbakteriernes store indflydelse på vores helbred er det helt unikke samarbejde mellem dem og vores krop, inklusive hjernen, hvor tarmsystemet er primus motor i at få sorteret i udvekslingen af både gavnlige og skadelige stoffer. Det er årsagen til, at vi reagerer på vores tarmbakteriers sammensætning, og hvorledes tarmbakterierne har det, samtidig med at tarmbakterierne reagerer på vores adfærd, eksempelvis kostvaner og motion. Disse livsstilsvaner hænger desuden ofte tæt sammen med, hvordan vi psykisk har det.

Og apropos hvordan vi har det, så viser et nyt studie, at tarmbakteriesammensætningen kan være en af dråberne, der får bægeret til at flyde over, når folk udvikler depression eller bipolar sygdom.

I studiet har forskere fra blandt andet Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet undersøgt tvillingepar og fundet ud af, at hvis personer mangler nogle bestemte bakterier i tarmene, kan de have øget risiko for at udvikle de to sindslidelser.

»Vi har altid undret os over, at vi nogle gange ser, at den ene af to enæggede tvillinger udvikler depression eller bipolar sygdom, mens den anden ikke gør. Det peger på, at noget andet end generne spiller ind, og her har vi fundet ud af, at sammensætningen af tarmbakterier kan være en medvirkende faktor,« fortæller førsteforfatteren bag det nye studie, Maj Vinberg, der er klinisk forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Det nye studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Acta Psychiatrica Scandinavica.

Undersøgte enæggede tvillinger

For at undersøge, om eller hvordan tarmbakterierne spiller ind i risikoen for at udvikle depression og bipolar sygdom, indhentede forskerne oplysninger på personer med de to sindslidelser i Det Danske Tvillingregister og i Det Psykiatriske Centralregister. På den måde kunne de finde frem til enæggede tvillingpar, hvor enten den ene eller begge led af depression eller bipolar sygdom.

Udgangspunktet for undersøgelsen var tidligere studier, som havde vist, at når forskere sammenlignede raske tvillingpar med tvillinger, hvor den ene havde depression eller bipolar sygdom, havde den sindslidende tvillings raske søster eller bror ofte flere risikofaktorer for depression. Risikofaktorerne var blandt andet forhøjede mængder stresshormon i kroppen, lettere koncentrations- og hukommelsesbesvær samt diskrete angst- og depressionssymptomer.

Det er dog langtfra alle enæggede tvillingpar, der begge udvikler sygdommene. Det peger på, at den raske enæggede tvilling til en syg søster eller bror må være begunstiget med en række beskyttende faktorer eller indtil videre har undsluppet den/de udløsende faktor(er).

I det nye studie opdelte forskerne de enæggede tvillingpar i tre grupper:
• Begge tvillinger havde eller havde haft depression eller bipolar sygdom.

• Den ene tvilling havde eller havde haft depression eller bipolar sygdom

• Begge tvillinger var raske uden historik med depression eller bipolar sygdom.

Stærk genetisk komponent

Forskerne indhentede afføringsprøver fra i alt 128 tvillinger, og deres teori var, at de i tarmbakteriesammensætningen kunne se en forskel på de raske tvillinger og dem, som havde eller havde haft en depression eller bipolar sygdom.

Forskerne var også interesserede i at finde ud af, hvordan tarmbakteriesammensætningen så ud blandt de tvillinger, som havde høj risiko for at udvikle depression eller bipolar sygdom. Høj risiko blev defineret, som når den anden tvilling havde en diagnose.

»Der er en helt klar velbeskrevet genetisk faktor i risikoen for at udvikle depression eller bipolar sygdom. I forsøget deltog eksempelvis en kvinde, som var enægget tvillingsøster til én, der havde været indlagt med depression. Hun fortalte, at den læge, som behandlede hendes søster, havde fortalt hende, at han forventede at se hende i løbet af det næste års tid. Så stærk er den genetiske komponent. Alligevel forklarer genetikken ikke det hele, idet arveligheden ikke er 100 %. Det vil sige, at der er en række beskyttende faktorer, som gør, at nogle personer trodser genetikken,« forklarer Maj Vinberg.

Uheldigt sammenskruet sammensætning

Med afføringsprøverne i hånden kunne forskerne analysere dem for tilstedeværelsen af forskellige bakteriearter. Forskerne gør faktisk det, at de analyserer tarmbakteriernes samlede genom, og ud fra de genetiske data kan de afgøre, hvilke bakterier der er til stede i afføringsprøven, og hvilke der ikke er.

Resultatet af undersøgelsen viste følgende:

Raske tvillinger med lav risiko for at udvikle depression eller bipolar sygdom havde meget større mangfoldighed i deres tarmbakteriesammensætning end både tvillinger med depression eller bipolar sygdom og tvillingesøskende til tvillinger med depression eller bipolar sygdom, altså højrisiko-tvillingerne. Stor mangfoldighed i tarmbakteriesammensætningen er et generelt sundhedstegn, der ser ud til også at gælde i forhold til sindslidelser.

Tvillinger i højrisikogruppen for at udvikle depression og bipolar sygdom havde derimod ikke en tarmbakteriesammensætning, som var signifikant forskellig fra de personer, der havde eller havde haft depression eller var bipolare.

Det sidste resultat peger i retning af en mulig forklaring på, hvorfor personer i risiko for at udvikle de to sindslidelser netop har den forhøjede risiko: Tarmbakterier spiller en rolle, og personernes tarmbakteriesammensætning er uheldigt skruet sammen.

»Det er interessant, at vi kan se en forskel på at være rask og at være disponeret for at udvikle depression eller bipolar sygdom. Det indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem tarmbakteriesammensætningen og risikoen for at udvikle disse lidelser,« siger Maj Vinberg.

Mangel kan føre til depression og bipolar sygdom

Forskernes mest interessante fund var dog, at de kunne se, at de personer, som havde eller havde haft depression eller bipolar sygdom eller var i risiko for at udvikle lidelserne, helt specifikt manglede bakterier fra slægten Christensenellaceae.

Christensenellaceae er en bakterieslægt, som det generelt er godt at have mange af i tarmene. Forskere har tidligere konkluderet, at tilstedeværelsen af denne slægt er en markør for sundhed og normalvægt. Et tidligere tvillingestudie har desuden peget på, at netop denne bakterieslægt ser ud til at være afhængig af værtens genetik.

»Det er meget interessant, at det lige netop er denne bakterieslægt, som de syge og højrisikogruppen mangler. Tarmene og de bakterier, som lever naturligt i dem, udskiller gavnlige stoffer i vores blod og sørger samtidig for at beskytte os mod blandt andet udefrakommende potentielt farlige mikroorganismer samt omsætningen af det, vi spiser. Så hvis generne er med til at regulere tarmbakteriesammensætningen, kan vores fund fra de enæggede tvillinger belyse de komplekse kredsløb, der kobler kost og psykiske sygdomme sammen,« fortæller Maj Vinberg.

Måske kan kostvejledning beskytte

Forskeren beskriver, at de nye resultater også understøtter en teori om, at tarmbakterierne kan være koblet til udviklingen af depression, bipolar sygdom og andre lidelser via en mild, men kronisk betændelsestilstand i kroppen. Denne betændelsestilstand kan opstå, hvis tarmbakteriesammensætningen ikke sørger for at beskytte os mod at optage dårlige ting fra forkert eller dårlig ernæring. Det skyldes, at slægten Christensenellaceae netop ser ud til at regulere, hvordan vi optager og deponerer fedt i kroppen.

»Man ser i en undergruppe af patienter med depression og bipolar sygdom, at de kan have en let forhøjelse af det, som kaldes for inflammationsbiomarkører. Det er en let betændelsestilstand, som oftere er til stede, hvis man er overvægtig, og som også påvirker hjernen. Man kan ikke sige, at man kan spise sig til en depression, men man kan sige, at man kan være mere eller mindre sårbar i forhold til at kunne spise sig til en depression,« siger Maj Vinberg.

Maj Vinberg fortæller, at deres studie ikke er stort nok til, at de på nogen måde kan komme med endegyldige konklusioner, men fundene understøtter, at de skal lave større og mere omfattende studier af sammenhængen mellem tarmbakteriesammensætningen, depression og bipolar sygdom.

I første omgang vil forskerne blot lave større observationelle studier og også meget gerne opfølgningsstudier, så det er muligt for dem at se, om patienter, der mangler den beskrevne bakterieslægt, udvikler sygdommene.

På sigt vil det også være interessant at udvikle interventionsstudier, der skal se på, om man via kosten kan gøre noget for at minimere risikoen for at udvikle depression eller bipolar sygdom blandt personer, der er disponerede for at udvikle dem.

»Det handler ikke bare om, at alle, der er arveligt disponeret for depression eller bipolar sygdom, skal til at spise rawfood. Mange andre faktorer spiller stadig ind. Men kan man holde snuden i sporet, kan man på sigt med aggressiv kostrådgivning kombineret med livsstilsinterventioner undersøge, om dette kan forebygge udvikling af depression og bipolar sygdom,« siger Maj Vinberg.

Artiklen “Remitted affective disorders and high familial risk of affective disorders associate with aberrant intestinal microbiota” er publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavia. Professor Oluf Borbye Pedersen fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research har deltaget i studiet.

Maj Vinberg
Clinical research associate professor
Department of Clinical Medicine participates in teaching, research and dissemination of knowledge within the clinical field. The department undertakes undergraduate as well as postgraduate training of especially medical students in Eastern Denmark. The department employs 200 clinical professors, app. 500 clinical associate professors, a number of clinical lecturers and tutors and around 700 PhD students.