Nyt studie peger på, hvordan PFAS kan påvirke sammensætningen af bakterier i tarmene og lede til forstyrrelser i den vigtige balance mellem forskellige sekundære galdesyrer, som bakterierne producerer. Behandling målrettet metabolismen af de sekundære galdesyrer kan være en måde til at modvirke de skadelige effekter af PFAS, siger forsker.
Den lille by Korsør i Danmark kom på alles læber, da det blev opdaget, at der i nærheden af et gammelt øvelsesområde for brandfolk var voldsomt forurenet med PFAS (per- og polyfluoralkylstoffer).
Forureningen var så voldsom, at kvæg havde uset høje mængder af det giftige kemikalie i kroppen, og at det samme gjaldt de mennesker, som havde spist kvæget.
PFAS er beviseligt skadeligt for helbredet, men forskere har hidtil haft svært ved at pege på, hvad PFAS præcist gør ved kroppen.
Det kaster et nyt studie lys over, idet forskere kan vise, at PFAS både påvirker sammensætningen af bakterier i tarmene hos dem, der har PFAS i blodet, og at det giftige kemikalie også skaber uorden i balancen mellem forskellige sekundære galdesyrer, der er med til at regulere et godt helbred.
Studiet viser blandt andet, at PFAS formentlig påvirker insulinresistens gennem dysreguleret balance mellem de sekundære galdesyrer, og at det kan lede til udvikling af blandt andet fedtleversygdom og type 2-diabetes.
»Mange forskellige studier har epidemiologisk fundet en association mellem udsættelse for PFAS og risikoen for forskellige sygdomme, men det har indtil nu været en udfordring at identificere den mekanisme, hvormed PFAS påvirker helbredet. Det kan vi nu pege på, og vi kan også vise, at PFAS påvirker balancen mellem de sekundære galdesyrer og tarmbakteriesammensætningen forskelligt mellem kønnene,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Matej Oresic fra School of Medical Sciences ved Örebro University, Sverige, og University of Turku, Finland.
Forskningen er offentliggjort i Environment International.
Undersøgt blod og afføring hos 264 danskere
For at kaste mere lys over, hvordan PFAS kan være skadeligt for kroppen, undersøgte forskerne bag det nye studie indholdet af en lang række giftige kemikalier i blodet hos 264 danskere.
121 var mænd, og 143 var kvinder. Gennemsnitsalderen var 56,6 år, og de havde et gennemsnitligt BMI på 29.
Foruden at måle niveauerne af forskellige kemikalier i blodet på forsøgsdeltagerne lavede forskerne også en profilering af bakterierne i forsøgspersonernes tarme. Det gjorde forskerne ved hjælp af afføringsprøver.
Endelig målte forskerne også niveauerne af forskellige sekundære galdesyrer i blodet hos forsøgsdeltagerne.
Matej Oresic forklarer, at galdesyrerne kan have forskellige påvirkninger af kroppen. Nogle har en positiv effekt, mens andre har en negativ effekt.
For eksempel er den sekundære galdesyre litocholsyre generelt anset som værende skadelig for kroppen, da den er associeret med kløe i leveren og tumorgenese.
Ursodeoxycholsyre er derimod anset som fremmende for et sundt helbred, da denne galdesyre blandt andet reducerer galdesten og lægger en dæmper på blodets kolesterolniveauer.
Ursodeoxycholsyre bliver blandt andet undersøgt som behandling til personer med fedtleversygdom.
»De sekundære galdesyrer bliver produceret af mikrober, og det er koblingen til tarmbakteriesammensætningen. Derudover er det også kendt, at PFAS kan interagere med de sekundære galdesyrers metabolisme, fordi de benytter de samme signalveje i kroppen. Det er årsagen til, at PFAS er så persistent i kroppen, og at man i dag benytter stoffer, der binder til galdesyrer, i behandlingen af personer, der har været udsat for meget høje mængder PFAS,« forklarer Matej Oresic.
Ubalance mellem de sekundære galdesyrer
Resultatet af studiet afslørede forskellige måder, hvorpå PFAS påvirker kroppen.
For det første fandt forskerne, at højere niveauer af PFAS i blodet var associeret til ubalance mellem litocholsyre og ursodeoxycholsyre i favør af litocholsyre.
Forskerne validerede fundet i et musestudie, hvori de gav mus store mængder af PFAS og undersøgte, hvordan det påvirkede forholdet mellem netop disse to sekundære galdesyrer.
Det peger ifølge Matej Oresic på en kausal sammenhæng.
I en anden analyse i studiet fandt forskerne, at ubalancen i forholdet mellem de to galdesyrer desuden var associeret til niveauerne af insulinresistens. Jo mere ubalance der var mellem de to sekundære galdesyrer, des mere insulinresistens havde personen.
»Det peger på, at de sekundære galdesyrer er mediatorerne for den negative effekt af PFAS på insulinresistens og relaterede sygdomme,« siger Matej Oresic.
Rod i bakterierne
Studiet viser også, at tarmbakteriesammensætningen lider, når blodet er fyldt med PFAS.
I studiet fandt forskerne, at ved høje mængder PFAS i blodet var tarmmikrobiomet koloniseret med flere bakterier, man helst ikke vil have så mange af, og færre af dem, der generelt betragtes som gavnlige for helbredet.
Her fandt forskerne også en forskel mellem kønnene.
Mænd, der havde højere mængder PFAS i blodet, havde nemlig flere bakterier af typerne Anaerotruncus, Alistipes, Bacteroides, Bifidobacterium, Clostridium, Dorea, Eubacterium, Escherichia, Prevotella, Ruminococcus, Roseburia, Subdoligranulum, og Veillonella.
Kvinder manglede derimod typisk bakterier af typen Prevotella copri, når de havde høje mængder PFAS i blodet.
Andre af forskernes studier har ligeledes peget på en kønsforskel, blandt andet at effekten af PFAS på risikoen for udvikling af fedtleversygdom er stærkere hos kvinder.
»Vi ved endnu ikke helt, hvad niveauerne af de enkelte bakterier har af betydning for helbredet, men det viser om ikke andet, at det at have høje mængder PFAS i kroppen har betydning for sammensætningen af tarmmikrobiomet og derigennem også forholdet mellem de sekundære galdesyrer og helbredet,« siger Matej Oresic.
Mulig retning for ny behandling
Ifølge Matej Oresic er der nogle interessante perspektiver i det nye studie.
Først og fremmest ser han en mulighed for, at man gennem modulering af balancen mellem forskellige sekundære galdesyrer kan modvirke de negative effekter af at have PFAS i kroppen.
Her handler det om at opretholde den balance, som PFAS forsøger at skubbe til.
En mulighed i den retning er at forsøge at opretholde balancen ved at påvirke sammensætningen af bakterier i tarmene.
»Det handler om at finde ud af, hvordan vi hos mennesker kan være med til at sikre, at PFAS kommer så hurtigt som muligt ud af kroppen, inden kemikalierne når at lave for meget skade. Det er målet, og det ser ud til, at en mulig behandling kan gå gennem tarmmikrobiomet og bakteriernes rolle i at skabe balance mellem de forskellige sekundære galdesyrer,« forklarer Matej Oresic.
