Når kræftknuder fjernes, beror det på skøn fra kirurgen om, hvor kræftknuden stopper, og det sunde væv starter. Det betyder, at enkelte kræftceller ofte efterlades, og kræften vender tilbage. Danske forskere kan nu gøre kræftceller selvlysende, så kirurger og over tid robotter kan fjerne kræft uden at beskadige sundt væv.
Kirurgi er stadig en hovedhjørnesten inden for behandling af kræft. Kræftknuder fjernes og suppleres med kemoterapi eller strålebehandling. Kræftkirurger står dog ofte i et alvorligt dilemma, når der skal opereres for kræft, da fjernelsen af knuder ofte er et kompromis mellem at få det hele med og samtidig bevare så meget rask væv som muligt. Beslutningen om, hvor snittet skal lægges, beror ofte på kirurgens evne til at se eller føle, hvor knuden stopper, og dermed hvor snittet lægges. Fremover får kirurgen et nyt redskab.
”Vi har udviklet et stof, der binder sig specifikt til kræftceller. Et stof, som lyser op, når man lyser på det. Det betyder, at kirurger fremover, mens de opererer, kan se, om de får alle kræftceller med. På den måde kan de undgå at efterlade malignt væv, og de kan samtidig skåne det sunde væv,” forklarer professor ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet Andreas Kjær.
100 % rigtige
Den nye teknik udnytter, at kræftceller overudtrykker en bestemt receptor, uPAR (Urokinase-like Plasminogen Activator Receptor). Derfor har forskerne i en årrække arbejdet på at udvikle et fluorescerende molekyle, der binder sig specifikt til den receptor, så man kan mærke kræftknuderne bedst muligt.
”Målet har været at fjerne den usikkerhed, kræftkirurger står med, når de opererer. Tidligere har kirurger måttet fjerne ekstra væv for at være sikre på, at de også har fjernet områder, hvor der kan være spredning af kræft, men hvor det ikke kan ses endnu. Ved at benytte en optisk uPAR probe kan vi gøre kræftcellerne selvlysende, så kirurgen kan se dem. Det er ovenikøbet så smart, at de kræftceller, der metastaserer og ligger i randen af en kræftknude, er dem, som lyser allermest op.”
At det er et reelt problem, den nye teknik kan løse, er ikke en hemmelighed. Efter kræftoperationer undersøges det fjernede materiale histologisk, og selvom der ofte fjernes mere end nødvendigt, er der alligevel for mange kræftformer op imod 50 % af tilfælde, hvor der er efterladt kræftceller, efter at en knude er fjernet. Da forskerne testede den nye fluorescerende markør i mus, blev 100 % fjernet hver gang.
”Stoffet sprøjtes ind lige inden, bedøvelsen bliver givet. Ved at lyse med infrarødt lys på tumoren kan kirurgen med et særligt kamera se alle kræftceller som selvlysende. Under operationen kan man skifte mellem at se i almindeligt lys og se med det særlige kamera, som kan se kræftcellerne. Kirurgen kan så operere i almindeligt lys, men løbende skifte over og se, om alt kræftvæv er fjernet, eller der stadig sidder noget tilbage. Operationen er ikke færdig, før der ikke længere er selvlysende væv tilbage.”
En gave til kirurgerne
Selv om den nye teknik ikke er i rutinebrug endnu, så er den udviklet og testet med standard kirurgisk udstyr, og det er derfor Andreas Kjærs vurdering, at teknologien bliver nem at tage i brug. Hans vurdering er derfor, at teknikken inden for tre år vil være i brug i mennesker.
”Reaktionerne har været utrolig positive fra alle kirurger, vi har vist det til. Og deres umiddelbare reaktion er, at det mangler de. De klinikere, vi samarbejder med, er derfor klar til at gå i gang i morgen, så det, vi nu arbejder på, er dels at forbedre teknologien og dels hurtigst muligt at komme i gang med at teste det i mennesker.”
Brugen af små peptider til at mærke kræftknuder er ideelt i forhold til fx antistoffer. Peptiderne bindes hurtigt og forsvinder hurtigt fra resten af kroppen. Kræftknuderne vil derfor lyse klart op i forhold til omgivende væv. Forskerne arbejder dog stadig på at undersøge, om andre ligander eller mål i kræftcellerne skulle virke endnu bedre. Den største potentielle forbedring ser Andreas Kjær dog et helt andet sted.
”I dag bruger kirurger i stigende grad robotter til operationer. De kan styres til at operere mere nøjagtigt, og samtidig er robotterne forsynet med det særlige kamera, der kan se selvlysende kræftceller. Med vores nye teknik er der derfor potentiale til at tage skridtet endnu videre. I fremtiden forestiller vi os, at de selvlysende kræftceller vil gøre muligheden for egentlig automatisering af dele af operationen mere realistisk, da der kan styres efter et lyssignal.”
Artiklen “uPAR-targeted optical near-infrared (NIR) fluorescence imaging and PET for image-guided surgery in head and neck cancer: proof-of-concept in orthotopic xenograft model” er udkommet i Oncotarget. Professor Andreas Kjær har gennem årene, og senest i 2015, været støttet af Novo Nordisk Fonden til projekter, der har til mål at udvikle målrettet billeddannelse af kræft.
