EN / DA
Sygdom og behandling

Ny blodprøve kan opdage kræft tidligt

Danske forskere har sammen med internationale samarbejdspartnere udviklet en metode som bruger en blodprøve til at opdage alle tænkelige former for kræft tidligt i sygdomsforløbet. Metoden kan komme til at redde mange menneskeliv.

Forestil dig, hvis læger baseret på en simpel blodprøve ikke bare kan fortælle dig, om du har kræft eller ej, men hvis du har kræft, også hvor i kroppen kræften befinder sig.

Det lyder måske som ønsketænkning, men faktisk er drømmen ikke så langt væk endda.

Danske forskere har nemlig været med til at udvikle en metode, som gør, at forskere og læger med stor præcision kan diagnosticere alle tænkelige former for kræft med en blodprøve.

”Kommer vi i mål med det her, vil det være ganske revolutionerende. Så kan vi ikke bare kan finde kræft, inden sygdommen udvikler sig til et stadie, hvor den bliver svær at behandle men også identificere, hvor i kroppen kræften sidder. Det er vigtigt for udredningen på sygehusene, at de ikke bare ved, at en person har kræft, men også ved hvor i kroppen,” fortæller én danske bidragydere til forskningsarbejdet, professor Claus Lindbjerg Andersen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

De danske forskere har sammen med kollegaer fra Holland og USA for nylig fået deres resultater publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Kræftceller efterlader unikt DNA i blodet

Metoden bruger den kendsgerning, at forskellige kræftformer efterlader forskellige DNA-signaturer i blodet.

Blodårene, som går gennem kræftvæv, er ofte utætte, og det betyder, at DNA fra nedbrudte kræftceller kommer ud i blodet og dermed svømmer rundt et sted, hvor det normalt ikke bør være.

Det vil sige, at der i blodet pludselig er mere eller mindre nedbrudt DNA fra eksempelvis lungekræftceller, leverkræftceller eller prostatakræftceller.

Samtidig bliver DNA pakket forskelligt fra kræftcelle til kræftcelle, afhængigt af hvor i kroppen kræften befinder sig. Den forskel kan forskerne bruge til ikke bare at identificere, om du har kræft men også hvilken form for kræft det er, baseret på en blodprøve.

”Vores studie er et proof-of-principle-studie, hvor vi har vist, at kræft kan findes med en blodprøve på den her måde,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Tre ud af fire tilfælde af kræft fundet

Forskerne afprøvede deres metode på 236 patienter med syv forskellige former for kræft: bryst-, tarm-, lunge-, æggestok-, bugspytkirtel-, mave- eller galdevejskræft. Her kunne blodtesten finde kræft blandt 73 procent af de undersøgte patienter.

Samtidig var der forskel på, hvor effektiv metoden var til at identificere de forskellige former for kræft.

Metoden fandt for eksempel 57 procent af brystkræfttilfældene og næsten 100 procent af lungekræfttilfældene.

”Med den nuværende følsomhed i vores metode vil nogle patienter have så lidt kræft-DNA i deres blod, at vi ikke kan finde det i den mængde blod, som vi har undersøgt,” fortæller Claus Lindbjerg Andersen.

Forskeren fortæller dog også, at de hele tiden forsøger at raffinere metoden, så den kan blive bedre og mere præcis til at finde kræft.

Falsk-positive resultater skal elimineres

Forskerne afprøvede også metoden på 245 raske personer, og her viste det sig, at fire blev identificeret til at have kræft, selvom de ikke havde det: falsk-positivt resultater.

Netop at eliminere falsk-positive resultater er vigtigt for metodens fremtid, for der skal helst være så få som overhovedet muligt, hvis sundhedsvæsnet skal screene folk for kræft via en blodprøve i stor skala. Det gælder ikke mindst ved kræftscreening af den ældre del af befolkningen, som ofte lider af forhøjet blodtryk, diabetes og så videre, som muligvis, men forhåbentlig ikke, kan påvirke resultatet af blodprøvetesten.

Forskerne er derfor i gang med at teste deres metode på både ældre mennesker og på mennesker med forskellige livsstilssygdomme for at sikre sig, at aldring og andre sygdomme end kræft ikke påvirker resultaterne af blodprøvetesten.

”Vi regner ikke med, at aldring og andre sygdomme end kræft vil påvirke vores test, men det er vi nødt til at udelukke, før vi kan komme skridtet videre med vores metode. Vi skal vide, at det at være ældre eller have andre sygdomme ikke gør noget ved kroppen, der fejlagtigt kan blive identificeret som kræft i vores test,” forklarer Claus Lindbjerg Andersen.

Overvåge kræftpatienter efter behandling

Foruden at minimere risikoen for falsk-positive resultater laver forskerne også netop nu forsøg, hvor de afprøver forskellige anvendelsesmuligheder for deres kræfttest.

Specifikt forestiller Claus Lindbjerg Andersen, at testen kan blive relevant at bruge i forbindelse med kræftbehandling.

Når en person er blevet behandlet for kræft, har læger i dag ikke særligt mange gode metoder til at undersøge, om kræften er forsvundet helt eller om noget har overlevet og bare venter på at vokse sig stort igen.

Det store problem i den sammenhæng er, at overlevelsen for patienter, hvor deres kræft er kommet tilbage, er under 10 procent på 5 år. Det skyldes ofte, at kræften ikke opdages, inden det er for sent at behandle den effektivt.

I den sammenhæng kunne den nye blodprøvetest bruges til løbende at overvåge, om kræften skulle komme igen. Forskerne er ved at undersøge effektiviteten af denne strategi i et nyt forsøg på patienter.

”Målet er at benytte blodprøver til at holde øje med kræftpatienterne, så vi kan sætte ind med behandling, så snart vi ser tegn på, at sygdommen er vendt tilbage. Det vil kunne redde rigtig mange menneskeliv, fordi vi i dag er ret dårlige til at opdage restsygdommen tilstrækkelig tidligt til, at vi kan lave effektiv behandling,” siger Claus Lindbjerg Andersen.

Artiklen ”Genome-wide cell-free DNA fragmentation in patients with cancer” er udgivet i tidsskriftet Nature. Én af medforfatterne, Claus Lindbjerg Andersen, modtog i 2017 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet ”Implementing non-invasive circulating tumour DNA analysis to optimize the operative and postoperative treatment of patients with colorectal cancer”.

Claus Lindbjerg Andersen
Professor
Department of Clinical Medicine is Denmark’s largest health science institute conducting research in almost all medical specialities and hosting a number of different research centres. Most of the staff is employed part-time at the department and part-time as clinical staff at Aarhus University Hospital or one of the four regional hospitals in Central Denmark Region. The close collaboration between Aarhus University and Aarhus University Hospital ensures fast implementation of research results in clinical practice to the benefit of patients. Department of Clinical Medicine is located at Aarhus University Hospital, which has been awarded Denmark’s best hospital several times.