En negativ halspodning for SARS-CoV-2 betyder ikke nødvendigvis, at personen ikke har COVID-19. Virus kan stadig findes i tarmen, viser ny forskning.
Over 50 pct. af personer, der tester positiv for SARS-CoV-2 ved en halspodning, har også virus i tarmen. Derudover kan nogle personer efter noget tid godt teste negativ for SARS-CoV-2 i halsen, men stadig have virus i den anden ende af kroppen.
Det viser ny forskning, der peger på muligheden for, at personer, der tester negativ for virus, stadig kan smitte andre gennem deres afføring. Det gælder specielt børn eller ældre på plejehjem, som ofte får hjælp til at skifte ble eller gå på toilettet.
Opdagelsen viser en potentiel smittevej, som ikke mange lande tænker over i deres COVID-19-beredskab.
"Vi snakker meget om, hvordan vi kan undgå smittespredning med SARS-CoV-2, og så er det interessante, at den også findes i tarmen hos en del patienter, fordi det potentielt set kan have betydning for ikke bare smitterisiko, men også sygdomsforløbet," fortæller en af forskerne bag studiet, Suzette Sørensen, der er lektor på Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og seniorforsker på Regionshospital Nordjylland.
Forskningen er offentliggjort i Frontiers in Medicine.
Over halvdelen tester positiv for SARS-CoV-2 i tarmen
I studiet har forskerne undersøgt smitteforløbet hos 42 danskere, der har været indlagt for COVID-19. Forsøgsdeltagerne blev podet i både svælg og tarm og testet med PCR-test, indtil de testede negativ begge steder.
23 ud af de 42 forsøgsdeltagere testede positive i både svælg og tarm, hvilket svarer til, at 54,8 pct. af de smittede testede positive i tarmen.
Suzette Sørensen fortæller, at det er på niveau med data fra forsøg i Kina.
Dog fandt forskerne også, at der var forskel på, hvornår forsøgsdeltagerne testede negativ i hhv. svælg og tarm.
Nogle af forsøgsdeltagerne testede negativ begge steder på samme tid. Nogle testede negativ i først tarmen og så svælget. Mest interessant er det dog, at nogle af forsøgsdeltagerne først testede negativ i svælget og først mange dage senere testede negativ i tarmen.
Den patient, som testede positiv i tarmen i længst tid, efter personen havde testet negativ i svælget, testede positiv i yderligere 29 dage.
"Det kan potentielt set lede til nogle smittesituationer, hvor man tror, at en person er negativ for SARS-CoV-2, uden at personen reelt er det. Man kan som eksempel forestille sig situationer, hvor smittede og ikke smittede kommer på samme stue på et hospital, uden at hverken de selv, læger eller sygeplejersker ved, at nogle af patienterne er smittede," siger Suzette Sørensen.
Forskeren fortæller også, at de i studiet ikke har fundet nogen forskel på sværhedsgrad af sygdom mellem dem, som testede positiv og negativ i tarmen for SARS-CoV-2.
Person med SARS smittede hele boligblokken
Når det angår smitterisikoen forbundet med at teste positiv for SARS-CoV-2 i tarmen, kan man forestille sig forskellige scenarier, hvor smitte kan viderebringes fra én person til en anden.
Drejer det sig om et barn i en børnehave eller vuggestue, som skal have skiftet ble eller have hjælp til at tørre sig bagi, er det ikke utænkeligt, at smitte kan overføres til pædagogen eller til andre børn.
På plejehjem, hvor ældre eller svært handikappede skal have hjælp til at komme på toilettet eller have skiftet ble, kan den samme problemstilling opstå.
I begge situationer kan personen teste negativ i svælget, men muligvis smitte fra tarmen.
Forskellige studier af den potentielle smittevej er dog ikke helt enige. Nogle studier har peget på, at det muligvis godt kan lade sig gøre at smitte med SARS-CoV-2 via afføring, mens andre studier har peget på det modsatte.
Skeler man til tidligere epidemier med coronavirus, eksempelvis udbruddet med SARS i Asien i 2003, kan noget dog tyde på, at coronavirus godt kan smitte gennem afføring.
Fra udbruddet i 2003 har man set et eksempel på at en enkelt person med SARS-relateret diarré muligvis har smittet en del mennesker i en boligblok gennem rørsystemet.
"Om det samme gælder for SARS-CoV-2, ved vi ikke, men det vil være oplagt at få det undersøgt, så vi har det fulde overblik over, hvordan virus kan smitte. Det kan have betydning for epidemikontrol," siger Suzette Sørensen.
Kan betyde større smittespredning i udlandet
Heldigvis har vi i Danmark så forholdsvis godt styr på hygiejnen og blikkenslagerarbejdet, at det nok ikke kommer til at ske, at personer smitter hele deres boligblok med COVID-19 blot ved at gå på toilettet.
I andre lande kan billedet dog se meget anderledes ud, og derfor er det ifølge Suzette Sørensen vigtigt, at der bliver lavet mere forskning i smittepotentialet, når en person tester positiv for SARS-CoV-2 i tarmen.
Viser det sig, at smitterisikoen er meget stor, skal det tages med i betragtningen, når der skal laves interventioner mod smittespredning.
I Danmark er det mest relevante perspektiv af det nye forskningsarbejde mere relateret til betydningen for den smittede. Det er nemlig endnu uklart, om det at være positiv for SARS-CoV-2 i tarmen i lang tid, efter virus er forsvundet fra svælget, har betydning for eksempelvis risikoen for senfølger af COVID-19.
"Det kan være en idé også at få undersøgt det, fordi det nok er noget, som man bør forholde sig til," siger Suzette Sørensen.