EN / DA
Krop og sind

Forskere kan nu måle organernes sundhedstilstand i en blodprøve

Blodet er fyldt med sladderhanke, der kan fortælle noget om, hvordan de fleste af kroppens organer har det. Nu har danske forskere fundet ud af, hvordan de kan tolke, hvad disse mikroskopiske sladderhanke siger. Forskerne kan blandt andet se, hvordan en fedmeoperation ændrer på blodkarrenes og immunforsvarets sundhedstilstand.

Svær overvægt er forbundet med en lang række risici for åreforkalkninger, fedtlever, hjerte-kar-sygdomme, insulinresistens og meget, meget mere. Det kan alt sammen kobles til stor belastning af en hel række organer.

Nu har danske forskere fundet ud af, hvordan de med en simpel blodprøve kan få et indblik i, hvordan kroppens organer har det.

Opdagelsen gør, at læger i fremtiden kan lave blodprøveundersøgelser på personer efter eksempelvis en fedmeoperation og på den måde lave foretage lægefaglige vurderinger af, om patientens organer også får det bedre, i takt med at kiloene rasler af.

»Vi kan se, om interventionen også ændrer noget på sundhedstilstanden inde i kroppen, eller om operationen kun har en effekt på vægten,« fortæller klinisk professor ved Aalborg Universitetshospital Aase Handberg, der er en af forskerne bag det nye studie.

Forskningen er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nutrition & Metabolism.

Små bolde med information sladrer om de forskellige organer

Går vi lidt dybere ned i forskningen, handler den om såkaldte mikrovesikler.

Mikrovesikler er i sin enkelthed små udposninger på kroppens celler, som bliver udskilt som små kugler til blandt andet blodet.

Mikrovesiklerne bliver efterfølgende fragtet rundt i kroppen med blodet og medbringer mange slags molekyler fra organ til organ. Disse molekyler kan blandt andet være forskellige overfladeproteiner på cellerne eller små stykker arvemasse, som kan regulere aktiviteten af forskellige gener.

På den måde fungerer vesiklerne som et kommunikationsværktøj mellem forskellige dele af kroppen. Eksempelvis kan mikrovesikler blive udskilt fra fedtceller for derefter at smelte sammen med celler i leveren. Derved får leveren gennem mikrovesiklerne information omkring fedtcellernes tilstand.

Hvis mikrovesiklerne indeholder små stykker regulerende arvemasse, vil arvemassen tillige påvirke levercellernes og dermed leverens funktion.

»Det er fantastisk, at kroppen på den måde er indrettet med mikrovesikler, som kan det her. Samtidig finder vi vesikler i alle kroppens væsker fra blod og tårer til sved og urin,« siger Aase Handberg.

Bruger mikrovesiklerne til at se ind i kroppen

I det nye forskningsarbejde har Aase Handberg med kollegaer fundet ud af, hvordan de kan afkode mikrovesiklerne og bruge dem som biomarkører. Det vil sige, at de har udviklet en metode til rent faktisk at finde forskellige organers mikrovesikler i blodet og i princippet bruge dem til at fortælle noget om, hvordan eksempelvis leveren, blodårerne, immunforsvaret, nyrerne eller bugspytkirtlen har det.

Har en person udviklet fedtlever, som skyldes sygelig ophobning af fedt i levercellerne, kan Aase Handberg blandt andet se det i mikrovesiklerne.

At det overhovedet kan lade sig gøre at bruge mikrovesiklerne som små sundhedssladderhanke skyldes, at de er små bidder af selve organerne. De er som små mikrobiopsier af den enkelte celle.

»Ved hjælp af blodprøver kan vi i princippet sige noget om alle kroppens organer. Indtil videre har vi gjort det med leveren, skeletmusklerne, immunforsvarets celler og indersiden af blodkarrene, og specielt i forhold til leveren har det store perspektiver, fordi så mange sygdomme er forbundet med leveren,« siger Aase Handberg.

Membranprotein koblet til risiko for hjerte-kar-sygdomme, fedme og åreforkalkninger

Forskningen er det seneste skridt i Aase Handbergs årelange forskning, som startede for 10 år siden med det membranprotein, som hedder CD36.

CD36 sidder på cellernes overflade og er involveret i optaget af fedtsyrer. På den måde spiller proteinet ind i udviklingen af fedme, åreforkalkninger, hjerte-kar-sygdomme osv., fordi højere optag af fedt i cellerne betyder mere fedt i organerne.

Aase Handberg viste allerede for mange år siden, at man kan måle indholdet af CD36 i blodet, og at højere koncentration af CD36 betyder øget risiko for type 2-diabetes og andre fedmekomplikationer.

»Grundlæggende arbejder vi ud fra den hypotese, at når man indtager flere kalorier, skal kroppen på en eller anden måde få det deponeret. Kroppen kan deponere de ekstra kalorier i fedtvævet på dellerne og lårene, men de har en begrænset kapacitet, og derefter begynder kroppen at deponere det i organerne. Her spiller CD36 ind,« forklarer Aase Handberg

Identificerer specifikke mikrovesikler med antistoffer

Vender vi tilbage til det nye forskningsresultat, går det i sin simpleste forklaring ud på, at Aase Handberg har udviklet en metode til først at identificere monocyt- og endotel-mikrovesikler i en blodprøve ved hjælp af specifikke antistoffer, som genkender disse celletyper.

Monocytter er de celler, som bliver til immunforsvarets skraldemænd, makrofagerne, mens endotelceller er de celler, som sidder på blodkarrenes inderside. Begge celletyper er kraftigt involveret i udviklingen af åreforkalkninger og metabolisk syndrom, der er et forstadie til type 2-diabetes.

Efterfølgende har forskerne ved hjælp af antistoffer mod CD36 fundet ud af, hvor mange CD36-proteiner cellerne har på celleoverfladen.

Med koncentrationen af CD36 i mikrovesiklerne får forskerne et udtryk for, i hvilket omfang kroppen deponerer fedt og aktiverer monocytterne og endotelcellerne, og det kan kobles direkte til kroppens sundhedstilstand i relation til fedme.

»Det store perspektiv er at bruge mikrovesikler som biopsier, fordi der er meget væv i kroppen, som man ikke bare lige tager en prøve af. I det her studie har vi så kigget på CD36 oveni hatten, men man kunne også kigge efter glukosetransport-molekyler, som fortæller noget om effektiviteten af sukkeromsætningen, eller et membranprotein, der er en markør for en sygdom,« fortæller Aase Handberg.

Fedmeoperation er også godt for organerne

I deres forsøg har forskerne taget blodprøver fra ekstremt overvægtige personer før og efter en fedmeoperation, hvor forsøgspersonerne fik indsnævret mavesækken.

Da forskerne undersøgte blodprøverne, fandt de, at forsøgspersonerne gennem fedmeoperationen også fik en generel nedsættelse i koncentrationen af CD36 i mikrovesikler fra monocytter og endotelceller.

Ifølge Aase Handberg afspejler det, at fedmeoperationen ikke bare har en effekt på vægten, men også en positiv indvirkning på de underliggende mekanismer, der er sundhedsskadelige i forbindelse med svær overvægt. Det gælder blandt andet ophobning af fedt i organerne samt generel inflammationstilstand i kroppens immunforsvarsceller og endotelceller, der fører til åreforkalkninger.

»Mikrovesiklerne afspejler, at der finder en bedring sted. Man kan på den måde bruge en analyse af mikrovesiklerne til også at se, om noget er galt, eller om der bør være nogle særlige sundhedsmæssige fokusområder efter en fedmeoperation. Hvis eksempelvis koncentrationen af CD36 ikke falder i leveren, monocytterne eller endotelcellerne, bør man have fokus på netop disse områder i forhold til kost og medicinering fremadrettet,« forklarer Aase Handberg.

Artiklen "Bariatric surgery reduces CD36-bearing microvesicles of endothelial and monocyte origin" er udgivet i tidsskriftet Nutrition & Metabolism. Forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research har deltaget i studiet.

Aase Handberg
Clinical Professor