Forskere har kortlagt, hvad der sker i nyrerne efter en akut nyreskade. Forskningsresultatet peger på et vindue af muligheder, hvor der kan sættes ind med behandlinger for at forhindre, at akut nyreskade bliver mere alvorlig.
Nyreskader er nogle af de mest alvorlige skader på organer i kroppen. De kan ske i forbindelse med transplantation af en nyre eller i forbindelse med andre operationer, hvor nyrerne i en kort periode ikke bliver forsynet med tilstrækkeligt med blod.
Sker det, kan der opstå skader på nyrerne, og disse skader kan over tid udvikle sig til kroniske nyreskader, hvilket er rigtig skidt for patienten.
Nu viser et nyt forskningsarbejde, hvad der sker i nyrerne i perioden efter en akut nyreskade, når skaden udvikler sig.
Forskningsarbejdet peger blandt andet på, at der eksisterer et vindue af muligheder, hvor det stadig er muligt at gøre noget for at forhindre en akut nyreskade i at udvikle sig og dermed sænke risikoen for blandt andet hjertekarsygdom.
”Vores undersøgelser viser, at nogle områder i nyrerne indledningsvist ikke er påvirket af den akutte nyreskade, men at skaden udvikler sig og ødelægger disse områder over tid. Her er der en mulighed for, at vi kan udvikle strategier til at forhindre, at nyreskaden spreder sig og leder til endnu mere alvorlig nyresygdom,” forklarer en af forskerne bag studiet, adjunkt Ina Maria Schiessl fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Nature Communications.
Indsatte glasplade i bugen på genmanipulerede mus
I studiet har Ina Maria Schiessl med sine kollegaer studeret udviklingen af nyreskader i mus.
Musene var blevet genmanipuleret, så deres delende celler lyste fluorescerende grønt, og samtidig havde forskerne indopereret en glasplade i bugen, så de med et mikroskop kunne studere de samme celler i musenes nyrer over tid.
Ina Maria Schiessl forklarer, at metoden gør det muligt at studere forandringer i nyrerne over tid, hvilket ikke er muligt ved konventionelle metoder, der involverer aflivning af musene og udtagning af deres nyrer. I det tilfælde får forskerne kun et øjebliksbillede af nyreskaderne og ikke et indblik i skadernes udvikling.
Foruden at genmanipulere musene og indsætte glaspladen stoppede forskerne også blodtilstrømningen til den ene halvdel af musenes nyrer i 21 minutter, mens den anden halvdel ikke fik blokeret tilstrømningen af blod.
”Det er velkendt, at det er meget giftigt for nyrerne at undvære blod i selv en kort periode, og at det kan lede til akutte nyreskader. Har man først haft akutte nyreskader, er det også velkendt, at det kan udvikle sig til kroniske nyreskader over tid, men der findes meget lidt viden om, hvad der sker i perioden fra den akutte nyreskade og fremefter. Det undersøgte vi i mus i op til tre uger efter en induceret akut nyreskade. Det gode ved denne metode er, at vi var i stand til at observere de samme celler over tid og sammenligne med ubeskadigede områder af nyrerne,” forklarer Ina Maria Schiessl.
Over tid atrofierer nyrernes tubuli
Undersøgelserne afslørede, hvad der sker i nyrerne over tid efter en akut nyreskade.
For det første kunne forskerne se signifikant celledød i den indledende fase efter den akutte nyreskade.
Denne skade opstod kun i den del af nyren, som havde været uden ilt, og kun i den indledende fase.
Ydermere så forskerne, at i løbet af tre til fem dage spredte nyreskaden sig til regioner, der indledningsvist ikke havde været påvirket af den akutte nyreskade.
Blandt andet begyndte nefronerne, som er små rør, der reabsorberer vand fra det filtrerede blod og kontrollerer saltbalancen, at undergå strukturelle forandringer, som gjorde det umuligt for dem at opretholde denne vitale funktion.
Ina Maria Schiessl fortæller, at nefronerne ikke døde, men at de atrofierede (kollapsede), skiftede cellulær fænotype, og mens de gjorde det, begyndte de at udtrykke proteinet VCAM1.
”VCAM1 forudsagde ikke tubuliatrofi, men identificerede disse tubuli molekylært. Undersøgelsen viser dog, at tubuliatrofi kan forudsiges baseret på graden af initial nekrose efter blodreperfusion og omfanget af skadens udbredelse senere. Vi observerede celleaffald fra opstrøms nekrose oprindeligt i tubulussegmenter. Jo mere af dette affald akkumulerede i uskadede nefronsegmenter, jo større var sandsynligheden for, at det ville atrofiere senere.”
Mulighed for intervention
Ifølge Ina Maria Schiessl peger forskningsresultatet på, at der i forbindelse med akut nyreskade er et vindue på en håndfuld dage, hvori skaden endnu ikke er begyndt at sprede sig, og hvor det måske er muligt at intervenere, så akut nyreskade
ikke bliver mere alvorlig, hvilket kan mindske risikoen for, at det udvikler sig til kronisk nyresygdom.
”Når der opstår akut nyreskade, står det måske ikke mejslet i sten, at tingene vil blive forværret i den efterfølgende periode. Det kan være, at man i løbet af tidsvinduet efter en akut nyreskade rent faktisk kan gøre noget for at sikre, at nefronerne ikke kollapser, og at det ikke leder til udvikling af kronisk nyresygdom,” siger Ina Maria Schiessl.
