COVID-19-pandemien har ikke blot indflydelse på menneskets fysiske sundhed – men i høj grad også den psykiske. En anderledes hverdag med usikkerhed har skabt utryghed og stress i de fleste hjem. Utrygheden kan dog særligt ramme risikogrupper som fx ældre, lungesyge, personer med overvægt og personer med diabetes. En ny undersøgelse sætter fokus på hverdagen og bekymringer blandt personer med diabetes. Især kvinder og personer med type 1-diabetes oplever bekymringer, som dog ikke udelukkende har negative konsekvenser.
Menneskehjernen elsker det forudsigelige. 85-90 procent af vores tid kører hjernen på automatpilot, fordi vi gør, som vi plejer. Men under corona-krisen er meget lidt, som det plejer at være. Det skaber usikkerhed og angst hos mange mennesker. Når man så samtidig får at vide, at man er særligt udsat, fordi ens risiko for at blive alvorligt syg af coronavirus er større end andres, kan man blive ramt af stress. Forskere har nu undersøgt, hvilke bekymringer der kan være, og undersøgt karakteristika ved mennesker, der bekymrer sig meget i én af de definerede COVID-19-risikogrupper: personer med diabetes.
”Personer med diabetes blev hurtigt udpeget som en gruppe, der kunne blive hårdere ramt af COVID-19-virus. Desværre har information fra Sundhedsstyrelsen varieret tidligt i pandemien, hvilket måske har bidraget til ekstra bekymringer hos mange med diabetes. Det har været svært for dem at vurdere, i hvilken grad netop de var i særlig risiko for at blive alvorligt syge ved smitte. Desuden har den ændrede hverdag med isolation og fx hjemmearbejde også kunnet give bekymringer for, hvordan håndteringen af diabetes i hverdagen bliver påvirket. Vi håber, at vores undersøgelse kan skabe mere opmærksomhed omkring, hvilke bekymringer man kan have, når man er i en risikogruppe, og fx gøre behandlere endnu mere opmærksomme på at tale med personer med diabetes om, hvordan situationen kan påvirke diabetes og livskvalitet,” forklarer førsteforfatter Lene Eide Joensen, seniorforsker på Diabetes Management Forskning, Sundhedsfremme, Steno Diabetes Center Copenhagen.
Kvinder er mere bekymrede end mænd trods højere dødelighed blandt mænd
Den nye undersøgelse blev igangsat umiddelbart efter, at Danmark lukkede ned 11. marts 2020 i forbindelse med en stigning i antallet af COVID-19-smittede. Allerede ved pandemiens start var det blevet meldt ud, at mennesker med diabetes generelt var i højere risiko for at blive alvorligt syge, hvis de blev smittet.
”Med nedlukningen af Danmark blev personer med diabetes – som de fleste andre – isoleret, og deres hverdag blev ændret. Det, vi gerne ville undersøge var, hvordan det påvirkede deres mentale sundhed, fx oplevelsen af ensomhed, diabetes-stress og specifikke bekymringer ift COVID-19. Det gjorde vi ved at sende et spørgeskema ud til 2.430 mennesker med diabetes via et panel i Diabetesforeningen samt i Steno Diabetesråd med spørgsmål om deres eventuelle COVID-19-specifikke bekymringer, i hvilken grad de følte sig isolerede og alene med deres diabetes, samt om deres sundhedsadfærd var anderledes end normalt.”
Knap 1.400 svarede på undersøgelsen, der er særligt interessant, fordi der er meget lidt viden om, hvordan pandemier påvirker psykosocial sundhed blandt personer med diabetes. Tidligere forskning har vist, at karantæne kan medføre stresssymptomer, forvirring og vrede, og at mennesker med kronisk sygdom oplever større stress, angst og depression under sundhedskriser. En kinesisk undersøgelse under COVID-19-udbruddet rapporterede moderate til svære depressive symptomer hos en stor andel i den generelle befolkning.
”Vores undersøgelse viste en høj forekomst af diabetes-specifikke bekymringer relateret til COVID-19, og især bekymringer for ikke at kunne håndtere diabetes ved smitte med COVID-19. Det var især mennesker med type 1-diabetes, der var bekymrede, hvilket ikke er så overraskende, da håndtering af diabetes fylder meget i deres hverdag. Der er også meget større sandsynlighed for oplevelsen af, at ændringer i hverdagen påvirker håndteringen af type 1 diabetes sammenlignet generelt med hverdagen for personer med type 2-diabetes.”
Forskerne havde forventet at se en kønsforskel, fordi tidligere undersøgelser blandt personer med diabetes har vist, at kvinder oftest er mere stressede og bekymrede for deres sygdom. Dog kunne man også forestille sig, at en sådan kønsforskel kunne blive udlignet, da mænd har markant højere dødelighed af COVID-19.
”Det er dog fortsat kvinderne, der oftest er bekymrede ved tanken om at blive smittet på grund af diabetes, og som er mere bekymrede end mænd for i givet fald ikke at kunne håndtere deres diabetes godt nok. I hvert fald lader det ikke til, at overdødelighed blandt mænd gør mænd med diabetes mere bekymrede,” siger Lene Eide Joensen.
Skal nå ud til de isolerede
Den nye artikel er den første af flere baseret på spørgeskemaundersøgelsen. Forskerne har nemlig ikke kun én gang – men indtil nu fire gange i løbet af corona-krisen – sendt et spørgeskema til deltagerne og planlægger i hvert fald to udsendelser mere.
”Det bliver rigtigt interessant at følge forløbet og se, hvordan COVID-19-bekymringer og den mentale sundhed ændres i løbet af pandemien. Andre undersøgelser har vist, at øget stress kan påvirke håndtering af diabetes negativt, men i vores første undersøgelse ser vi en sammenhæng, hvor de mest bekymrede også er dem, som har mere fokus på at tage deres medicin, spise sundere og dyrke mere motion.”
Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med 20 kvalitative interviews med personer med diabetes, og der er især én ting, som er meget klart både i spørgeskemaer og interviews – nemlig usikkerheden ved at være en del af en risikogruppe og at få mindre klar og skiftende information.
Lene Eide Joensen siger, at klar kommunikation er vigtig, når man udpeger særlige risikogrupper som fx personer med diabetes. I starten af pandemien blev det meldt ud, at det kun var personer med ”dårligt reguleret diabetes”, der var i særlig risiko, men det blev ikke meldt ud, hvad ”dårligt reguleret” mere præcist betød.
Denne udmelding blev ændret, siden den første del af undersøgelsen blev lavet. Personer med diabetes, uanset diabetes-type, har en højere risiko for alvorlig forløb af COVID-19, hvis langtidsblodsukker (HbA1c) er højere end 70 mmol/mol, og især hvis der samtidig er svær overvægt, hjerte-kar-sygdom eller svær nyresygdom.
”Det er klart, at det er svært at være præcis, når der ikke er noget klar evidens, men vores undersøgelse tyder på, at det er vigtigt at give konkret information – også om, hvad man ikke ved – til de grupper, som udnævnes som risikogrupper.”
Vigtigt er det dog også ifølge Lene Eide Joensen, at man er opmærksom på, at bekymringerne er størst blandt dem, som oplever ensomhed og føler sig alene med deres diabetes.
”Det er vigtigt at være opmærksom på at støtte dem, som føler sig alene med diabetes og kan derfor have mange bekymringer om diabetes og COVID-19. Som behandler kan man prøve at nå særligt sårbare personer og få talt om, hvordan corona-situationen påvirker dem, så de ikke føler sig alene med deres bekymringer. Støtte mellem personer med diabetes – som eksempelvis netværksgrupper, også kaldet peer support – er også en nyttig måde, hvorpå man kan få talt om sine diabetes-specifikke bekymringer. Peer support er altid en vigtig form for støtte, men kan være endnu vigtigere i en krisetid.”
“Diabetes and COVID‐19: psychosocial consequences of the COVID‐19 pandemic in people with diabetes in Denmark—what characterizes people with high levels of COVID‐19‐related worries?” er udkommet i Diabetic Medicine. Flere forfattere til artiklen er ansat på Steno Diabetes Center Copenhagen, som har fået bevillinger fra Novo Nordisk Fonden.
