Vi mister med alderen evnen til at rense hjernen, og det kan lede til udvikling af en lang række neurodegenerative sygdomme som Parkinsons sygdom, Alzheimers, ALS og Huntingtons. Ny forskning viser, hvordan man kan holde hjernens ”vaskemaskine” kørende langt ind i alderdommen og måske undgå udvikling af sygdommene.
Når det bliver nat, og vi som mennesker lægger hovedet på puden og lukker øjnene, sker der noget magisk i vores hjerner.
Når søvnen indtager natten, starter hjernens vaskemaskine - det glymfatiske system - der renser hjernevæsken for alle de affaldsstoffer, der har hobet sig op i løbet af dagen.
Det sker kun om natten, og det gør, at når Solen står op, er vi klar til endnu en dag.
Hjernens vaskemaskine er som sådan helt uundværlig for det at være menneske, men ligesom den mekanisme pendant i køkkenet kan hjernens vaskemaskine også gå i udu over tid, og så bliver tallerkenerne (hjernecellerne) ikke rengjort så godt, som de burde.
Det kan lede til udvikling af neurodegenerative sygdomme som Parkinsons sygdom, Alzheimers, ALS og Huntingtons.
Nu viser et nyt studie, hvordan man kan sikre, at det glymfatiske system ikke stopper til over tid, men bliver ved med at rense hjernevæsken nat efter nat og år efter år.
»Hjernen er generelt dårligere end resten af kroppen til at komme af med affaldsstoffer, så hvis det glymfatiske system ikke virker optimalt, bliver de skadelige stoffer ophobet i hjernen, hvor de kan bidrage til neurodegeneration. Dette studie er et proof-of-principle på, hvordan man kan holde det glymfatiske system kørende,« fortæller en af forskerne bag studiet, hjerneforsker, professor og læge Maiken Nedergaard fra Københavns Universitet og University of Rochester.
Forskningen er offentliggjort i Nature Aging.
Lymfekarrene er hjernens afløb
Det glymfatiske system fungerer meget simpelt på den måde, at hver nat bliver hjernevæsken renset for affaldsstoffer.
Ligesom i opvaskemaskinen i køkkenet er der i hjernens rensningsanlæg også et afløb, som væske med affaldsstoffer skal løbe ud gennem.
Når det drejer sig om væsken fra det glymfatiske system, skal den blandt andet gennem lymfekar i halsen. Herfra skal væsken videre ned til blodet, hvorfra leveren samler affaldsstofferne op sammen med affald fra resten af kroppen.
Lymfekar er ansvarlige for omkring 50 pct. af den væske, som løber ud af hjernen, så hvis lymfekarrene bliver tilstoppede, eller væske ikke så hurtigt kan løbe gennem dem, er det som at stoppe afløbet til vaskemaskinen til.
I køkkenet betyder det, at tallerknerne ikke blive rene. I hjernen betyder det, at affaldsstoffer begynder at hobe sig op.
»Desværre begynder gennemstrømningen i lymfekar at blive dårligere med alderen, og det har betydning for hjernens tilstand og helbred,« forklarer Maiken Nedergaard.
Smurte fødselscreme direkte på lymfekarrene
I det nye studie undersøgte forskerne, om det er muligt at forbedre gennemstrømningen af væsken fra det glymfatiske system i lymfekar.
Lymfekar er omgivet af glatte muskelceller, som over årene bliver færre og færre. Det bidrager til deres ineffektivitet.
Der findes dog lægemidler til at få de glatte muskelceller til at trække sig sammen, blandt andet et prostaglandin, og i forsøg med mus åbnede forskerne op til lymfekar i halsen på mus og smurte prostaglandin direkte på dem.
De sprøjtede samtidig et farvestof ind i hjernen på musene, så de kunne følge, om påførelsen af prostaglandin på lymfekar havde nogen effekt på hjernens muligheder for at blive renset.
»Prostaglandin benytter man også til kvinder under fødslen for at få de glatte muskelceller i livmoderen til at trække sig sammen, så barnet lettere kan fødes. Det er altså et stof, som vi kender godt i forvejen,« fortæller Maiken Nedergaard.
Prostaglandin satte turbo på rensning af hjernen
Resultatet af studiet var, som forskerne havde håbet.
De fandt, at når de påførte prostaglandin på musenes lymfekar, ledte det til, at farvestoffet i musenes hjerner hurtigere blev udvasket.
Maiken Nedergaard kalder resultatet for et proof-og-principle, men understreger samtidig, at det ikke er muligt at åbne halsen op på mennesker for at smøre prostaglandin direkte på lymfekar hos os.
»Vi har vist, at det kan lade sig gøre, og vi har derved peget på et nyt mål for forbedret rensning af hjernen og derigennem forhåbentlig skabt fundamentet for en behandling, der kan modvirke udvikling af neurodegeneration,« siger hun.
Maiken Nedergaard understreger, at der faktisk er andre måder til at stimulere lymfekarene i halsen. Det kan for eksempel være gennem massage, som formentlig også vil være med til at drive væsken hurtigere gennem karrene.
Hjernen kan måske renses med en pille
Maiken Nedergaard håber, at den videre forskning vil vise, hvordan man medicinsk kan forbedre udløbet af væske fra det glymfatiske system, mens vi sover.
Hun forestiller sig, at det måske endda vil være muligt at udvikle medicin, der optimerer det glymfatiske system, så det bedre kan modvirke ophobning af skadelige stoffer i hjernen.
»Måske kan vi endda spise en pille, inden vi skal sove, og så sørger det glymfatiske system for, at husgerningen om natten er optimeret,« siger Maiken Nedergaard.
