Forskere har trawlet store danske datasæt igennem for at finde ud af, hvordan gener og miljøfaktorer spiller sammen, når personer udvikler anoreksia nervosa. Det er vigtigt, at man ikke tror, at anoreksia nervosa er noget, som folk vælger, da det er resultatet af et komplekst samspil mellem genetik og de betingelser, man vokser op under, siger en forsker.
Anoreksia nervosa er en alvorlig spiseforstyrrelse, der især rammer unge kvinder, og forskere fortsat ikke forstår årsagerne til bunds.
Spiseforstyrrelsen handler ikke om at vælge ikke at spise, men om hvordan både genetiske faktorer og miljøfaktorer spiller sammen om at lede til sygdomsudvikling.
Forskere kender som eksempel otte regioner på arvematerialet, hvor varianter i den genetiske kode disponerer for udvikling af anoreksia nervosa.
Forskere kender også til miljøfaktorer, der kan påvirke risikoen for udvikling af anoreksia nervosa, for eksempel det at være født ved kejsersnit.
De forskellige faktorers indflydelse på en persons risiko for udvikling af anoreksia nervosa er undersøgt i flere mindre studier, men forskere har for nyligt gjort det i et stort datamateriale fra et helt land (Danmark).
Studiet viser, hvordan genetisk disposition og miljøfaktorer begge påvirker risikoen for udvikling af spiseforstyrrelsen, men også at mange forskellige veje kan lede til anoreksia nervosa.
”Vi håber på, at vores forskning kan være med til at fjerne den stigma, som er associeret med en diagnose med en spiseforstyrrelse. Mange mennesker har stadig en forkert opfattelse af, hvad der leder til udvikling af anoreksia nervosa, og med dette studie er vi med til at pege på, hvad der rent faktisk er de underliggende mekanismer,” forklarer en af de ledende forskere bag studiet, ph.d. og seniorforsker Zeynep Yilmaz fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Psychological Medicine.
Over 50.000 danskere med i studie
Med studiet ønskede forskerne at bidrage til forskningsfeltet med et stort populationsstudie med mange tusinde mennesker.
Til formålet dykkede de ned i forskellige danske kohorter med personer med spiseforstyrrelser. Danske data er blandt de mest komplette i verden på forekomst af denne diagnose i et helt lands befolkning.
I datasættene fandt de 7.003 personer født i Danmark i perioden fra 1981 til 2008, som på et tidspunkt havde fået stillet en diagnose med anoreksia nervosa.
For hver person udregnede forskerne på baggrund af genetiske data den polygenetiske risikoscore for udvikling af anoreksia nervosa – altså et estimat over en persons risiko for en bestemt sygdom baseret på deres genetiske sammensætning.
Tilsvarende undersøgte forskerne for 22 tidligere identificerede miljørisikofaktorer for udvikling af anoreksia nervosa.
Forskerne kiggede til sammenligning på 45.229 personer uden anoreksia nervosa.
På den måde kunne forskerne identificere, hvordan den genetiske risiko for udvikling af anoreksia nervosa var koblet til de miljømæssige risikofaktorer.
”Med data fra de danske registre kunne vi gøre os forhåbning om bedre at forstå samspillet mellem genetik og miljøfaktorer ved udvikling af anoreksia nervosa,” forklarer Zeynep Yilmaz.
Forskellige faktorer er koblet til genetisk risiko for anoreksia nervosa
Resultatet af undersøgelsen peger blandt andet på, at forhøjet genetisk risiko er associeret til specifikke miljømæssige risici.
Det vil sige, at fx forhøjet genetisk risiko for udvikling af anoreksia nervosa ofte er til stede hos personer, der ligeledes er kvinder, hvis mødre var under 20 år gamle eller over 25 år gamle ved fødslen, hvis mødre havde haft urinvejsinfektioner under graviditeten, eller hvis personen var født ved kejsersnit.
Forældrenes socioøkonomiske forhold, om de boede i byen eller på landet og historik med psykiatrisk sygdom var også associeret til den genetiske risiko for udvikling af anoreksia nervosa.
Ifølge Zeynep Yilmaz peger det på, at både anoreksia nervosa og de miljømæssige forhold kan være påvirket af den samme genetik, eller at miljømæssige forhold kan influere på disse andre faktorer såvel som risikoen for udvikling af anoreksia nervosa.
”Det er også muligt, at nogle faktorer gør det mere sandsynligt at opdage, at en person har anoreksia nervosa. Det kan for eksempel være, at hvis man bor i byen, er sandsynligheden for at få en diagnose med anoreksia nervosa måske større på grund af den lettere adgang til sundhedsvæsnet og specialister, end hvis man bor på landet,” forklarer hun.
Forskerne justerede i deres data også for den genetiske risiko for at se, om de andre faktorer stadig var associeret til øget risiko for udvikling af anoreksia nervosa. Det var de.
Skal lede til mere forskning
I studiet har forskerne også undersøgt, hvordan den genetiske risiko kommer til udtryk hos personer med miljømæssige risikofaktorer for udvikling af anoreksia nervosa.
Her fandt de, at det at have højere genetisk risiko for udvikling af anoreksia nervosa var associeret til højere sandsynlighed for rent faktisk at få stillet en diagnose med tilstanden hos kvinder, børn af mødre, som enten fødte inden 20-årsalderen eller efter 25-årsalderen, børn født ved kejsersnit og børn af mødre med en urinvejsinfektion under graviditeten.
Ifølge Zeynep Yilmaz kommer resultatet af studiet ikke til at have umiddelbar relevans i behandlingen af personer med anoreksia nervosa, men det kan være med til at guide forskningen i fremtiden.
”Vi er på en rejse mod at forstå, hvordan forskellige risikofaktorer leder til udvikling af anoreksia nervosa. Vores studie peger dog også på, at der for nuværende er alt for lidt viden om, hvordan anoreksia nervosa påvirker mænd, idet langt det meste data er på kvinder med anoreksia nervosa. Det vigtigste er dog at pointere, at vi også kan vise, der ikke kun eksisterer én vej, som leder til anoreksia nervosa, men at tilstanden kan opstå på forskellige måder og på baggrund af forskellige samspil mellem gener og miljø. Der er fortsat mange ting, som vi ikke forstår angående anoreksia nervosa, men det er vigtigt at pointere, at når folk udvikler anoreksia nervosa, er det hverken deres egen eller deres forældres skyld,” siger Zeynep Yilmaz.
