Personer med epilepsi dør op til 16 år tidligere end den generelle befolkning

Personer med epilepsi dør gennemsnitligt op til 16 år tidligere end et bredt udsnit af befolkningen. Det viser et nyt studie.

Samtidig viser studiet, at personer med epilepsi forholdsvist sjældent dør af sygdommen i sig selv. I stedet dør de af det samme som alle andre, for eksempel kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Forskningsresultatet overraskede en af de forskere, som har været med til at lave studiet.

"Personer med epilepsi dør generelt af det samme som alle andre, men de dør bare hyppigere af det, og det resulterer i en voldsom overdødelighed og en markant reduceret forventet levetid. Ingen har tidligere lavet så stor en undersøgelse af dødsårsager blandt personer med epilepsi, og jeg må da også sige, at jeg synes, at det står værre til med overdødeligheden og den forventede levetid, i forhold til hvad jeg havde regnet med," fortæller lektor og læge Jakob Christensen fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er offentliggjort i Brain.

Dør op til 16 år før alle andre

I studiet har Jakob Christensen med sine kollegaer indsamlet sundhedsdata på flere end seks mio. danskere i perioden fra 2000 til 2015. Data stammer fra Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret.

I alt har forskerne data på 6.022.160 personer, hvoraf 129.598 havde fået stillet en epilepsidiagnose. Det gennemsnitlige diagnosetidspunkt for epilepsi var 36,5 år.

Forskerne fulgte forsøgspersonerne i hele undersøgelsesperioden, hvori 851.087 personer døde. Af dem var 36.923 diagnosticeret med epilepsi.

Da forskerne sammenlignede levetiden for personer med epilepsi med den generelle befolkning, fandt de, at personer med epilepsi gennemsnitligt levede markant kortere end personer i den generelle befolkning.

• Mænd med epilepsi levede 12 år kortere.
• Kvinder med epilepsi levede 11 år kortere.
• Personer med symptomatisk epilepsi levede 14 år kortere.
• Personer med epilepsi og psykisk sygdom døde hele 13 til 16 år tidligere.
• Personer med idiopatisk epilepsi (hvor der ikke er en underliggende hjernepåvirkning som årsag til epilepsien) døde 8 til 10 år tidligere.

"Det er nogle meget høje tal, som også er højere, end vi forventede. De peger på, hvor alvorligt det står til i forhold til forventet levetid, hvis man har epilepsi," forklarer Jakob Christensen.

Epilepsi kan ikke forklare alle de tabte leveår

Man kan forestille sig, at der kan være flere grunde til, at personer med epilepsi dør tidligere end personer uden epilepsi:

• Personer med epilepsi har blandt andet risiko for at komme ud for en ulykke i forbindelse med et epileptisk anfald.
• Personer med epilepsi har også risiko for at dø i forbindelse med det, der kaldes for pludselig uventet død, hvor der ikke umiddelbart kan findes en forklaring på dødsfaldet, udover at det sker i relation til et epileptisk anfald.
• Nogle personer med epilepsi får identificeret en tumor i hjernen, i forbindelse med at de bliver diagnosticeret med epilepsi, og de personer vil også have en øget risiko for at dø.

Unge mennesker med epilepsi, der dør af de ovennævnte faktorer, vil det alt andet lige trække den gennemsnitlige forventede levetid ned for alle personer med epilepsi, men det kan bare ikke forklare den store overdødelighed, som forskerne har fundet.

"Epilepsi er forbundet med kortere liv, men vores data viser, at de direkte konsekvenser af sygdommen i sig selv kun kan forklare en mindre del af den forkortede levetid. Resten skyldes helt andre sygdomme," siger Jakob Christensen.

Dør hyppigere af alt

Da forskerne dykkede ned i, hvad personer med epilepsi dør af, fandt de, at de dør af det samme som alle andre, bare meget hyppigere.

Personer med epilepsi dør med andre ord hyppigere af kræft, hyppigere af hjerte-kar-sygdomme, hyppigere af demens, hyppigere af infektioner, hyppigere af metaboliske sygdomme, hyppigere af lungebetændelser, og hyppigere af leversygdomme.

Det betyder blandt andet, at mens kræft kapper fire år af den forventede levetid for et bredt udsnit af befolkningen, koster kræft fem år af levetiden hos personer med epilepsi.

Hjerte-kar-sygdomme koster tre leveår i den brede befolkning, men fem år blandt personer med epilepsi.

"Epilepsi i sige selv kan kun forklare en lille del af de tabte leveår, men ikke at personer med epilepsi dør 10 til 12 år tidligere end alle andre. Det peger på, at personer med epilepsi i langt højere grad slås med andre helbredsproblemer, som der måske ikke i tilstrækkeligt omfang bliver taget hånd om," siger Jakob Christensen.

Mere fokus på sundhed blandt personer med epilepsi

Jakob Christensen mener, at studiet lægger op til, at der skal være mere fokus på den generelle helbredstilstand hos personer med epilepsi.

Han spekulerer i, at for mange personer med epilepsi har sygdommen og behandlingen af sygdommen så stort fokus, at symptomer på risikofaktorer for andre tilstande bliver overset, og det kan lede til et kortere liv.

"Det er lige så vigtigt for personer med epilepsi at holde sig sunde og raske og i god form, som det er vigtigt for resten af befolkningen. Vi kan i dette forskningsresultat se, at der er behov for en generel indsats for at tage bedre hånd om personer med epilepsi med fokus på alt det, der kan udgøre risikofaktorer. Dette kræver et godt samarbejde mellem hospitaler og den praktiserende læge, så medicin mod epilepsi og andre sygdomme koordineres – særligt hos personer med epilepsi og psykiatrisk sygdom, som udgør en særlig risikogruppe."

"Endelig er der også behov for samarbejde på tværs af specialer, da det tilsyneladende er sådan, at personer med epilepsi dør på grund af sygdomme, der håndteres inden for mange forskellige specialer," siger Jakob Christensen.