På baggrund af interessante data fra laboratoriet har forskere og læger igangsat et klinisk randomiseret studie med behandling af patienter med COVID-19 med influenzamidlet amantadin.
Kampen mod COVID-19 fortsætter.
Overalt på kloden forsøger læger og forskere at få skovlen under COVID-19 (Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2 - SARS-CoV-2), som har holdt hele verden i et jerngreb i nu to år.
Kampen mod virus udspiller sig også i Danmark, hvor forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med biotekselskabet Synklino har gjort den interessante opdagelse, at lægemidlet amantadin, der normalt benyttes til behandling af influenza A eller Parkinsons sygdom, ser ud til at hæmme to ionkanaler i SARS-CoV-2.
Disse indledende data har været så interessante, at forskerne sammen med læger på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital har igangsat et klinisk randomiseret studie, hvori de prøver at behandle patienter med COVID-19 med lægemidlet.
Formentlig allerede til foråret 2022 ved vi, om amantadin, der har været på markedet i over 45 år, er et lægemiddel, der kan ramme en akilleshæl i SARS-CoV-2 og være med til at vise vejen til enden på pandemien.
”Den store historie er, at vores studie antyder, at man kan genanvende et middel til behandling af både influenza og Parkinsons sygdom som behandling til patienter med COVID-19. Da man genanvender et allerede godkendt lægemiddel, kan det gå meget stærkt med at få det godkendt til behandling af patienter med COVID-19, hvis det viser sig, at det har den effekt, som vi håber på,” siger en af forskerne bag opdagelsen, professor ved Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet Mette M. Rosenkilde. Men hun fortsætter: ”Data fra de randomiserede kliniske forsøg er nødvendige for endelig at fastslå in vivo-virkningen af vores resultater.”
Forskningen er offentliggjort i Nature Communications Biology.
Opdagede to ionkanaler i coronavirus
I forskningen har professor Mette M. Rosenkilde med hendes kollegaer været på jagt efter nye lægemiddelmål i coronavirus´ genom. Her har de specifikt ledt efter genetiske koder for ionkanaler på overfladen af virus.
I forbindelse med udbruddene med SARS i 2002 og MERS i 2012 fandt forskere ud af, at de to andre coronavirus udtrykker forskellige overfladeproteiner, der er interessante at ramme med lægemidler for at stække virus. Den ene af disse proteiner er Protein E, der er velbevaret på tværs af mange coronavirus fra SARS og MERS til SARS-CoV-2.
De danske forskere håbede på at finde flere af den slags sårbare ionkanaler i SARS-CoV-2.
Forskerne ledte i deres gennemgang af genomet efter den genetiske kode for såkaldte alfa-helixer, der typisk er at finde i proteiner, som går på tværs af membraner.
Undersøgelsen afslørede, at SARS-CoV-2 i tillæg til de to allerede kendte ionkanaler Protein E og Protein 3a også har to andre ionkanaler (ORF7b og ORF10), der kan være interessante at rette lægemidler mod.
Amantadin blokerer for to ionkanaler
Da forskerne havde identificeret de to nyopdagede ionkanaler, screenede de forskellige lægemiddeldatabaser for lægemidler, der er kendt for at hæmme netop disse ionkanaler. Det ledte dem på sporet af amantadin, som både kan blokere for ORF10 og Protein E.
For at bekræfte den potentielle effekt af amantadin udtrykte forskerne proteinerne i æg fra frøer og behandlede cellerne med lægemidlet. Her kunne de se, at lægemidlet blokerede for ionkanalerne.
”Det interessante er også, at vi fra studier med SARS ved, at det giver anledning til mindre sygdomsudvikling i mus, når man blokerer for funktionen af Protein E, eller når man laver om på den genetiske sekvens for proteinet. Det samme er formentlig gældende for SARS-CoV-2, fordi Protein E fra disse to virus er identisk. Derfor håber vi på, at amantadin også kan have en effekt på patienter med COVID-19,” forklarer Mette M. Rosenkilde.
Andre studier har indikeret effekt
Faktisk er Mette M. Rosenkilde ikke den første til at foreslå behandling af patienter med COVID-19 med amantadin.
To mindre polske studier, hvori forskere har kigget på sygdomsudvikling hos patienter, der har været i behandling med amantadin for Parkinsons sygdom, har peget på, at lægemidlet kan lede til mindre sygdomsudvikling. Til gengæld har en studie fra Mexico City ikke fundet betydelig forbedring blandt mennesker med COVID-19 som blev behandlet med amantadin.
”Men her snakker vi om studier, hvor man har kigget på behandling med amantadin retrospektivt. Det kan man ikke bruge til andet end at indikere, at der er en effekt. Derfor er der behov for et klinisk placebokontrolleret studie til at slå fast, om amantadin kan bremse sygdomsudviklingen ved COVID-19 i mennesker,” siger Mette M. Rosenkilde.
Resultater klar til foråret
Netop det klinisk placebokontrollerede studie er læger og forskere på Hvidovre Hospital ved at udføre. Forsøget bliver ledet af professor og overlæge Nina Weis fra Infektionsmedicinsk Afdeling.
I forsøget bliver 242 personer med et positivt testresultat for COVID-19 behandlet med amantadin eller placebo og fulgt i 90 dage for både at se på behandlingseffekt og udvikling af senkomplikationer. Patienterne må ikke have alvorlig lungesygdom, fordi det netop er forhåbningen, at behandling med amantadin kan forhindre progression til alvorlig sygdom.
Forsøget er i fuld gang, og Mette M. Rosenkilde forventer, at det vil være afsluttet allerede til foråret.
Til den tid kan forskerne og lægerne sige, om den effekt, som de fandt på ionkanalerne i laboratoriet, også kan oversættes til en klinisk effekt på patienter.
”Det er svært at sige, hvad potentialet er, og man skal også passe på med at tale med for store armbevægelser, fordi det kan lede til et misbrug af lægemidlet. Jeg vil hellere sige, at man ikke ved, hvad der kommer til at ske, før man har testet det i et klinisk randomiseret studie, og det er, hvad vi gør nu. Så må vi lade resultaterne tale for sig selv,” siger Mette M. Rosenkilde.
