EN / DA
Kost og livsstil

”P-piller er ikke farligere end det meste andet her i livet”

Man kan hurtigt blive bange, hvis man læser konklusionerne på de enkeltstående studier om p-pillers effekt på krop og hjerne. Et nyt dansk studie viser, at p-piller øger risikoen for brystkræft. Til gengæld nedsætter pillerne risikoen for æggestokkræft. Forskeren bag undersøgelserne mener, at det er lige så vigtigt at huske, at det meste her i livet er forbundet med risici. Man er dog nødt til at kende dem for at kunne veje for og imod og træffe den rigtige beslutning for sig selv.

Overskrifter som ”Banebrydende studie: P-piller kan føre til selvmord” og ”Præventionsmidler øger blodprop-risiko” har de senere år ramt danske mediers forsider. Senest har danske forskere fra Rigshospitalet afsløret den større risiko for brystkræft ved brug af hormonel prævention som p-piller og hormonspiral.

”Hvis man tager alle p-pilletyper under et, så kan man sige, at man i gennemsnit har 20 % større risiko for brystkræft, mens man tager de her produkter. Så snart man holder op, så begynder den at fade ud igen, og typisk vil den være væk efter 5 år. Det skal jo ses i et større perspektiv med alle de andre risici, et præparat indebærer, og alle de andre fordele, og det kan sagtens være rimeligt at løbe en risiko, hvis det er sådan, at den opvejes af en række andre fordele,” fortæller en af studiets hovedforfattere, Øjvind Lidegaard, klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin på Rigshospitalet

Nye produkter giver samme risiko

Forskerholdet fra Rigshospitalet har via de danske recept- og sygdomsregistre fulgt 476.000 kvinder, fra de fyldte 15 år, i perioden 1996 til 2013. Kvinderne blev i gennemsnit fulgt i 8,3 år. Normalt vil 55 kvinder ud af 100.000 mellem 15 og 49 år, som aldrig har brugt hormonal prævention, få brystkræft. I gruppen, der brugte hormonel prævention, var der 13 flere, der fik konstateret sygdommen.

”Vi kan også se, hvor meget risikoen stiger i takt med, hvor længe man har brugt produktet. Hvis du har brugt det i ét år, så er der få procentsstigning, og så stiger det næsten lineært, og når du har brugt produktet i 10 år, så er vi oppe på 46 % øget risiko i forhold til dem, der aldrig har brugt disse produkter. Så det er altså ikke en flere gange øget risiko, men vi er nødt til at tage det med ind i vores regnskab vedrørende fordele og ulemper ved de her produkter,” siger Øjvind Lidegaard.

Brystkræft er den hyppigste dødelige form for kræft hos kvinder, og da 40 % af alle kvinder i den reproduktive alder i Danmark anvender hormonel prævention, er det et væsentligt studie, især i betragtning af, at de studier, der allerede foreligger, stammer fra 70’erne og 80’erne. Siden er der kommet en række nye præparater, og forskerne ville derfor gerne vide, om de nye præparater, som minipiller og hormonspiraler, påvirkede anderledes end de gamle produkter.

”Vi har jo indenfor en lang række områder kunnet konstatere, at der er forskel på at spise p-piller og fx at have en hormonspiral. Hvis man skiftede kvinderne fra p-piller til hormonspiraler, så forsvandt risikoen for blodpropper fuldstændig, og så var vi selvfølgelig spændte på, om det samme gjaldt brystkræft. Der må vi desværre sige, at det gør det ikke – altså at hormonspiraler og p-piller giver nogenlunde den samme risiko for brystkræft,” siger Øjvind Lidegaard.

Grund til bekymring

Det nye studie føjer sig til rækken af studier fra de danske forskere. I 2015 viste forskerne, at kvinder, som tager de nyeste typer af p-piller, har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop som dem, der anvendte de lidt ældre p-piller. Og sidst viste et andet studie, at kvinder, der tager hormonel prævention, har mere end dobbelt så stor risiko for at forsøge at begå selvmord og tre gange så stor risiko for at gennemføre selvmord.

”Jeg plejer at sige til de patienter, jeg snakker med, at alt indebærer en risiko, også deres forestående operation, men at den største risiko, de har løbet i dag, var cykelturen herind. Når vi cykler, så opvejes den risiko jo af alle fordelene ved at cykle: fornøjelsen, sundheden, det går hurtigere osv. Så vi laver ikke de her studier for at skræmme folk væk, men for at gøre folk klogere og give dem en basis, ud fra hvilken de selv kan vælge, om det for dem giver mening at tage det her produkt, fordi fordelene opvejer risici.”

Øjvind Lidegaard og hans kollegaer har indledt et samarbejde med en engelsk forskergruppe om at undersøge kræftrisiko ved hormonel prævention. Og her er Danmark unik, fordi man kan koble cpr-numre – uden at identificere enkeltpersoner – til oplysninger i receptregistreret, sygdomsregistret etc. Dermed kan man lave undersøgelsen på en hel befolkning på én gang. Sammen er forskerne nu i gang med at kortlægge risici ved 20 forskellige cancertyper.

”De er i støbeskeen, og brystkræft var den første. Heldigvis er det sådan, at der jo er andre cancerformer, som mindskes, når man bruger p-piller – æggestokkræft f.eks. Så det er ikke entydigt, at hver gang vi undersøger noget, så finder vi en forøget risiko. Ofte er det sådan, at et produkt kan sænke risikoen for én cancerform og øge risikoen for en anden. Det er der altså ingen modsætning i.”

Ud over at hjælpe den enkelte kvinde med at træffe kvalificerede valg omkring brugen af hormonel prævention håber Øjvind Lidegaard også, at undersøgelserne kan være med til at hjælpe læger i deres praksis.

”Det er klart, at når man finder, at depressions- og selvmordsrisikoen øges så meget, som vores undersøgelser viser, så kan det jo perspektivere, når der sidder en person, der haft en depression for nylig eller har forsøgt at begå selvmord for et halvt år siden. Hvis det er tilfældet, så skal man tænke sig om en ekstra gang, inden man giver hende et præparat, som øger risikoen for selvmord med 100 %.”

Artiklen ”Contemporary Hormonal Contraception and the Risk of Breast Cancer” er udgivet i New England Journal of Medicine. Professor Øjvind Lidegaard modtog i 2014 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”The impact of hormonal contraceptives on cancer risk, on survival after diagnosis of cancer, and on total mortality.”

Øjvind Lidegaard
Professor
Øjvind Lidegaard is professor of obstetrics & gynaecology, at the Department of Gynaecology at The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet, University of Copenhagen, Denmark. His main research areas are: Gynaecological endocrinology Fetal exposures and postnatal diseases Gynaecological cancer Early pregnancy Obstetrics Mainly epidemiological studies taking advantage of the Danish national health registries. Professor Øjvind Lidegaard is the Head of the National Quality Database in early pregnancy and abortion. www.tigrab.dk