EN / DA
Krop og sind

Niveauerne af ”grusomt” kolesterol i blodet er højere blandt danskerne end hidtil antaget

Danskerne render rundt med meget højere niveauer af restpartikel-kolesterol i blodet end hidtil antaget. Opdagelsen kalder på en ændring i behandlingen af mennesker med forhøjet kolesterol.

Ny dansk forskning viser, at niveauerne af restpartikel-kolesterol, som forskere kalder for det ”grusomme” kolesterol, er langt højere blandt danskerne, end tidligere troet.

Restpartikel-kolesterol kraftigt øger risikoen for blodpropper, ligesom det ”dårlige” kolesterol, LDL (lav-densitets lipoprotein), der er én af de største årsager til dødsfald i verden. Danskernes niveauer af dette restpartikel-kolesterol er faktisk lige så høje som deres niveauer af LDL-kolesterol.

Opdagelsen peger på, at den ensidige fokus på LDL gennem 25 år har gjort det muligt for en potentielt set lige så stor dødsårsag at holde sig ude af offentlighedens lys.

Det overraskende resultat er for nylig præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis.

”Vores forskningsresultat understreger, at det ikke er nok kun at skele til behandling af mennesker med forhøjet kolesterol i form af LDL. Hvis man kun behandler med medicin for at sænke niveauerne af LDL, får man ikke sænket de tilsvarende høje niveauer af restpartikel-kolesterol og den medfølgende høje risiko for at få en blodprop af det,” fortæller en forsker bag det nye studie, klinisk professor Børge Nordestgaard fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital.

Kroppen kan ikke selv nedbryde LDL og restpartikel-kolesterol

Kroppens fedt består af triglycerider og kolesterol.

Triglycerider er hovedbestanddel i kroppens fedt og i vegetabilsk fedt, mens kolesterol er en vigtig byggesten i kroppens cellemembraner. Både triglycerider og kolesterol bliver transporteret rundt i blodet. Her bliver de bundet til en masse andre molekyler i et system, som tillader fedtstofferne at blive transporteret til de steder rundt i kroppen, hvor der er brug for dem.

Kolesterol benyttes i kroppen til at lave cellemembraner, til at lave galdesalte og som forstadie til produktionen af forskellige steroidhormoner, blandt andet østrogen og testosteron.

I store træk kan man dele blodets kolesterol op i tre kategorier.

• De små partikler er HDL (høj-densitets lipoprotein) eller det ”gode” kolesterol, fordi det er ufarligt.

• Så er der kolesterol i mellemstørrelsen, LDL, traditionelt kaldt det ”dårlige” kolesterol. LDL er forbundet med markant øget risiko for åreforkalkninger og blodpropper, da det sætter sig fast på indersiden af blodårerne og langsomt blokerer for blodgennemstrømningen.

• De største kolesterol-partikler er restpartikler, der ligesom LDL er forbundet med øget risiko for åreforkalkninger og blodpropper.

”Problemet er, at menneskekroppen ikke har enzymer til at nedbryde kolesterol. De hvide blodlegemer kan nedbryde triglycerider og proteinerne, men ikke kolesterol. Derfor kan vi ikke komme af med det, og så hober det sig op i pulsårerne, hvor det på sigt giver blodpropper,” forklarer Børge Nordestgaard.

9.293 danskere undersøgt

Børge Nordestgaard har forskningsmæssigt beskæftiget sig med restpartikel-kolesterol i 25 år, så faren ved at have for meget af det i blodet er ikke ukendt.

I det nye studie undersøgte forskerne sammensætningen af de tre kolesterol-typer blandt 9.293 danskere, som er indgået i Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor 140.000 danskere har fået en gennemgående helbredsundersøgelse.

”Tidligere studier fra Herlev-Østerbroundersøgelsen har vist, at overvægt og fedme er de vigtigste årsager til den meget høje mængde af restpartikel-kolesterol i blodet hos voksne danskere. Derudover betyder diabetes, arveanlæg og mangel på motion ligeledes en del,” siger en anden forfatter, ph.d.-studerende Mie Balling fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital.

Lige så meget restpartikel-kolesterol i blodet som LDL

Forskerne brugte metabolomics til at identificere og måle koncentrationerne af alle metabolitter i blodet af de undersøgte danskere, inklusiv HDL, LDL og restpartikel-kolesterol.

Målingerne viser, at koncentrationerne af LDL og restpartikel-kolesterol var næsten lige store.

”Den almindelige dansker har altså meget mere ’grusomt’ kolesterol i blodet, end man gik og troede. Hidtil har både hjertelæger og praktiserende læger mest fokuseret på at reducere LDL, men fremadrettet vil det også være nødvendigt at forsøge at reducere restpartikel-kolesterol,” siger Børge Nordestgaard.

Fedme giver mere restpartikel-kolesterol i blodet

Den indtil videre manglende fokus på restpartikel-kolesterol kan ifølge Børge Nordestgaard skyldes, at der ikke findes nogen specifik behandling for mennesker med for høje niveauer af det.

Mennesker med LDL kan derimod effektivt behandles med statiner, og derfor har medicinalindustrien sørget for at fokusere på netop den type kolesterol.

For restpartikel-kolesterol og for triglycerider, er der dog inden for de seneste par år kommet meget større fokus på at udvikle behandlinger for at sænke deres niveauer, og flere lægemidler er på nuværende tidspunkt i kliniske forsøg.

Desuden har nogle videnskabelige studier vist, at fiskeolie kan sænke niveauerne af restpartikel-kolesterol og triglycerider.

Ifølge Børge Nordestgaard kan man dog godt gøre noget selv for at reducere høje niveauer af triglycerider og restpartikel-kolesterol.

”Det absolut vigtigste, som man selv kan gøre for at reducere risikoen for blodpropper, er at holde en normalvægt,” fortæller han.

I 2018 blev et stort internationalt lodtrækningsstudie offentliggjort, og det viste, at når niveauerne af triglycerider og restpartikel-kolesterol blev reduceret, mindskede det risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme med 25 pct.

Artiklen ”A third of nonfasting plasma cholesterol is in remnant lipoproteins: lipoprotein subclass profiling in 9293 individuals” er udgivet i Atherosclerosis. Børge Nordestgaard modtog I 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Low high-density lipoprotein as a cause of infectious disease”.

Børge Nordestgaard
Clinical professor
We analyse data for 116,000 subjects from the Copenhagen City Heart Study and the Copenhagen General Population Study, in combination with mortality data from the Danish Civil Registration System. They have followed the subjects for an average of 6 years, and based the study on just over 10,500 deaths. The researchers were able to calculate the mortality rate based on these deaths and medical information on the subjects. The results showed that men with extremely high HDL levels in the blood had a 106 per cent higher mortality rate than men with a normal HDL level. Among women, those with extremely high levels of HDL had a 68 per cent higher mortality rate than the normal group. Men in the next group, with very high levels, also had a 36 per cent higher mortality rate.