Et slag mod epileptiske hjerteanfald

Videnskabelige nybrud 28. dec 2016 1 min Professor Johannes Struijk Skrevet af Morten Busch

Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske lidelser. I løbet af livet vil 1 ud af 10 personer have haft et epileptisk krampeanfald, hvor de kan miste kontrollen over både bevidsthed og hele eller dele af kroppen. Heldigvis er den medicinske behandling for epilepsi så effektiv, at sygdommen i langt de fleste tilfælde er ufarlig.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Desværre kan epileptikere stadig ikke føle sig helt sikre, idet pludselige udsving i pulsen – så den enten bliver meget langsommere eller meget hurtigere – kan have fatale konsekvenser i form af pludselig uventet død (SUDEP), ofte under søvn. Nu er danske forskere kommet tættere på at forstå, hvordan de fatale hjerteanfald opstår.

Forskerne har kigget nærmere på fænomenet iktal takykardi, hvor pulsen pludselig stiger til et meget højt niveau, da det er uklart, hvorfor den normale - såkaldt baroflekse sænkning af pulsen - pludselig bliver sat ud af funktion under denne type hjerteanfald.

Det er den såkaldte vagusnerve, der menes at være vigtig for den baroflekse funktion. Derfor inducerede forskerne et kontrolleret hjerteanfald med stoffet pentylentetrazol hos 10 grise. Grisene blev nøje overvåget under hjerteanfaldet med både elektrokardiogram, blodtryksmålinger og ikke mindst måling af aktiviteten i vagusnerven.

Det forskerne kunne se under hjerteanfaldene var, at vagusnervens aktivitet steg i starten, for pludselig at falde, for så at stige igen efter at anfaldet var slut. Den manglende vagusnerveaktivitet under anfaldet kan forklare, hvorfor den normale baroflekse sænkning af pulsen er sat midlertidigt ud af funktion.

Forskningen er et vigtigt skridt i forståelsen af kroppens mekanismer under hjerteanfald. Iktal takykardi er ikke unormalt, heller ikke hos ikke-epileptikere, men er normalt harmløst. Dog kan tilstanden føre til mere alvorlige hjertelidelser, såsom atrieflimren og pludselig død under søvn for epileptikere.

Resultaterne er særlig interessante, da man allerede i dag bruger vagus-stimulatorer til at mildne epileptiske anfald. Det er en slags pacemaker, der via en stor nerve sender elektriske impulser til hjernen. Mange epilepsiramte har også epilepsialarmer, både i form af sengealarmer og armbåndsalarmer. Der er ca. 40 millioner mennesker på verdensplan, som har epilepsi.

Artiklen “Changes in vagus nerve activity associated with ictal tachycardia in pigs” er udgivet i Epilepsy Research. Professor Johannes J. Struijk modtog i 2013 Exploratory Pre-Seed støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “ARTONOS - Determining Aortic Pulse Wave Velocity”

Drug-induced repolarization abnormalities put vulnerable patients at risk of torsades de pointes and sudden cardiac death. Drugs that i...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020