Under en cykeltur gennem København uden for myldretiden indånder cyklister lige så mange at de helt små forurenende partikler som i myldretiden. Til gengæld kan der være friskere luft at hente væk fra de store hovedveje og ved at cykle gennem parker. Ny indsigt i forurening i byer bør tages med i blandt andet byplanlægning, så cyklister bliver udsat for mindre forurening, siger forsker.
Hvis man som cyklist cykler gennem København midt i myldretiden, bliver man udsat for en hel del af de såkaldte ultra fine partikler (UFP’er) fra benzin- og dieselbiler.
UFP’er er ikke på samme måde som større partikler eller nitrogenoxider reguleret, men flere og flere studier peger på, at de faktisk kan være mere sundhedsskadelige.
Nu viser et nyt studie, at man faktisk ikke kan undgå den potentielt set sundhedsskadelige effekt af at indånde forholdsvis store mængder UFP’er ved at undgå myldretiden.
Mængden af UFP’er i de københavnske gader falder nemlig ikke, bare fordi trafikken bliver lettere.
Forskningsresultatet overraskede selv en af forskerne bag undersøgelsen.
"Det var ikke det, som vi havde forventet. Vi havde forventet, at niveauerne af UFP’er ville falde, i takt med at trafikken blev lettere efter myldretiden, men det ser vi ikke. Vores resultater kommer med en ny indsigt i den mængde UFP’er, som cyklister bliver udsat for i København på forskellige tidspunkter af døgnet," fortæller ph.d.-studerende Marie Bergmann fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Environmental Pollution.
Cyklede 8,5 kilometer rundt i København 61 gange
I forskningen har Marie Bergmann meget simpelt gjort det, at hun har cyklet gennem København 61 gange i løbet af september og oktober 2020.
Hun cyklede fra Københavns Universitet langs en 8,5 kilometer lang rute, som fulgte nogle af de største københavnske færdselsårer, herunder Nørrebrogade, Åboulevarden, Jagtvej og Kongens Nytorv.
Med sig på cykelturene havde hun en såkaldt DISCmini, der hvert sekund måler på mængden af UFP’er i luften. DISCminien var placeret på Marie Bergmanns skulder for at være tæt på munden og derved kunne indfange den mængde UFP’er, som en cyklist normalt indånder.
Marie Bergmann gennemførte omkring 20 cykelture på hvert af tidspunkterne: 7:45 (i myldretiden), 9:45 (uden for myldretiden) og 15:45 (i myldretiden).
"Mængden af UFP’er varierer meget hen over årstider og fra ét område til et andet, og niveauerne er højest i trafikerede område. Her ønskede vi meget simpelt at finde ud af, hvor meget cyklister bliver udsat for på forskellige tidspunkter af dagen i København," forklarer Marie Bergmann.
Tiden på dagen gør ingen forskel for forureningen
Resultatet af undersøgelsen viser, at der faktisk ingen forskel er på, om cyklister tager turen gennem København midt i morgentrafikken eller venter til senere på formiddagen.
Mængden af UFP’er var i morgenmyldretiden gennemsnitligt 18.556 partikler pr. kubikcentimeter, mens den i eftermiddagsmyldretiden gennemsnitligt var 17.560 partikler pr. kubikcentimeter. Forskerne fandt, at gennemsnittet uden for myldretiden var på 18.882 partikler pr. kubikcentimeter.
Ydermere fandt forskerne, at der var den største mængde UFP’er i luften ved store lyskryds, hvor mængden steg til mellem 38.000 og 42.000 partikler pr. kubikcentimeter. Samme mængde UFP’er fandt forskerne i luften langs gader med flere vejbaner, mens tallene steg til hele 44.000-51.000 partikler pr. kubikcentimeter ved vejarbejde og byggepladser.
På mindre befærdede veje med mere åbne rum faldt mængden af UFP’er i luften til cirka 12.000 partikler pr. kubikcentimeter, mens der i områder, hvor der kun måtte køre busser, eksempelvis på Nørrebrogade, gennemsnitligt var 15.000 partikler pr. kubikcentimeter i luften.
Til sammenligning er der i den frie natur, eksempelvis i et bjerglandskab, omkring 1.000 partikler pr. kubikcentimeter i luften.
Ydermere fandt forskerne, at 46 pct. af variationen i tallene skyldtes vind og temperatur.
"Vores tal viser tydeligt, at når cyklister stopper for rødt lys, er deres eksponering for UFP’er høj og også højere, end hvad stationære målestationer vil finde. Det er vigtigt at få med i betragtningen, hvis man vil sætte nogle grænseværdier for, hvor høje koncentrationer af UFP’er man som samfund vil acceptere, at cyklister skal indånde på vej til og fra arbejde," siger Marie Bergmann.
Cyklister skal væk fra bilerne
Marie Bergmann tager ikke stilling til, om de fundne niveauer af UFP’er i København er høje eller lave. De er højere end i nogle europæiske storbyer, men lavere end i andre.
Forskningen viser til gengæld, hvad man både som samfund og som privatperson kan gøre for at reducere eksponeringen over for disse potentielt set skadelige partikler.
På samfundssiden kan den nye viden inddrages i byplanlægning, så cykelstier ikke nødvendigvis følger de mest trafikerede gader, eller at trafikken bliver ledt væk fra de områder, hvor der er mange cyklister. Det er et spørgsmål om infrastrukturplanlægning.
På privatsiden kan folk, der cykler til og fra arbejde gennem byer, måske overveje at cykle ad mindre befærdede veje eller cykle gennem parker, hvor der er færre UFP’er i luften.
"Det er også vigtigt at slå fast, at selvom studier har vist, at man bliver udsat for luftforurening, hvis man cykler i byerne, viser studier også, at det stadig er sundere at cykle i byerne, end det er helt at lade være med at cykle. De positive helbredseffekter af at cykle opvejer generelt de negative effekter af luftforureningen," siger Marie Bergmann.
