Det er muligt, at vi i fremtiden vil kunne drikke et glas mælk, uden at det faktisk kommer fra yveret på en ko, der har gået på en mark – men i stedet fra mælkekirtelceller, som er blevet til i et laboratorium. Hvilke effekter vil det have for klimaet, hvis det bliver muligt at bytte en stor del af vores malkekvæg ud med en alternativ mælkeproduktion? Og er forbrugerne klar til at tage denne nye form for mælk til sig? Det kigger podcasten Forskningsfortællinger nærmere på i en ny episode.
Det er tit kødet, der er i fokus, når vi taler om at gøre vores kost mere klimavenlig, men også vores mælkeforbrug bidrager væsentligt til drivhusgasudledningen. Seniorforsker Stig Purup fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet vil derfor undersøge muligheden for at udvikle en alternativ produktionsmetode for mælk.
I projektet “Hvad drikker vi i 2030? In vitro-mælk baseret på celler i kultur” vil han og en række kolleger udvikle grundlaget for at producere mælk kunne producere mælk ved hjælp af laboratoriedyrkede mælkekirtelceller fra en ko.
”Målet med projektet er at udvikle en ny bioteknologi, en såkaldt 3D-biosyntese-platform, som gør det muligt at producere mælk uden køer. Vi skal udvikle en robost bioteknologisk platform med mælkekirtelceller, som vi i fremtiden kan bruge som basis for en produktion af mælk på en mere klimavenlig måde. Vi håber, vi kan give det videnskabelige grundlag og knowhow, der skal til for, at man kan videreudvikle og fremtidigt lave en industriel opskaleringsteknik,” forklarer Stig Purup.
Mælk uden kvæg kan reducere klimaaftrykket
Selv om det næppe er realistisk at gå helt bort fra mælk, der kommer fra køer, kan en alternativ produktionsmetode alligevel være med til at reducere drivhusgasudledningerne fra mælkeproduktionen betragteligt.
”Vi ved, at køer står for 75 % af udledningen af drivhusgassen metan. Det er en drivhusgas, som har en ret kraftig opvarmningseffekt. Vi har 1,5 mio. kvæg i Danmark, og af dem er omkring 550.000 malkekøer. Så hvis vi på nogen måde kan producere en del af komælken uden at have de her køer, så kan komme lidt ad den vej for at nå klimamålene,” siger Stig Purup.
Ifølge Michael Minter, som er programchef for Fremtidens Fødevarer hos tænketanken Concito, står vi grundlæggende over for den udfordring, at vi skal producere mere mad på et mindre areal, når vi skal producere nok fødevarer til en voksende verdensbefolkning. I den forbindelse er den store produktion af animalske problematisk, fordi den fylder relativt meget.
Derfor er alternative produktionsmetoder som den, Stig Purups forskning repræsenterer, interessante at holde øje med for tænketanken.
”Det er et rigtig god eksempel på noget af det, vi skal have mere af: Netop at finde nogle gode alternativer til de traditionelle animalske produkter, fordi efterspørgslen på dem ser ud til at stige. Man kan godt have en ambition om, at alle skal rykke over i noget meget mere planterigt og spise nogle flere grøntsager og bælgplanter, men der vil stadigvæk være en stor efterspørgsel på de animalske produkter. Der er det super vigtigt og interessant at beskæftige sig med at finde de gode alternativer. Det er den her alternative mælkeproduktion et godt eksempel på,” vurderer Michael Minter.
I podcasten Forskningsfortællinger kan du høre mere om, hvordan den alternative mælkeproduktion konkret skal foregå, og hvordan vores fødevareproduktion kan se ud om 30 år.
Medvirkende i podcasten:
- Stig Purup, seniorforsker, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
- Michael Minter, programchef for Fremtidens Fødevarer, Concito
