Den igangværende debat om definitionen af kliniske forsøg intensiveres, da nye retningslinjer klassificerer fysiologiske studier, der undersøger virkningerne af kost eller motion, som kliniske forsøg. Forskere argumenterer for, at denne brede definition pålægger unødvendige byrder og hæmmer forskning, som er afgørende for at forstå menneskets fysiologi. Fortalerne mener derimod, at de stringente standarder forbedrer forskningens sikkerhed og integritet. Tvisten understreger behovet for nuancerede retningslinjer, der skelner mellem udforskende studier og egentlige kliniske forsøg for både at kunne sikre videnskabelig fremskridt og integritet.
I de senere år har en ændring i kategoriseringen af nogle videnskabelige studier, der involverer mennesker, udløst betydelig debat i det videnskabelige samfund. Traditionelt har kliniske forsøg været specifikt defineret som studier, der tester effektiviteten og sikkerheden af sundhedsrelaterede behandlinger såsom lægemidler eller kirurgi.
Men retningslinjer fra Den Internationale Komité for Medicinske Tidsskriftsredaktører (ICMJE) har udvidet denne definition til at omfatte enhver forskning, der tildeler mennesker en sundhedsrelateret intervention for at observere sundhedsrelaterede resultater. Denne brede definition omfatter nu uventet fysiologiske studier, såsom dem, der undersøger, hvordan kost eller motion påvirker raske individer, og klassificerer dem som kliniske forsøg.
“At klassificere disse udforskende studier som kliniske forsøg pålægger en betydelig administrativ byrde, men vigtigere er det, at det begrænser forskningsprojekter til at undersøge forudsigelige resultater. Dette er forkert, da udforskende forskning er og bør være uforudsigelig, hvilket gør dette krav problematisk,” påpeger Erik A. Richter, hovedforfatter af et nyligt brev i Cell Metabolism.
Udforsk ukendte forhold om, hvordan menneskekroppen fungerer
Erik A. Richter er professor ved The August Krogh Section for Molecular Physiology på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Hans holdning deles af mange forskere, især dem, der fokuserer på at studere menneskets fysiologi. Deres argumenter, at em fejlagtige klassificering kan hæmme forholdene for den mere den forskning, som søger mod at forstå, hvordan menneskekroppen fungerer under forskellige forhold.
Støtter af ICMJE-retningslinjerne hævder derimod, at en bred definition sikrer, at alle studier, der involverer mennesker, overholder høje etiske standarder, hvilket dermed forbedrer kvaliteten og sikkerheden af forskningen.
“Der er ingen tvivl om, at disse regler er er designet til farmaceutiske virksomheder, der udfører forsøg for at sikre, at de fremlægger det primære resultat, de sigter efter. De kan også have et eller flere sekundære mål. De sikrer, at de ikke bare kan ændre disse, når de har afsluttet deres undersøgelse, og det er jo fornuftigt nok, da man normalt antager, at lægemidlet vil opnå specifikke effekter, og det er det, man så forfølger.”
Ifølge Erik A. Richter er kliniske forsøg designet til at teste et lægemidler på mennesker, der har en specifik helbredstilstand.
“Men hvis folk er raske, og du blot udfører en motions- eller kostintervention, som fx at teste virkningerne af løb på udholdenhed eller ændringer i kost, betragter jeg ikke det som et klinisk forsøg, men det er et krav med de her retningslinjer.”
Generering af hypoteser snarere end at være styret af dem
Erik A. Richter påpeger, at de eksperimenter, der udføres i øjeblikket, oftere er hypotese-genererende sammenlignet med tidligere, og ICMJE-retningslinjerne passer ikke med den slags eksplorative eksperimenter. Retningslinjerne tilhører en anden æra, mener han.
“Når vi udfører eksperimentelle studier med stort set ukendte resultater, er det noget frustrerende at skulle definere primære og sekundære resultater. Når det er tid til at offentliggøre, vil reviewerne se tilbage på det forventede primære resultat. Hvis det ikke er opnået eller måske endda ikke behandlet, fordi andre meget mere interessante observationer er blevet opdaget, kan resultaterne derfor ikke offentliggøres.”
Så selvom ICMJE-retningslinjerne måske har givet mening i fortiden, giver de ikke nødvendigvis mening, for den type studier, der udføres i dag, ikke tidligere har været mulige.
“Vores værktøjer er nu så udviklede, at vi kan opdage ting, vi aldrig havde forestillet os. Det er også hensigten. Det handler mere om at generere hypoteser snarere end at være styret af dem.”
Dog er mange tidsskrifter begyndt at kræve forhåndsregistrering, hvilket betyder, at forskerne skal forhåndsregistrere eksperimentet i det kliniske forsøgssystem, før de starter, og så skal de definere de primære og sekundære resultater.
“Vi registrerer vores studier hos den relevante etiske komité og har gjort det i årevis uden problemer. Men i dag, når vi indsender til et anerkendt tidsskrift for offentliggørelse, siger de, at de følger ICMJE-retningslinjerne og beder om vores kliniske registrering. Når jeg siger, at vi ikke har det, svarer de, at de desværre ikke kan bringe vores arbejde i deres tidsskrift.”
Kan forsinke gennembrud
Ifølge Erik A. Richter og kolleger kan kravet om at definere specifikke resultater ved studiets begyndelse begrænse den type forskning, som lever af friheden til at følge, hvor de indledende fund fører den hen.
“Et studie kan begynde med at undersøge, hvordan en ny type motion påvirker pulsen, kun for at afsløre uforudsete påvirkninger af stress eller angst. Med de stringente retningslinjer risikerer ethvert fund, der ikke er forhåndsregistreret, enten at blive ignoreret eller efterfølgende at blive svære at afrapportere, hvilket berøver os allesammen for potentielt afgørende viden.”
Debatten berører altså forskningens fremtid. Den nye klassifikation kan potentielt sænke tempoet for videnskabelige opdagelser i fysiologi, hvis forskere bliver afskrækket af de stringente krav der er tiltænkt kliniske forsøg, der tester effektiviteten og sikkerheden af sundhedsrelaterede behandlinger.
“Der er en risiko for, at færre studier vil udforske grundlæggende spørgsmål om menneskers sundhed, hvilket kan begrænse forståelsen af vigtige sundhedsspørgsmål og forsinke gennembrud i sundhedsrelaterede behandlinger.”
Erstat sundhed med sygdom
Som svar foreslår Erik A. Richter og 95 internationale støtter en mere fleksibel tilgang.
“Vi foreslår at vedtage EUs mere snævre definition af kliniske forsøg, som klart skelner mellem kliniske forsøg og fysiologiske studier. Alternativt kunne man lave en ændring af ICMJE-retningslinjerne ved at erstatte 'sundhedsresultater' med 'sygdomsresultater' sikre, at kliniske forsøg specifikt fokuserer på behandlinger af sygdomme snarere end mere generelle forsøg blandt raske individer.”
Den igangværende debat understreger behovet for, at tidsskriftsredaktører og reguleringsorganer går i tættere dialog med forskersamfundet for at udvikle praktiske retningslinjer, der respekterer nuancerne i forskellige typer forskning.
“En mere skræddersyet tilgang, der involverer en vurdering fra sag til sag af, hvad der udgør et klinisk forsøg, kunne sikre, at værdifuld udforskende forskning fortsætter side om side med traditionelle kliniske forsøg. Denne fleksibilitet er nøglen til at opretholde integriteten og fremgangen for videnskabelig forskning, hvilket i sidste ende fører til dybere forståelse af menneskers sundhed og mere effektive behandlinger,” afslutter Erik A. Richter.
