Lagret væv giver svar på, hvordan mennesket ældes

De fleste nulevende mennesker bliver over 100 år. Sådan lyder forudsigelsen fra forskningens verden, men kan man egentlig forudsige, hvem der vil leve et langt og lykkeligt liv, og hvem der rammes af sygdom og dør tidligt? Sådan lyder den opgave, som et danskledet internationalt forskningsprojekt vil løse. Redskabet, de vil bruge til at løse den vanskelige opgave, er såre enkel: tid.

”Mange mener, at vi kan finde svar på mange ting ved at analysere genmateriale fra nulevende personer, men sandheden er, at der ligger langt flere svar gemt i fortiden. Vi er derfor gået i gang med at analysere de næsten 14 millioner vævsprøver, der er samlet i Danmark siden 60’erne. I dem finder vi ikke kun svarene på, hvem der blev syge, men lige så vigtigt også, hvem der forblev raske,” forklarer leder af projektet professor Rudi Westendorp fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Lagring skaber værdi

Det er i den såkaldte Patobank, at forskerne vil søge efter svar på, hvordan mennesker ældes. Banken modtager cirka 750.000 nye prøver om året fra Danmarks 14 patologiske afdelinger, og selv om prøverne er gemt på grund af mistanke om sygdomme, så ligger den forskningsmæssige skat ifølge forskerne gemt et helt andet sted.

”Den helt store værdi ligger dels i, at vi både har prøver for syge og prøver fra raske, og med et så stort antal prøver kan vi derfor formentlig finde karakteristika for, hvem der bliver syge, og hvem der forbliver raske. Derudover findes der flere prøver fra nogle personer, hvilket betyder, at vi også kan se, hvordan vævet udvikler sig med tiden, når den enkelte person ældes.”

Rudi Westendorps mål er via de allerede tilgængelige data at skabe ”elektroniske livshistorier”, der skal lære os, hvordan vi ældes, og hvordan vores ældning gør os syge, og det er kun muligt på grund af Danmarks mangeårige og grundige indsamling af prøver - koblet med det danske cpr-nummer, hvor man kan sammenholde prøver med personers livshistorier og samtidig bibeholde den enkeltes anonymitet og privatliv.

”Der ligger et helt unikt materiale i Danmark – millioner af prøver – klar til at blive analyseret, så det ville være tåbeligt ikke at gøre det. Og det er som med god vin, at lagringen blot gør dem endnu mere værdifulde, for i hver af de elektroniske livshistorier ligger der viden, som kan gøre os klogere på, hvilke sygdomme vi skal være opmærksomme på hos mennesker med forskellige genetiske profiler.”

Kommer alle til gode

Patobanken, eller Landsregisteret for Patologi, som det egentlig hedder, er et nationalt register, der indeholder oplysninger om alle vævs- og celleundersøgelser foretaget i sygehusvæsenet i Danmark. Registret rummer i dag data helt tilbage fra 1970 om vævsprøverne, der er taget, og de diagnoser, der er stillet hos patienter med mistanke om kræft, immunologiske, inflammatoriske og degenerative sygdomme.

”Grunden til, at der ikke er nogen, der har kunnet gøre det her før, er, at det først er nu, at vi ligger inde med nok computerkraft og nok analysemetoder til at sammenholde de patologiske fund med molekylære biomarkører, og de diagnoser der er stillet for de her millioner af mennesker. Det betyder, at vi nu vil kunne se sammenhænge, som ingen har kunnet se før.”

Det er især aldringsmekanismer, som forskerne er på jagt efter, specielt fordi der er et meget tæt link mellem alderdom og sygdom. Tidligere har forskere foreslået hundredvis af mulige biologiske mekanismer, som man har ment var væsentlige for vores aldring. Problemet er bare, at man aldrig med sikkerhed har kunnet fastslå, hvilke mekanismer der var vigtigst.

”Den her forskning er foregået i bananfluer eller zebrafisk, som på mange måde ligner mennesker, men der er også meget store forskelle. Omvendt kan man jo ikke tillade at modificere mennesker genetisk for at undersøge mekanismerne. Derfor er det her en fantastisk mulighed for for allerførste gang at kunne studere aldring i mennesker, så vi har en stærk formodning om, at vi vil finde finde helt nye biomarkører og mekanismer.”

Vi kender ikke det vigtigste endnu

Selv om mulighederne er uanede, så har projektets deltagere svoret en musketer-ed om at værne om de dyrebare data. Fremtiden for Danmarks unikke registre er nemlig ifølge Rudi Westendorp dybt afhængig af den gensidige respekt mellem borger og stat. Derfor bliver alle data i projektet holdt bag de solide og lukkede døre i Danmarks Statistik.

”Meget apropos den verserende Facebook-sag så er det vigtigt at understrege, at det her ikke drejer sig om at få nogle nemme og hurtige resultater, der skal gøre os berømte. Det handler om at opbygge en stensikker platform og nogle strukturer for fremtiden, som vi kan bruge til at skabe værdi af de unikke registre og lagre af biologiske væv. Hvis vi kan gengælde folks tillid ved at bygge det, så er vi lykkedes.”

”Udover at opbygge en platform for fremtiden så håber jeg selvfølgelig også, at det unikke samarbejde mellem statistikere, epidemiologer, patologer og molekylærbiologer kan høste de lavthængende frugter i form af unikke biomarkører og -mekanismer, der lader til at spille en stor rolle i aldring og sygdomsudvikling. De allervigtigste svar, projektet søger, kender forskerne dog knap spørgsmålet på endnu.”

”Selv om vi i dag synes, at vi har taget syvmileskridt i evnen til at få information ud af de biologiske data, så ved ingen, hvad mulighederne er om 30 år. For 30 år siden kunne man ikke lave DNA-analyser i kriminalsager. Alligevel gemte man prøver fra dengang, og i dag kan man så dømme de skyldige og frikende de uskyldigt dømte. På samme måde vil vores platform om 20-30 år kunne bruges til formål, vi endnu ikke kender.”

Professor Rudi Westendorp modtog i 2018 Novo Nordisk Fondens Challenge Programme til projektet “Harnessing the power of big data to address the societal challenge of aging”.