EN / DA
Sygdom og behandling

Hjernekræft skal kureres ved at gøre knuderne varme

I årevis har læger kæmpet forgæves mod den mest ondartede form for hjernekræft, glioblastom. Et af hovedproblemerne er, at kræftknuderne kan skjule sig, så immunsystemet først for sent opdager dem. Forskere har nu haft succes med at ’varme’ de immunologisk kolde tumorer op, så de kan bekæmpes. Deres første forsøg er så lovende, at man allerede gør klar til fase 2 i udviklingen af en behandling med immunterapi. Metoden kan endda vise sig endnu mere effektiv mod andre kræftformer.

Rammes man af den ondartede hjernekræftform glioblastom, er prognosen i dag dyster. Knap halvandet år lever mennesker med diagnosen i gennemsnit. Det er nemlig ikke nok at fjerne selve kræftknuden, for sygdommen findes i hele hjernen. Desværre har såvel immunsystemet som læger svært ved at opdage kræftsyge celler, og derfor har hidtidige forsøg på at bekæmpe sygdommen effektivt været forgæves. Et stort internationalt forskningskonsortium har nu taget et afgørende skridt mod en gennembrud.

”Vi har valgt at gøre op med de eksisterende behandlingsprincipper. I stedet for kun at behandle selve tumoren forsøger vi at behandle hele hjernen. Det gør vi ved at skræddersy en personlig behandling, der passer præcis til den enkelte patients kræfttumor. Ved at målrette behandlingen til specifikke antigener i hver enkelt patient ændrer vi så at sige kræftens status fra immunologisk ’kold’ til ’varm’, så vi angriber den med immunterapi,” forklarer professor, overlæge Hans Skovgaard Poulsen fra Neuroonkologisk afsnit på Rigshospitalet.

Fra kold til varm

Resultaterne af fase 1-forsøgene med de nye behandlingsprincipper er så lovende, at de er publiceret i det ansete tidsskrift Nature. Det nye behandlingsforløb falder i to faser. I første fase identificerer lægerne via vævsprøver nogle af de antigener – peptider eller proteinfragmenter – som man fra tidligere forsøg ved generelt er højt udtrykt i hjernetumorer. På den baggrund kan man som første bølge af behandlingen sammensætte en immunterapeutisk cocktail - kaldet Abvac1.

”Selv om den behandling er mere bredspektret, så får patienterne med Abvac1 en specifik behandling med det samme. Sideløbende begynder vi så at lede efter de mest markante ændringer i antigenerne i den enkelte patients tumorer. Ved at finde dem kan vi sætte gang i fremstillingen af vacciner mod netop de antigener, der er karakteristiske for den enkelte patients kræft.”

Mens vaccinefremstillingen den næste måneds tid bliver færdiggjort, holdes hjernekræften i den mellemliggende periode altså i skak med den bredspektrede immunterapeutiske behandling. Derefter sættes fase 2 af behandlingen – kaldet Abvac2 – i gang.

”Antistofferne i 2. behandlingsfase er altså specifikt målrettet de ændringer, der er sket i den enkelte patients kræfttumor. Derfor rammer behandlingen helt specifikt og effektivt kræftcellerne, mens patientens normale celler går ram forbi.”

Den helt store udfordring har tidligere været, at antigenerne i glioblastomer er udtrykt på et meget lavt niveau. Det har derfor været vanskeligt at skabe et immunrespons, der var kraftigt nok til effektivt at bekæmpe kræften. Glioblastomer har derfor været betragtet som værende immunlogisk kolde, hvorfor tidligere forsøg med immunterapi er mislykkedes.

”Selv om der kun er tale om fase 1-forsøg, hvor det primære fokus er at undersøge, om behandlingen er mulig og toksisk, så kan vi allerede se nu, at vi får et kraftigt immunrespons, så det er altså tilsyneladende lykkedes os at gøre de kolde tumorer varme, og derfor er vi meget optimistiske omkring de kommende fase 2-forsøg.”

Svækket polio kan hjælpe til

Det er endnu for tidligt at spå om, hvorvidt en kommende behandling af den dødelige hjernekræft, der årligt rammer knap 200.000 mennesker på verdensplan, vil blive en succes. Foreløbig er de skræddersyede vacciner nemlig kun blevet testet på 15 patienter fra Rigshospitalet i København i fase 1-forsøgene. Derfor er det vigtigt at slå koldt vand i blodet indtil videre.

”Der var en høj immunrespons hos de fleste af patienterne, og nogle overlevede umiddelbart længere end forventet. Om det er tilfældigt, kan vi derfor ikke svare på endnu. Vi er nødt til at teste vaccinen på flere patienter, før vi kan være sikre på, at effekten faktisk skyldes vaccinen.”

Forskningen er foregået som led i et stort tyskledet EU-konsortium, der foreløbig har fået bevilget omkring 60 mio. kr. Konsortiet er nu i fuld gang med at planlægge fase 2-forsøg på en meget større patientgruppe i samarbejde med den tyske medicinalvirksomhed Immatics for at se, om vaccinen har den ønskede effekt. Bliver også det en succes, venter fase 3-forsøg, hvor behandlingen skal sammenlignes med eksisterende behandlinger mod hjernekræft.

”Der ligger et stort arbejde foran os, før en egentlig behandling kan tages i brug. Vi er dog optimister, for det er et stort immunrespons, vi ser, og vi vil formentlig kunne forøge effekten, fx via de såkaldt PD-L1 hæmmere, der kan booste det menneskelige immunrespons yderligere. Der foregår også lige nu fase 2-forsøg på Duke University, hvor man ved hjælp af svækket poliovirus forøger menneskets immunsvar overfor kræft. Så vi er meget optimistiske omkring, at vi de kommende år vil øge overlevelsesraten markant.”

Artiklen “Actively personalized vaccination trial for newly diagnosed glioblastoma” er publiceret i tidsskriftet Nature. Studiet er finansieret af en EU-bevilling på 45 millioner kr. Hans Skovgaard Poulsen modtog i 2015 støtte fra Novo Nordisk Fonden til studiet ”Impact of Renin-angiotensin System Blockade on Clinical Outcome in Glioblastoma Patients”.

Hans Skovgaard Poulsen
MD, DMSc
The general intend of the laboratory is to study molecular and phenotypic features of Lung Cancer and Brain Tumors. Above all, growth factor receptor studies are of interest. The primary aim is to generate more insight into the influence of these growth factors on the malignant phenotype of cancer cells, and the secondary aim to extend that knowledge to patient material in terms of testing possible new diagnostic and prognostic tools, as well as suggesting new translational treatment modalities viz. targeting therapy and inhibition of signal transduction. The use of the most recent technology within molecular biology for gene and gene product investigation has made it possible to reveal the similarities between tumors and not merely their differences. This advance is the reason why targeted therapy for cancer patients may provide a potential form of treatment.