Forskere har identificeret, at GDF15, et specifikt protein, er forbundet med ændringer i kropssammensætning, fedt og muskeltab hos mennesker med ikke-småcellet lungekræft, når de får tilbagefald. Proteinet kan muligvis blive et mål for lægemidler, der kan føre til forbedret kræftoverlevelse, siger forsker.
Patienter med kræft kæmper ofte ikke kun med kræften i sig selv, men også med en række andre tilstande.
En af disse tilstande er kakeksi, som er kendetegnet ved træthed, svaghed og tab af muskel- og/eller fedtvæv. Kakeksi er også associeret med ringere overlevelse.
GDF15 er tidligere blevet fundet hos personer med anoreksi og kræft og kan være et lovende lægemålskandidat mod kakeksi og dermed også indeholde et spændende potentiale i forbindelse med behandling af kræft.
”Der findes i dag ingen globalt godkendte lægemidler mod kakeksi, og vi kender stadig ikke meget til biologien bag tilstanden. Formålet med dette studie har derfor været at blive klogere på den biologiske og genetiske kobling til udvikling af kakeksi, så vi kan begynde at identificere måder at behandle tilstanden bedre på i fremtiden,” forklarer en af forskerne bag studiet, læge og professor Mariam Jamal-Hanjani fra University College London Cancer Institute, Storbritannien.
Forskningen er offentliggjort i Nature Medicine.
Fire ud af fem kræftpatienter udvikler kakeksi
Kakeksi er en velkendt tilstand, som kan ramme en bred vifte af patienter. Det gælder patienter med alt fra kræft og hjertesvigt til HIV samt nyre- og lungesygdom.
I forbindelse med kræft kan kakeksi vise sig at være dødsensfarligt, fordi tabet af muskel- og fedtvæv kan gøre patienterne så svage, at de ikke kan tåle den ofte aggressive kræftbehandling. Når lægerne er nødt til at skære ned på behandlingen, øger det risikoen for at bukke under for kræften.
Kakeksi kan også i sig selv være dødelig, når musklerne i for eksempel brystet eller hjertet bliver for svage til at trække vejret eller få hjertet til at slå.
Op imod 80 pct. af kræftpatienterne med kræft i de sene stadier udvikler en eller anden form for kakeksi, men tilstanden er fortsat svær at diagnosticere præcist eller tidligt, da der ikke eksisterer nogle gode biomarkører.
651 patienter deltog i stort studie
I studiet ønskede forskerne at identificere, om lungekræftpatienter, der udvikler kakeksi, når de får tilbagefald efter operation, har et anderledes proteinudtryk eller genetisk udtryk sammenlignet med patienter i den samme situation, som ikke udvikler kakeksi.
Til dette formål analyserede forskerne CT-skanninger, der blev udført på 651 lungekræftpatienter, da de blev diagnosticeret i det såkaldte TRACERx-studie. CT-skanninger er allerede en del af lægernes værktøjskasse til at holde øje med, om kræften vender tilbage efter et kirurgisk indgreb og under opfølgning.
Blandt mere end 200 af de 651 lungekræftpatienter, som havde CT-skanninger både ved diagnosetidspunktet og ved tilbagefald, kunne forskerne lade avancerede computermodeller bestemme mængden af fedtvæv og muskelvæv hos den enkelte patient, og ved at sammenligne CT-skanninger over tid kunne forskerne også se, hvem der mistede muskelmasse og fedtvæv fra diagnosetidspunktet sammenlignet med tidspunktet for tilbagefald.
Baseret på skanningerne identificerede forskerne de patienter, som udviklede kakeksi ved tilbagefald.
Forskerne lavede også en genetisk profilering af tumorerne, inklusive genetisk udtryk og proteinudtryk i blodet for at se, om de kunne identificere forskelle mellem patienter med og uden kakeksi.
”Vi kiggede på skanninger ved diagnosetidspunktet og når kræften kom tilbage. I dette studie har vi sammenlignet næsten 250 patienter, hvor omkring halvdelen havde kakeksi ved tilbagefald,” fortæller Mariam Jamal-Hanjani.
Protein associeret med kakeksi kendes også fra anoreksi
Forskerne fandt i sammenligningen flere ting, som adskilte patienter med kakeksi fra dem uden.
For det første fandt de, at kakeksi var associeret med en højere grad af inflammation og særlige genetiske ændringer og mønstre af genetisk udtryk i tumorerne.
Måske mest interessant fandt forskerne, at proteinet GDF15 var meget tydeligt associeret med kakeksi. Det vil sige, at patienter med kakeksi havde meget højere niveauer af GDF15 i blodet sammenlignet med patienter uden kakeksi.
GDF15 er interessant, fordi proteinet tidligere er blevet associeret med udviklingen af anoreksi og tab af appetit. Ligeledes har nogle studier vist, at kemoterapi-forbundet kvalme og opkast er forbundet med en øget niveau af GDF15 i blodet.
Antistoffer mod GDF15 er under afprøvning
Et andet fund i studiet er, at når forskerne sammenlignede CT-skanninger ved diagnosetidspunktet og opdelte patienter i grupper efter mængden af mus
kelmasse og fedtvæv, fandt de, at patienter med mindre fedtvæv og mindre muskelmasse havde større risiko for tilbagefald efter et kirurgisk indgreb.
Muskelmasse og fedtvæv kan på denne måde være en mulig markør for, hvordan det vil gå de enkelte patienter, og hvem der formentlig vil klare sig godt og dårligt gennem kræftforløbet.
Mariam Jamal-Hanjani mener, at der kan være store perspektiver i fundene.
For det første fortæller hun, at der allerede nu er flere kliniske forsøg i gang med antistoffer til at hæmme GDF15.
Disse potentielle lægemidler kan måske modvirke kakeksi og dermed gøre kræftpatienter mere modstandsdygtige over for kræftbehandling.
Et andet potentiale går i retning af at lave bedre studier af betydningen af kakeksi og andre komorbiditeter til kræft ved at kombinere forskellige datakilder i undersøgelserne.
”Vi håber, at denne idé med at kombinere både genetik, blodprøvefund og kliniske billeder i fremtidige studier kan være med til at skabe en bedre forståelse af, hvad der driver kakeksi, så vi i fremtiden bedre kan diagnosticere tilstanden og behandle den, inden den tager livet af patienterne,” siger Mariam Jamal-Hanjani.
