Hvis mor havde diabetes før eller under graviditeten, har hendes børn markant større risiko for at slås med behov for briller resten af livet. Værst ser det ud for børn af mødre med diabetesrelaterede komplikationer, viser et nyt dansk studie.
Ny dansk forskning viser, at når mor har diabetes før eller under graviditeten, stiger hendes barns risiko for at få behov for briller. Faktisk stiger risikoen markant.
Hvis mor ovenikøbet har komplikationer i relation til sin diabetes, bliver risikoen for behov for briller hos barnet mere end fordoblet.
Opdagelsen kobler to af de største globale sundhedsproblemer sammen – diabetes og behov for briller – og ifølge en af forskerne bag studiet kan der være en stor gevinst at hente ved at sætte ind med tidlig intervention.
"Der er i verden en meget høj og stigende forekomst af øjenfejl, som resulterer i nærsynethed eller langsynethed. Samtidig ser vi også, at flere og flere mennesker får en diagnose med diabetes – også under graviditeten. I dette studie kan vi se, at der er en kobling mellem de to, og det betyder, at der ligger et stort potentiale i at forbedre mors diabetes og dermed barnets risiko for øjenfejl. Kan vi bare forbedre risikoen en lille smule, vil det betyde rigtig meget i absolutte tal for millioner af mennesker rundt om i verden," fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc Yongfu Yu fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Forskningen er netop offentliggjort i Diabetologia.
Kollega kalder studie for bemærkelsesværdigt
Studiet er interessant, og det er især bemærkelsesværdigt, at langt den største risiko for øjensygdom blev konstateret i de tilfælde, hvor mødrene havde udviklet diabetiske komplikationer.
Det vurderer forskningsleder og klinisk professor ved Steno Diabetes Center Odense Jakob Grauslund.
Jakob Grauslund har ikke noget med det nye studie at gøre, men han forsker i diabetisk øjensygdom og har læst studiet med interesse.
"Selv om diabetes oftest forbindes med øjenkomplikationer i nethinden, viser studiet, at det også kan give ophav til andre – og i dette tilfælde nedarvede – øjensygdomme. Selv om studiet har en række styrker – herunder at det inkluderer data fra en hel nation med lang opfølgningstid – er det vigtigt også at holde sig begrænsningerne for øje. Det er især vigtigt at vide, at de nationale registre kun registrerer et fåtal af patienter med de nævnte øjensygdomme, da de fleste danskere med briller og kontaktlinser udelukkende følges hos optikere og praktiserende øjenlæger. Det er derfor vigtigt, at kommende studier også har fokus på denne store patientgruppe, så man kan få et bedre indtryk af, om resultaterne gør sig gældende for alle patienter med brydningsfejl i øjet, eller kun det mindretal, som følges på sygehusene," siger Jakob Grauslund.
Næsten 2,5 mio. danske fødsler har været med i studie
I studiet har Yongfu Yu sammen med sine kollegaer gransket de nationale danske sundhedsregistre.
De danske registre er unikke, idet de indeholder sundhedsdata på hele den danske befolkning langt tilbage i tiden. Kun meget få steder i verden har forskere adgang til så komplette data på en hel befolkning.
Forskerne fandt data på 2.470.580 fødsler i Danmark i perioden fra 1977 til 2016. De identificerede derefter, hvor mange mødre der havde type 1-, type 2- eller graviditetsdiabetes enten før eller i forbindelse med deres graviditet.
Derefter fandt de ud af, om børnene indtil deres 25-års fødselsdag eller indtil studiets afslutning havde nethinderelaterede øjenfejl, som resulterede i nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl.
"25 års opfølgning er den længste opfølgning i denne form for studier nogensinde. Det giver os nogle rigtig gode forudsætninger for at se på langtidseffekten af, at mor har diabetes før eller under graviditeten," forklarer Yongfu Yu.
Specielt komplikationer i forbindelse med diabetes disponerer for øjenfejl hos barnet
I undersøgelsen fandt forskerne, at 56.419 børn havde haft mødre med en eller anden form for diabetes. Det svarer til 2,3 pct. af børnene født i perioden.
0,9 pct. af fødslerne var af mødre med type 1-diabetes, 0,3 pct. var af mødre med type 2-diabetes, og 1,1 pct. var af mødre med graviditetsdiabetes.
Derudover fandt forskerne også, at forekomsten af diabetes blandt gravide og før graviditet var steget voldsomt fra 0,4 pct. i 1977 til hele 6,5 pct. i 2016.
I løbet af opfølgningsperioden blev 20.228 børn diagnosticeret med alvorlige øjenfejl. Af dem var 533 født af mødre med diabetes. Det svarer til, at børn af mødre med diabetes har 39 pct. øget risiko for at udvikle øjenfejl sammenlignet med børn af mødre uden diabetes.
Komplikationer øger risiko
Forskerne fandt også, at barnets individuelle risiko for øjenfejl ved mors type 1- eller type 2-diabetes var forhøjet med hhv. 32 pct. og 68 pct.
Derudover kiggede forskerne på, hvordan komplikationer i relation til diabetes havde indflydelse på risikoen for, at barnet senere i livet fik en diagnose med alvorlige øjenfejl.
Her var risikoen 105 pct. højere end hos børn af mødre uden diabetes. Børn af mødre med diabetes, mens der uden komplikationer kun var en 18 pct. forøget risiko for alvorlige øjenfejl.
"Før dette studie vidste vi ikke, om der var en sammenhæng mellem mors diabetes og barnets risiko for øjenfejl, så det er overraskende, at sammenhængene er så stærke – især hvis moderen har komplikationer i relation til hendes diabetes. Også der er den forøgede risiko højere, end vi forventede," siger Yongfu Yu.
Mors diabetes er forbundet med en lang række sygdomme hos barnet
Yongfu Yu har ingen valideret forklaring på, hvorfor børn af mødre med diabetes har forøget risiko for at udvikle nærsynethed eller langsynethed, men han spekulerer i, at det kan have noget at gøre med moderens blodsukkerniveauer under graviditeten.
Hvis mor har diabetes, og hendes blodsukkerniveauer er høje, kan det muligvis påvirke fosterets blodsukkerniveauer, hvilket kan være skadeligt for nethinden og ad den vej lede til udvikling af nethinderelaterede øjenfejl senere i livet.
Forskeren fortæller, at barnets øjenfejl heller ikke er alene om at være associeret med mors diabetes.
Tidligere har samme forskergruppe fra Aarhus Universitet også identificeret, at mors diabetes kan øge barnets risiko for kardiovaskulære sygdomme, mentale lidelser og fedme.
"Mors diabetes er et meget varmt forskningsområde for tiden. Flere og flere kvinder i den fødedygtige alder har diabetes, og flere og flere børn udvikler forskellige sygdomme og lidelser fra nærsynethed til fedme og mentale lidelser. Kan vi forbedre den risiko, for eksempel ved at hjælpe mødre med at have bedre styr på deres blodsukker under graviditeten, kan vi også i absolutte tal nedbringe forekomsten af en lang række sygdomme. Det gælder specielt, hvis moderen også har komplikationer i forbindelse med sin diabetes. Så bør hun blive fulgt på et diabetesambulatorium, der hjælper til med, at hendes ufødte barn bliver født med så få risikofaktorer som muligt," siger Yongfu Yu.
