En tilbagevendende lyst til mad eller sødt kender mange. Hos nogle dæmpes lysten aldrig, men udvikler sig til en afhængighedslignende tiltrækning til forarbejdet mad med øget risiko for svær overvægt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme til følge. For mennesker med psykisk sygdom er misbrug af stimulanser meget almindeligt, og ny forskning antyder, at det samme gælder for madafhængighed.
Cocktailen af fedt, sukker, salt og smagsgivere i fast food er perfekt designet til at ramme hjernens belønningscenter og give nydelse. Hos nogle giver denne type mad dog kun en kortvarig tilfredsstillelse, inden der skal mere til. Problemet er kendt og voksende i store dele af verden og kaldes for ”food addiction” eller på dansk ”madafhængighed”. I en ny dansk undersøgelse fandt forskere, at 9 % af voksne fra den generelle befolkning opfylder kriterierne for madafhængighed. Fra tidligere undersøgelser ved man, at mennesker med psykisk sygdom har særligt store udfordringer med misbrug af stoffer, og en ny undersøgelse fra samme danske forskergruppe viser, at mennesker med psykisk sygdom også har en meget høj forekomst af madafhængighed.
”Vores nye undersøgelse, der er den mest grundige til dato, bekræftede vores hypotese. Omkring hver fjerde med en psykisk lidelse synes at have mistet kontrollen over deres indtag af mad, selvom det er skadeligt for dem. Forekomsten af madafhængighed var, grundet overlap af symptomer, højest for mennesker med spiseforstyrrelse, depression, personlighedsforstyrrelser og skizofreni,” fortæller én af forskerne bag de nye undersøgelser, læge og ph.d. Christina Horsager Pedersen fra Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri på Aalborg Universitetshospital.
Selv om forskerne endnu ikke kender de konkrete årsagsmekanismer for kobling mellem madafhængighed og psykisk sygdom, mener de, at det kunne give anledning til at revurdere, hvordan vi behandler mennesker med psykisk lidelse og svær overvægt, som samtidig opfylder kriterierne for madafhængighed.
”Fremfor konventionelle kost- og træningsprogrammer bør vi formentligt i stedet overveje en mere psykoterapeutisk tilgang inspireret af egentlig misbrugsbehandling for at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til at opnå en sundere livstil uden svær overvægt og følgetilstande som fx diabetes og hjerte-kar-sygdom,” siger Christina Horsager Pedersen.
Kriterierne for madafhængighed
I løbet af det sidste årti har undersøgelser vist, at især højt forarbejdede fødevarer, færdigretter og fast food med højt fedtindhold og sukker kan være afhængighedsskabende. Forskere taler om madafhængighed, da den har mange adfærdsmæssige og psykologiske ligheder med misbrug af fx alkohol, hash, amfetamin og kokain.
”Symptomerne ved madafhængig indbefatter bl.a. tab af kontrol over indtag, fortsat brug til trods for kendte skadelige følgevirkninger, omfattende tidsforbrug med negativ påvirkning af det sociale liv og dagligdagsaktiviteter. Desuden ses ”craving”, abstinenser og tolerans. Den sidste beskriver behovet for at spise mere og mere for at opnå de ønskede følelser fra at spise, som fx at reducere negative følelser eller at øge fornøjelse,” forklarer Christina Horsager Pedersen.
For at opfylde kriterierne for madafhængighed skal mennesker opleve flere af disse symptomer samtidig, desuden skal symptomerne være så alvorlige, at de påvirker hverdagen og sociale relationer i et omfang, der hæmmer og belaster personen betydeligt. Du har ikke madafhængighed, hvis du i ny og næ spiser en hel plade chokolade fredag aften. Ikke desto mindre er der altså 9 % af den voksne danske befolkning, der opfylder kriterierne for madafhængighed.
”Mange af disse mennesker bruger så meget tid på at anskaffe og spise mad, at det går ud over skole eller arbejdsindsats, og de kan ikke stoppe trods de åbenlyse negative konsekvenser, som er både mentale og fysiske. Da tidligere undersøgelser entydigt viser, at misbrug af alkohol og narkotika er relativt hyppigt forekommende hos mennesker med psykisk sygdom, sigtede vi med vores nye undersøgelse mod at undersøge forekomsten af madafhængighed i netop den gruppe,” siger Christina Horsager Pedersen.
Konkurrence om hjernens belønningssystemer
I den nye undersøgelse udtrak forskerne 5.000 tilfældige individer i alderen 18–62 år fra det Psykiatriske Centrale Forskningsregister – ligeligt fordelt på otte diagnosegrupper: misbrugslidelser, psykose lidelser, affektive lidelser, angstlidelser, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser samt ADHD/ADD.
”De blev inviteret via eBoks eller brev til at deltage i en online spørgeskemaundersøgelse, og via det såkaldte Yale Food Addiction Scale 2.0-spørgeskema, som måler symptomer på madafhængighed, kunne vi som de første estimere, hvor stor en andel, der havde madafhængighed i hver af de store diagnosegrupper. Selv om der er store udsving mellem de forskellige diagnosegrupper, så kan vi på tværs af grupperne se, at 24 % opfylder kriterierne for madafhængighed, hvilket skal sammenlignes med de 9 % i befolkningen generelt,” fortæller Christina Horsager Pedersen.
Madafhængighed viste sig at være hyppigst i grupperne med affektive lidelser, herunder depression (29 %), personlighedsforstyrrelser (29 %) og skizofreni (27 %). Lidt overraskende fandt man en relativt lav hyppighed af madafhængighed i gruppen med ADHD – som ellers ofte oplever problemer med misbrug.
”Det er måske også forklaringen for dette resultat, nemlig at et misbrug af andre og mere potente stoffer ”konkurrerer” om de samme belønningssystemer i hjernen. Dette stemmer meget godt overens med, at den laveste hyppighed netop fandtes blandt de, som havde en misbrugslidelse,” forklarer Christina Horsager Pedersen.
Madafhængighed som et konkret behandlingsmål
Madafhængighed er langt hyppigere hos kvinder sammenlignet med mænd. Blandt kvinder med skizofreni havde over halvdelen madafhængighed sammenlignet med 12 % af mændene, og generelt havde knap en tredjedel af de kvinder, som deltog i undersøgelsen, madafhængighed. For mændene er det kun 13 %.
”Det samme billede ser vi hos befolkningen generelt, hvor 14 % af kvinderne og 7 % af mændene opfylder kriterierne for madafhængighed. Desuden fik vi bekræftet, at sammenhæng mellem madafhængighed og svær overvægt også er til stede hos mennesker med psykisk sygdom. Selv om den nye undersøgelse giver mange af de svar, vi søgte, så rejser den mindst lige så mange nye spørgsmål, som skal afklares for at forstå og ikke mindst behandle madafhængighed,” siger Christina Horsager Pedersen.
Forskernes fremtidige undersøgelser bliver derfor også rettet mod dels at forstå de underliggende mekanismer bag koblingen mellem svær overvægt og madafhængighed og dels at undersøge, hvordan madafhængighed påvirker mennesker med en psykiske lidelse. Det inkluderer, hvordan fx behandling med psykofarmaka påvirker spisemønstret. Alt det sker i et forsøg på at identificere unikke risikofaktorer, der kan hjælpe til både at forebygge og behandle mennesker, som har tilstanden, bedre.
”Vi ønsker nu at undersøge, hvilken rolle madafhængighed eventuelt spiller i sammenhængen mellem psykisk lidelse, svær overvægt og udvikling af relateret metabolisk sygdom som type 2-diabetes (T2D). Måske er madafhængighed, hos nogle, et konkret mål for behandling eller decideret forebyggelse af svær overvægt og følgesygdomme som f.eks. diabetes," lyder det fra Christina Horsager Pedersen.
Ekstra behandlingsværktøj
Selvom madafhængighed endnu ikke er en formel diagnose, så er der stigende evidens for, at madafhængighed er en selvstændig tilstand, og at visse typer af mad kan være afhængighedsskabende. Madafhængighed er dog fortsat et relativt nyt begreb.
”Der er fortsat mange spørgsmål, der mangler at blive besvaret, og det afspejler sig også i den ret markante stigning af studier på området, der er kommet de senere år,” siger Christina Horsager Pedersen.
Christina Horsager Pedersen mener dog, at man allerede nu kan bruge de nye resultater til at udforske en alternativ forståelsesramme af svær overvægt og dermed også lade sig inspirere af i behandlingen mennesker med en psykisk lidelse og svær overvægt.
”At inkludere madafhængighed som en potentielt bidragende mekanisme, der forårsager fedme, kan potentielt føje til vores nuværende værktøjskasse til behandling og forebyggelse. På grund af de konceptuelle og fænotypiske ligheder mellem madafhængighed og stofmisbrug er det blevet foreslået at basere behandlingsstrategier på interventioner inden for afhængighed," siger hun.
Eksempelvis kan dette omfatte reduktion af trangsymptomer og abstinenser via behandling, der involverer kognitiv adfærdsterapi, farmakoterapi og psykoedukation.
"Yderligere har madafhængighedskonstruktionen konsekvenser fra et folkesundhedsperspektiv. Hvis vi skal stoppe fedmeepidemien, bør vi sandsynligvis være mere opmærksomme på vores omgivende fødevaremiljø og den konstante eksponering for billige og potentielt vanedannende fødevarer,” konkluderer Christina Horsager Pedersen.
