I højindkomstlande er nonalkoholisk fedtleversygdom (NAFLD) den mest almindelige kroniske leversygdom hos voksne. Én ud af fire voksne rammes, og sygdommen medfører en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og leverkræft. Tidligere forskning har antydet, at mennesker, som lever med HIV, er endnu mere udsatte for NAFLD, men den grundigste undersøgelse til dato viser det præcis modsatte. Forskernes teori er, at der ikke er biologiske årsager til, at mennesker, som lever med HIV, sjældnere rammes af sygdommen, men fordi de er mere opmærksomme på egen sundhed og oftere søger læge i tide.
Da HIV og AIDS ramte verden i 1980’erne, blev det at være smittet med HIV-virus koblet tæt med at have en defekt i immunsystemet med stor risiko for at blive ramt af infektioner og følgesygdomme. I takt med, at behandlingen af HIV er blevet mere og mere effektiv, kan HIV nu betragtes som kronisk sygdom, men risikoen for følgesygdomme tyder fortsat på at være større end i baggrundsbefolkningen. Én af de følgesygdomme, der har været stor uenighed om, er NAFLD. En ny stor undersøgelse afslører nu overraskende, at forekomsten af NAFLD er lavere hos mennesker, som lever med HIV, end i baggrundsbefolkningen.
”Tidligere studier har fundet en høj forekomst af NAFLD hos mennesker, som lever med HIV, men den har varieret mellem 13 % og 73 % – afhængig af hvilken metode forskerne har anvendt, og hvilken gruppe af HIV-positive de har undersøgt. I vores undersøgelse fandt vi med en sammenlignelig kontrolgruppe, at forekomsten er markant lavere hos HIV-positive. Vi tror, det skyldes, at mennesker, som lever med HIV, oftere går til lægekontrol og ofte har en sundere livstil. Studiet viste også, at vi ved at justere på HIV-medicinen måske kan få forekomsten endnu længere ned,” forklarer en hovedforfatter, læge Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo, dr.med., ph.d.-studerende på Infektionsmedicinsk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.
Kontrol og sundhedsadfærd gør en forskel
Det nye studie er en del af Copenhagen Co-Morbidity in HIV Infection Study og omfattede 453 mennesker, som lever med HIV, og en kontrolgruppe på 765 ikke-smittede deltagere. Ingen havde eller havde haft viral hepatitis eller forhøjet alkoholforbrug. Netop alkohol har en stor effekt på opbygningen af overskydende fedt i leveren, hvorimod NAFLD ofte er livsstilsbetinget. Andre risikofaktorer kan være medicin – noget, mennesker, som lever med HIV, får meget af.
”Vores studie viste, at 9 % af mennesker, som lever med HIV, og 14% af baggrundsbefolkningen havde NAFLD. Det at være HIV-positiv var en risikofaktor i sig selv for at have mindre NAFLD end baggrundsbefolkning selv efter at have taget højde for overvægt, fysisk aktivitetsniveau og andre faktorer, som vi vidste kunne have en betydning for at udvikle NAFLD,” siger Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.
Det var dog ikke kun HIV-status, der påvirkede forekomsten af NAFLD. Kvinder havde sjældnere NAFLD. Moderat indtagelse af alkohol og høj fysisk aktivitet var forbundet med en reduceret forekomst, mens høj BMI modsat øgede forekomsten.
”Vi tror ikke, at det er en biologisk effekt, der beskytter mennesker, som lever med HIV. Den lavere forekomst af NAFLD skyldes formentlig bl.a., at disse mennesker oftere går til lægekontrol, hvor forhøjet kolesterol og sukkersyge opdages og behandles tidligt, ligesom de gennemsnitligt lever sundere, fordi de ved, hvor vigtigt det er at holde sig sund på grund af HIV,” forklarer Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.
Kan påvirke fremtidens HIV-behandling
Mennesker kan oftest leve med NAFLD i mange år med ingen eller få symptomer, andet end træthed eller smerter i maven. Men på længere sigt kan komplikationer omfatte skrumpelever og kræft i lever eller spiserør. Cirka en femtedel udvikler non-alkoholisk steatohepatitis.
”De nye resultater adskiller sig fra tidligere resultater, fordi vores undersøgelse var kontrolleret. Mens tidligere studier ikke har haft sammenlignelige kontrolgrupper, var vores studie ikke kun mere omfattende. Kontrolgruppen blev udvalgt via et samarbejde med Herlev/ Østerbroundersøgelsen, så den matchede gruppen af mennesker, som lever med HIV på køn og alder, og alle data blev indsamlet fuldstændig identisk i de undersøgelser,” siger Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.
Forskerne sammenlignede direkte blodprøver og CT-skanninger af leveren mellem den store og diverse gruppe af mennesker, som lever med HIV, og mennesker, der ikke var smittet.
”Det var et overraskende resultat, at mennesker, som lever med HIV, er mindre ramt, da alle andre studier har vist noget andet. Omvendt ved vi, at hovedrisikofaktorerne til NAFLD er type 2-diabetes og fedme, og at livsstilsændringer som ændret diæt og træning derfor spiller en afgørende rolle,” forklarer Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.
Forskerne håber dog stadig, at deres studier kan føre til en endnu lavere forekomst af NAFLD hos mennesker, som lever med HIV, og her spiller HIV-medicin integrasehæmmere en rolle. Medicinen er én af de tre typer medicin, som mennesker, som lever med HIV, får for at bremse, at HIV formerer sig. Desværre ser den ud til at øge forekomsten af NAFLD.
”Vi fandt, at det at have været eksponeret for en integrasehæmmer var forbundet med en øget forekomst af NAFLD. Andre studier har til sammenligning vist, at integrasehæmmere kan give en vægtøgning på sigt. Vi skal derfor være særligt opmærksomme på at finde dem, der er i øget risiko for NAFLD, og måske erstatte deres integrasehæmmer med en alternativ HIV-medicin,” konkluderer Ditte Marie Kirkegaard-Klitbo.
"Prevalence and Risk Factors of Moderate to Severe Hepatic Steatosis in HIV Infection: The Copenhagen Co-Morbidity Liver Study" er udgivet i The Journal of Infectious Diseases. Medforfattere Thomas Benfield og Susanne Dam Nielsen har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden bl.a. til The Copenhagen Co-morbidity in HIV (COCOMO HIV) Study.
