EN / DA
Sygdom og behandling

Helexomsekventering af fostre: Her er lægernes erfaringer

I Danmark har læger i to år kunnet helexomsekventere fostre, og nu deler forskerne ud af deres erfaringer.

Det er alle vordende forældrepars værste mareridt at få at vide, at der muligvis er noget galt med deres endnu ufødte barn.

Hidtil har det til og med været svært for læger at komme med andet end gisninger om, hvad der forårsager misdannelser påvist ved ultralydsskanning. Lægerne har kun kunnet diagnosticere en håndfuld medfødte misdannelser.

Alt er dog ændret inden for de seneste ganske få år, efter de teknologiske fremskridt har gjort det muligt for læger at bruge helgenom- eller helexomanalyser på invasive prøver (enten fostervandsprøver eller moderkagebiopsier) for at teste for genetiske sygdomme. Exomet er den del af genomet, der genererer proteiner og derfor afslører meget af den tilgængelige genomiske information om potentielle genetiske misdannelser.

Disse helexomanalyser giver unikke muligheder for at forberede forældre på deres mulige fremtid på den korte og lange bane. Men det stiller også nogle gange lægerne i etiske dilemmaer.

”Denne nye teknologiske mulighed kommer til fuldstændigt at ændre på vores muligheder for at diagnosticere alvorlige misdannelser i fostre og ufødte børn. Men med alle teknologiske fremskridt skal vi ikke bare vide, hvilke muligheder teknologien giver os, men også hvilke ulemper den kommer med,” fortæller Ida Vogel, der er klinisk professor i Center for Fosterdiagnostik på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Ida Vogel har sammen med sine kollegaer udgivet en videnskabelig artikel i Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica om deres erfaringer med helexomsekventering i gravide kvinder.

Udvider markant lægers muligheder for at diagnosticere genetiske sygdomme

Gravide i Danmark bliver rutinemæssigt tilbudt undersøgelser på hospitalet for at bekræfte, at det ufødte barn har det godt, udvikler sig, som det skal, og ikke umiddelbart viser nogen tegn på en genetisk sygdom såsom Downs syndrom.

For langt de fleste gravide kvinder er det en rutinesag at blive skannet og få bekræftet, at alt ser ud, som det skal.

En tidlig nakkefoldsskanning kan dog typisk ikke benyttes til at stille andre diagnoser end Downs syndrom, og derfor har læger hidtil kun haft meget begrænsede muligheder for at fortælle vordende forældre, om der er andet galt med deres ufødte barn.

Det har helgenom- og helexomsekventering lavet om på, og hvis læger, molekylærbiologer og bioanalytikere finder misdannelser i forbindelse med en fosterskanning, kan de ved hjælp af fostervandsprøve eller moderkagebiopsi undersøge generne for en lang række genetiske sygdomme eller tilstande.

Nogle sygdomme kan være alvorlige og dødelige, mens andre tilstande kan forårsage indlæringsbesvær eller muligvis autisme senere i livet.

Diagnoser kan stilles, som aldrig er blevet stillet i fostre før

På Aarhus Universitetshospital har lægerne gennem de seneste to år udført helexomsekventering hos 35 ufødte børn, og data fra undersøgelserne viser, at lægerne mellem hænderne har et meget potent diagnostisk redskab.

Data viser, at lægerne i 25 procent af tilfældene var i stand til at stille en præcis diagnose, som ikke kunne være blevet stillet for bare få år siden.

Lægerne fra Aarhus Universitetshospital har eksempelvis stillet flere diagnoser, som førhen aldrig er blevet stillet under graviditeten noget andet sted i verden.

To forskellige forældrepar fik begge at vide, at deres børn havde en livstruende sygdom (medfødte glykosyleringsdefekter), og begge børn døde umiddelbart efter fødslen.

”Teknologien gør det muligt, at vi kan forberede forældrepar på, hvad der kan komme til at ske. Så kan vi indrette os på det og eksempelvis planlægge en optimal behandling, ved at vi har speciallæger i pædiatri til stede under fødslen. Det kan også være, at barnet skal fødes et sted, hvor der kan foretages en særlig behandling, eller at prognosen er meget alvorlig, og forældrene kan forberede sig på det, allerede inden barnet kommer til verden. Måske er det vigtigt at kunne gå en tur med barnet i barnevognen bare én gang, måske er en nøddåb vigtig. Det er i hvert fald vigtigt, at forældrene kan være sammen med deres nyfødte barn under rolige omstændigheder i de få dage, de har at være sammen i,” forklarer Ida Vogel.

Ida Vogel fortæller også, at de genetiske undersøgelser vil stille lægerne meget bedre, når de skal overveje medicin og andre former for behandling i fremtiden, hvis de allerede inden fødslen ved, hvad det ufødte barn har behov for.

”Hvis metoden benyttes på et allerede født barn, som er syg, ændrer diagnosen som regel ikke meget, men kan vi stille diagnosen allerede tidligt i graviditeten, ændrer det alt. Forældrene kan i nogle tilfælde afgøre, at de ikke ønsker barnet, fordi sygdomsbilledet er for overvældende, mens vi i andre tilfælde kan forberede os bedst muligt på fødslen,” fortæller Ida Vogel.

Undersøgelser kan fjerne bekymring for en række rædselsfulde sygdomme

Erfaringerne med helgenom- og helexomsekventeringer under graviditeten viser også, at de kan bidrage med positive svar.

På Aarhus Universitetshospital har lægerne i mange tilfælde kunnet fjerne bekymring for en masse alvorlige sygdomme som årsagen til noget mistænkeligt i forbindelse med en fosterskanning.

”Der er nogle sygdomme, vi ikke ved noget om, og som vi ikke kan udelukke på baggrund af helexomsekventering af fosteret, men det er rigtig dejligt at kunne fjerne bekymringen for de mange sygdomme, som vi ved noget om. Førhen, når ultralydskanning viste en hjertefejl, kunne vi ikke sige, om barnet kun havde en hjertefejl, eller om hjertefejlen skulle ses som en del af et misdannelsessyndrom. Det spørgsmål kan vi meget mere præcist besvare nu. Findes forandringerne ikke i generne, er risikoen for at få et multihandikappet barn blevet væsentligt mindre,« siger Ida Vogel.

Vigtigt at dele ud af erfaringer

Ida Vogel fortæller, at det er vigtigt, at alle deler ud af erfaringerne med denne nye teknologi, så læger og patienter i fællesskab kan lære af hinanden.

”Hver gang, vi ændrer på de diagnostiske muligheder, er vi i en periode historieløse og kan ikke læne os opad, hvordan vi har gjort tidligere. Vi må så gøre os vores egne erfaringer og dele ud af dem,” siger Ida Vogel.

På Aarhus Universitet er helgenom- eller helexomsekventeringer i dag en del af hverdagen, og Ida Vogel ønsker at bringe antallet af månedlige undersøgelser op på mellem 10 og 20, så alle kvinder, hvor der bliver opdaget en alvorlig misdannelse ved en skanning, får tilbudt den genetiske analyse.

”Vi skal bare fremad i bussen og lære så meget om fordelene og ulemperne ved at benytte denne teknik. Fordelene er åbenlyse, men vi bliver selvfølgelig også stillet over for nogle problemstillinger, som vi ikke har haft før. Genetikken giver ikke kun sorte og hvide svar. En gang imellem er svarene grå, og der skal vi lære, hvordan vi eksempelvis forholder os til at fortælle forældre, at deres børn muligvis har en forøget risiko af at udvikle indlæringsvanskeligheder, men vi ikke kan være sikre. Når konsekvenserne af vores udmeldinger er så store, bliver eventuelle fejltolkninger af data også meget større, og her skal vi sammen med forældre lære, hvordan vi bedst leverer grå svar. Det er også væsentligt at lære de gravide og deres partnere, at de selv kan bestemme, hvor meget de ønsker at få at vide,” siger Ida Vogel.

Den videnskabelige artikel nedenunder diskuterer de etiske problemstillinger i forbindelse med helgenom- eller helexomsekventeringer af ufødte børn.

Implementation of exome sequencing in fetal diagnostics – data and experiences from a tertiary center in Denmark” er udgivet i Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica. Ida Vogel modtog i 2016 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Prenatal testing in Denmark – detection, counselling and outcome”.

Ida Vogel
Clinical Professor
Ida Vogel and her colleagues ensure that the examination and treatment of pregnant women is based on the newest diagnostic methods; both in connection with the screening of all pregnant women and for diagnosis in cases where the foetus shows signs of congenital anomalies. Early diagnosis is also a help for medical doctors, enabling them to provide the best possible treatment in connection with birth and infancy, while also giving pregnant women the opportunity to take any precautionary measures early in the pregnancy if the foetus has e.g. a genetic defect.