Stort dansk registerstudie viser, at risikoen for at udvikle en psykiatrisk lidelse efter en infektion ikke er yderligere forøget ved smitte med COVID-19 sammenlignet med andre infektioner med tilsvarende sværhedsgrad. Resultatet kan have betydning for, hvordan vi skal håndtere senfølgerne af COVID-19 og andre infektioner, siger forskeren.
Der har været meget snak om, at der ved smitte med COVID-19 følger en særlig forøget risiko for senere at udvikle en psykiatrisk diagnose.
Der har da også været mange eksempler på, at det er sket.
Men generelt set er der ikke en højere risiko for senere udvikling af en psykiatrisk sygdom ved smitte med COVID-19 sammenlignet med andre lignende infektioner, som også er forbundet med en øget risiko.
Dette er konklusionen i et stort studie, hvor forskere har undersøgt sammenhængen mellem smitte med COVID-19 og risikoen for efterfølgende udvikling af en psykiatrisk diagnose hos over fire millioner danskere.
Studiet fastslår, at risikoen for udvikling af en psykiatrisk diagnose ikke har været højere blandt danskere med et positivt svar på en COVID-19-test sammenlignet med danskere med et negativt svar på en COVID-19-test. Heller ikke indlæggelse med COVID-19 ser ud til at medføre en højere risiko for udvikling af en psykiatrisk lidelse sammenlignet med indlæggelser for andre infektioner.
"Vores resultater peger meget klart på, at infektioner øger risikoen for udvikling af en nyopstået psykiatrisk lidelse, men også at COVID-19 ikke medfører en højere risiko end andre infektionssygdomme med tilsvarende sværhedsgrad. Denne viden bør måske have betydning for, hvordan vi håndterer senfølger hos personer efter smitte med COVID-19. Måske skal denne type tilbud udvides til også at inkludere personer, der har senfølger efter andre infektionssygdomme," fortæller en af forskerne bag studiet, professor og overlæge Michael Benros fra Psykiatrisk Center København ved Rigshospitalet og Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i JAMA Psychiatry.
Studiet er udført i samarbejde med læge og ph.d.-studerende Vardan Nersesjan fra Psykiatrisk Center København, overlæge og lektor Daniel Kondziella fra Neurologisk Afdeling på Rigshospitalet samt statistiker Rune Christensen fra Psykiatrisk Center København.
Alle danskere over 18 år uden forudgående psykiatrisk sygdom deltog i studiet
Forskerne har analyseret prøvesvar fra PCR-tests fra mere end fire millioner danskere. I alt blev der undersøgt 36 millioner PCR-testresultater.
Forskerne sammenlignede resultaterne fra de mange PCR-tests med data fra blandt andet Mikrobiologiregisteret, Landspatientregisteret, Receptregisteret og CPR-registeret. På den måde kunne de finde forskelle i forekomsten af nydiagnosticerede psykiatriske lidelser mellem personer med negative og positive PCR-testresultater samt den resterende del af befolkningen, der ikke havde været testet.
Forskerne fulgte danskerne fra den første marts 2020 til den 31. december 2021.
Personer under 18 år og personer med tidligere diagnosticerede psykiatriske lidelser blev ekskluderet fra studiet.
Desuden undersøgte forskerne, om personer, der havde været indlagt med COVID-19, havde en højere risiko for efterfølgende nydiagnosticerede psykiatriske lidelser sammenlignet med personer indlagt med andre infektioner end COVID-19.
"Det er det første nationale studie, hvor man inddrager svar fra alle PCR-tests og ser på den efterfølgende risiko for udvikling af psykiatriske lidelser og behandling med psykofarmaka. Der har været stor bekymring om, hvorvidt COVID-19 kan påvirke hjernen, hvilket man også har set på individniveau, men det er endnu ikke påvist i store befolkningsundersøgelser baseret på data fra et helt land og inkluderende alle PCR-tests og hospitalskontakter," forklarer Michael Benros.
Indlæggelse med infektioner øger risikoen for en psykiatrisk diagnose
Resultatet af studiet bør fjerne bekymringerne hos mange, da forskerne finder, at det ikke er forbundet med en specifik øget risiko for senere psykiatrisk diagnose at være smittet med COVID-19.
For det første viser studiet, at risikoen for senere at få stillet en psykiatrisk diagnose var øget med 24 pct. hos personer med et positivt testsvar sammenlignet med dem, der ikke blev testet med PCR.
Dette tyder umiddelbart på en øget risiko, men risikoen var ikke yderligere forøget sammenlignet med personer med et negativt testsvar.
Ved indlæggelse med COVID-19 var risikoen for senere at blive diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse 2,54 gange højere sammenlignet med ikke-indlagte, mens den var 2,52 gange højere hos personer indlagt på grund af andre infektioner. Specifikt var risikoen 2,42 gange højere hos personer indlagt med andre luftvejsinfektioner end COVID-19 og 2,62 gange højere hos dem indlagt med pneumoni.
Resultatet af studiet viser også, at en indlæggelse både med og uden COVID-19 medfører øget risiko for udvikling af særlige angstlidelser, affektive lidelser som depression, organisk psykiatrisk lidelse som psykisk sygdom efter hovedtraume samt psykotiske lidelser som skizofreni.
"Resultaterne viser ret klart, at en infektion generelt øger risikoen for nyopstået psykiatrisk sygdom, men også at COVID-19 ikke øger denne risiko yderligere," siger Michael Benros.
Inflammation er formentlig koblingen mellem infektion og psykiatrisk lidelse
Michael Benros fortæller, at en forøgelse af risikoen for udvikling af en psykiatrisk diagnose med 2,5 gange er en betydelig stigning, men det skal bemærkes, at mange af dem, der bliver indlagt med COVID-19 eller andre infektionssygdomme, allerede er ældre, hvilket betyder, at en infektionssygdom kan have større indvirkning på hjernen end hos yngre mennesker.
Det er også på denne måde, både COVID-19 og andre infektionssygdomme kan føre til udvikling af psykiatriske lidelser.
Michael Benros forklarer, at for de fleste mennesker vil sammenhængen mellem en infektionssygdom og en psykiatrisk lidelse opstå gennem den inflammatoriske reaktion i kroppen. Kroppen reagerer overdrevent på infektionen og skaber dermed en for stor inflammatorisk respons, der kan passere blod-hjerne-barrieren og direkte påvirke hjernen.
Derfor ser man også, at en tredjedel af personer, der bliver indlagt med COVID-19, udvikler delirium.
"Dette kan resultere i længerevarende symptomer på psykiatriske lidelser, og i sjældne tilfælde kan der opstå infektioner i hjernen eller autoimmune reaktioner, der reagerer negativt på hjernens væv, hvilket også øger risikoen for at få en psykiatrisk diagnose. Det kan også være, at når ældre og svage patienter bliver indlagt med COVID-19 eller andre infektionssygdomme, er de meget syge og kræver ofte iltbehandling. Hos nogle mennesker kan iltesvigt eller slagtilfælde være årsagen til, at de senere udvikler en psykiatrisk lidelse," siger Michael Benros.
