Genteknologi kan bane vej for bæredygtige afgrøder

Miljø og bæredygtighed 30. mar 2021 2 min Professor Michael Broberg Palmgren, Postdoc Andreas Christiansen Skrevet af Sabina Askholm Larsen

Genteknologi kan være et af de redskaber, vi i højere grad skal tage i brug, hvis vi skal kunne brødføde en stigende verdensbefolkning og samtidig undgå at udpine jorden. Podcasten Forskningsfortællinger ser i dette afsnit nærmere på, hvordan CRISPR-teknologi kan bruges til at omdanne vilde planter til bæredygtige afgrøder. Vi ser også nærmere på den skepsis mod genteknologi i vores fødevarer, som præger den offentlige debat i særligt Europa.

Interesseret i Miljø og bæredygtighed? Vi kan holde dig opdateret helt gratis


Der kommer et stigende behov for at producere flere fødevarer, fordi vi bliver flere mennesker på kloden. Samtidig er vi nødt til at dyrke vores afgrøder på en måde, der belaster vores miljø, klima og biodiversitet langt mindre, end det er tilfældet i dag.

For at finde en løsning på det, der umiddelbart ligner et dilemma, er det nødvendigt at kaste et kritisk blik på de afgrøder, vi sætter tænderne i. For måske kan en række vilde planter, vi endnu ikke har kultiveret til at fungere som afgrøder, rumme en del af løsningen.

Professor Michael Broberg Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet er sammen med en række kolleger gået i gang med at undersøge, om vi kan forædle nogle af de mange vilde planter, der findes i naturen, så vi i fremtiden kan bruge dem til fødevarer. For at undersøge forædlingspotentialet i de vilde planter, der måske kan blive en del af vores fremtidige fødevareproduktion, gør Michael Broberg Palmgren og hans kolleger blandt andet brug af CRISPR-teknologi, der også er kendt som gensaksen.

Traditionel forædling foregår blandt andet ved såkaldt mutagenese, hvor plantefrø udsættes for bestråling eller kemikalier, der kan ændre generne. Når CRISPR-teknologi bruges til planteforædling, bliver teknikken af og til omtalt som præcisionsmutagenese. Det skyldes, at teknikken har samme resultat som traditionel mutagenese, nemlig at ændre plantens genetiske sammensætning uden at tilføre noget nyt.

CRISPR-teknologien kan i modsætning til traditionel mutagenese, der rammer i flæng, målrettes specifikke gener i en plante og uden brug af kemikalier eller bestråling. Det er netop denne præcision, Michael Broberg Palmgren vil udnytte til at accelerere og forfine forædlingen af en række udvalgte planter, der har potentiale til at erstatte vores nuværende afgrøder.

”Vi går efter at få afgrøder frem, som kan klare klimaforandringer, og som kan være rustede til bæredygtigt jordbrug. Et jordbrug, hvor vi ikke skal udpine jorden, hvor vi ikke skal tilsætte så meget gødning, hvor vi ikke skal sprøjte så meget, og hvor vi ikke skal vande så meget. Simpelthen et jordbrug, hvor planterne er mere robuste,” siger Michael Broberg Palmgren, som er leder af projektet NovoCrops, der også er beskrevet i denne artikel.

Genmodificering skal rime på grøn tankegang

På trods af det potentiale, CRISPR-teknologien tilbyder, kan den ikke uden videre bruges til at udvikle nye afgrøder i større skala. Det skyldes især, at der på EU-plan er lovgivning, der sidestiller CRISPR-teknologi med genmodificering via transgen modifikation, der bruges til at tilføje udefrakommende gener til en plantes arvemasse. Det er den type genmodificering, vi kender under betegnelsen GMO.

Postdoc Andreas Christiansen forsker blandt andet i, hvordan nye bioteknologiske metoder bliver modtaget i befolkningen, og ifølge ham ses der på politisk niveau i stigende grad ses en anerkendelse af, at genmodificering gennem CRISPR-teknologi kan bruges på en mere sikker måde, end man troede i 1990’erne, da lovgivningen blev lavet.

Han forventer derfor, at der i fremtiden vil komme et pres for at revurdere den meget restriktive lovgivning på området.

”Genmodificerede fødevarer er blevet proppet ned i den kasse, der hedder ”ikke-bæredygtigt” eller ”ikke-grønt”. Jeg tror, meget ville være vundet, hvis politikerne ville gentænke det. Altså hvis man ville prøve at se lidt mere nøgternt på, hvordan genmodificerede fødevarer passer ind i hele den grønne idé,” siger Andreas Christiansen, postdoc ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.

Medvirkende i podcasten:

  • Michael Broberg Palmgren, professor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
  • Andreas Christiansen, postdoc, Institut for Kommunikation, Københavns Universitet

Nine plant species provide almost all the world’s food intake, and all are refined. By comparison, there are about 380,000 wild plant species. Nature...

Andreas Christiansen works primarily on three related topics: Democratic theory: Under which circumstances are political decisions democratically leg...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020