Egentlig skulle det have været et studie af immunsystemet hos børn smittet med indvoldsorm i Guinea-Bissau. Men da forskerne begyndte at kigge nærmere på prøver fra syge småbørn fik de sig lidt af en overraskelse. Børnene havde færre indvoldsorm end forventet, men så var hver anden smittet med tarmparasitter. Rigtig overraskede blev forskerne, da de fandt det samme procent hos raske børn. Jagten går nu ind på at afgøre hvilke børn har de farlige parasitter og hvilke børn har parasitter der måske ligefrem gavner.
Guinea-Bissau er ét af de fattigste lande i verden, og det påvirker menneskers sundhed: 55 ud af 1000 børn dør ved fødslen. Mennesker med sukkersyge bliver sjældent diagnosticeret og behandlet, og kræft er blot noget mennesker dør af. Kloakering og sanitære forhold er også utrolig ringe, hvilket gør infektioner til en dagligdagsting. Forskere har nu undersøgt én af de største plager hos landets børn – tarmparasitter – der fører til fejlernæring, svækket livskvalitet og kognitive problemer.
”Vores mål var at undersøge immunsystemet hos børn inficeret med indvoldsorme, så vi kan diagnosticere og behandle dem. Heldigvis har den behandlingsindsats i de senere år tilsyneladende reduceret udbredelsen af indvoldsorme markant. Til gengæld fandt vi protozoer i tarmene hos hvert andet barn. Vi vil nu udvikle en metode til at finde ud af, hvilke af børnene kræver behandling og hos hvilke børn parasitterne er harmløse eller måske endda gavnlige,” fortæller én af studiets hovedforfatter, læge og ph.d. Sebastian Leicht von Huth fra Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet.
En stor overraskelse
Forskningen er et led i det mangeårige Bandim Health Project, der har kørt siden slutningen af 1970’erne, hvor forskere fra Statens Serum Institut og forskellige danske universiteter følger mere end 200.000 mennesker i by- og landområder i Guinea-Bissau, herunder effekter af vacciner, vitaminer og andre sundhedstiltag.
”Oprindeligt var det jo meningen at vi skulle undersøge nogle af signalmolekylerne i det medfødte immunsystem hos børn med indvoldsorme, men vi kunne med stor glæde konstatere, at den behandling mod indvoldsorme, hvor man kollektivt har behandlet alle skolebørn i en skole på én gang, har virket rigtig godt. Til gengæld viste vores målinger, at hvert andet barn er inficeret med parasitter.”
Børnene er inficeret med protozoerne Entamoeba histolytica, Entamoeba dispar og Giardia lamblia. Den høje forekomst konstaterede forskere hos syge børn, der kom til forskningsklinikken for at blive behandlet, men da forskerne undersøgte børn i baggrundsbefolkning for at have et sammenligningsgrundlag, fik de sig en stor overraskelse.
”Ligeså mange børn fra baggrundsbefolkningen var inficeret med protozoerne, men da disse børn ikke havde nogle symptomer, tyder meget på, at for mange, protozoerne gør dem ikke syge.”
Vigtigt at vente på resultaterne
Desværre er én af de tre protozoer dog farlig, nemlig Entamoeba histolytica, der kan forårsage sygdommen amøbedysenteri. Da undersøgelsen foregik via mikroskopi af afføringsprøver kunne forskerne dog ikke konstatere, hvor mange var smittet med den skadelige protozo og hvor mange levede med de uskadelige Entamoeba dispar.
”Vores næste projekt er derfor at begynde at undersøge børnene via PCR-test, så vi kan se forskel mellem Entamoeba histolytica og Entamoeba dispar. Hvis det lykkes, kan vi nemlig fokusere på at behandle dem, der er smittet med Entamoeba histolytica.”
En nærliggende tanke kunne selvfølgelig være at behandle børnene kollektivt, ligesom det bliver gjort mod indvoldsormene, men behandling er langt mere kompliceret, fordi børnene skal behandles flere dage i træk, hvorimod børnene med indvoldsormene blot skal behandles én gang. Derudover er der ifølge Sebastian Leicht von Huth også en anden god grund til at vente på resultaterne i stedet for blot at begynde at behandle alle børn med protozoer.
”Protozoer kan faktisk i nogle tilfælde være gavnlige. Måske hjælper de harmløse af protozoerne ligefrem med at holde børnene raske. Det er jo i hvert fald bemærkelsesværdigt, at så mange børn går rundt med dem uden at blive syge, så det vigtigste er i første omgang at udvikle en metode til at finde dem som er smittet med Entamoeba histolytica.”
Artiklen ”Prevalence and potential risk factors for gastrointestinal parasitic infections in children in urban Bissau, Guinea-Bissau” er publiceret i tidsskriftet Transactions of the Royal Society of Tropical Medicine & Hygiene. Studiet er bl.a. støttet af Odense Universitetshospitals frie forskningsmidler, Aase og Ejnar Danielsens Fond samt A.P. Møller Fonden til Lægevidenskabens Fremme. Novo Nordisk Fonden har af flere omgange støttet Bandim Health Project ved Statens Serum Institut. Medforfatter Uffe Holmskov har i 2018 modtaget støtte til projektet ”FIBCD1-mediated signal transduction pathways regulate gut inflammation.”
