Visse mutationer i knoglemarven øger ikke ældres risiko for at dø

Videnskabelige nybrud 13. jan 2020 4 min Professor and chief physician Kirsten Grønbæk Skrevet af Kristian Sjøgren

Ny dansk forskning viser, at visse mutationer i knoglemarvens DNA ikke fører til øget dødelighed blandt ældre mennesker. Ældre med disse mutationer kan tage det roligt, siger forsker.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Klonal hæmatopoiese er mutationer i knoglemarvens celler, og i lande som USA bliver ellers raske ældre personer med disse mutationer fulgt nøje af lægerne, fordi mutationerne har været forbundet med en øget risiko for at få leukæmi (blodkræft) og hjerte-kar-sygdomme samt tidlig død.

Men ny dansk forskning finder ingen forbindelse med dødeligheden i en sen alder blandt 299 tvillingepar mellem 73 og 94 år, som blev fulgt i mere end 20 år.

I et stort studie med næsten 600 tvillinger viser danske forskere, at klonal hæmatopoiese hos raske ældre personer ikke påvirker livslængden.

”Vi konkluderer, at der ikke er grund til, at ellers raske ældre personer med klonal hæmatopoiese bekymrer sig unødigt for at udvikle leukæmi og dø,” fortæller professor Kirsten Grønbæk fra Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet i København.

Forskningsresultatet, som for nylig blev publiceret i Blood, er baseret på det internationalt anerkendte Danske Tvillingeregister og er blevet til i et tæt samarbejde mellem Tvillingeregisterets forskningsleder, professor Kaare Christensen, hans forskningsgruppe på Syddansk Universitet og Kirstens Grønbæks forskningsgruppe. Læge og postdoc Jakob Werner Hansen fra Klinik for Blodsygdomme er førsteforfatter.

Klinikker i USA følger mennesker med klonal hæmatopoiese

Klonal hæmatopoiese blev omgærdet af stor interesse i 2015, da forskning viste, at mutationerne kunne kobles til øget risiko for udvikling af leukæmi og tidlig død.

Mutationerne er i de samme gener som de mutationer, der er kendt for at kunne forårsage leukæmi, men de var ikke tidligere set hos ellers raske personer og ikke koblet til udvikling af myeloid leukæmi eller myelodysplastisk syndrom (en anden slags blodkræft).

På den baggrund oprettede Memorial Sloan Kettering Cancer Center i USA og andre særlige afdelinger for at følge netop personer med klonal hæmatopoiese.

Den danske forskningsgruppe mente dog, at der var grund til at undersøge dette nærmere i en meget velkarakteriseret ældre dansk tvillingekohorte. Én grund var, at andre studier også antydede, at der kunne være en arvelig prædisposition til klonal hæmatopoiese.

”Én af fordelene ved tvillingestudier er, at de identificerer den optimale kontrolperson: medtvillingen. En sammenligning mellem en tvilling med klonal hæmatopoiese og medtvillingen uden klonal hæmatopoiese vil kontrollere for fælles opvækstmiljø og genetiske faktorer – alle faktorer for enæggede tvillinger og halvdelen af  dem for tveæggede tvillinger,” siger Kirsten Grønbæk.

Ældre personer med klonal hæmatopoiese lever lige så lang tid som dem uden

Forskningsgruppen undersøgte blodprøver fra 594 raske, ældre tvillinger. Blodprøverne var taget fra 299 tvillingepar for mere end 20 år siden, da tvillingerne var 73–94 år gamle, og forskerne fulgte dem indtil deres død.

På den måde kunne forskerne se, om studiedeltagerne havde klonal hæmatopoiese for 20 år siden, og hvordan det var forbundet med deres helbred og senere dødelighed.

Forskningen viste, at 214 tvillinger (36 pct.) havde klonal hæmatopoiese ved udgangspunktet men fandt ingen forskel i overlevelsen i 127 tvillingepar, hvor den ene tvilling havde klonal hæmatopoiese og den anden ikke havde.

Overordnet fandt forskerne ikke, at tvillinger med klonal hæmatopoiese døde tidligere eller havde øget risiko for at udvikle leukæmi sammenlignet med tvillinger uden klonal hæmatopoiese.

Andre studier har vist, at personer med klonal hæmatopoiese har øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, men denne risiko var ikke afspejlet i øget dødelighed hos denne gruppe af ældre, danske tvillinger.

”Vi fandt ingen forskel. Baseret på vores data er der ingen grund til, at vi behandler en tredjedel af ældre mennesker som syge, blot fordi de har klonal hæmatopoiese. Det er klart, at en tilbagevendende genetisk kontrol vil påminde dem om, at de er i risiko for at udvikle leukæmi og dø tidligere, og vi kan forstille os, at det vil kunne skabe unødigt megen uro og bekymring,” siger Kirsten Grønbæk.

Ingen evidens for, at klonal hæmatopoiese er arvelig

Den danske forskergruppe undersøgte også, om der en arvelig prædisposition for at udvikle klonal hæmatopoiese. Det gjorde de ved at undersøge, om en enægget tvilling, hvor medtvillingen (som har det samme arvemateriale) havde udviklet klonal hæmatopoiese, havde større risiko for klonal hæmatopoiese sammenlignet med tveæggede tvillinger.

Dataen viste ingen arvelig prædisposition. Det får forskningsgruppen til at konkludere, at klonal hæmatopoiese snarere er en konsekvens af miljø end genetisk arv.

”Ellers havde der været forholdsvis flere enæggede tvillinger, som udviklede klonal hæmatopoiese, hvis medtvillingen havde det. Det er jo som sådan også et negativt resultat, men det er alligevel positivt. Den største nyhed er, at vores studie ikke fandt evidens på, at klonal hæmatopoiese er arvelig eller øger dødeligheden, og det kan kun vises i et så stærkt materiale som Tvillingregisteret,” siger Kirsten Grønbæk.

Men resultaterne gælder foreløbigt kun klonal hæmatopoiese hos personer over 70 år.

Vigtigt at vælge, hvem der skal følges

Kirsten Grønbæk fortæller, at forskerne tidligere har vist, at personer med både blodmangel og klonal hæmatopoiese har en markant øget risiko for at udvikle myelodysplastisk syndrom og leukæmi over en periode på 1–10 år.

”Dem er der god grund til at holde et vågent øje med. Vi har derfor flere forskningsprojekter i gang, som fokuserer på, om udviklingen af myelodysplastisk syndrom og leukæmi kan udskydes eller helt forhindres hos denne gruppe,” siger Kirsten Grønbæk.

”Men det er jo kun en meget lille andel af de mange ældre personer med klonal hæmatopoiese, som får blodmangel. Derfor er det vigtigt at vælge, hvilke ældre personer som skal følges og dermed gøres til patienter, og hvilke som skal forblive raske ældre personer uden unødige bekymringer.”

Clonal hematopoiesis in elderly twins: concordance, discordance and mortality” er udgivet i tidsskriftet Blood. Odense Universitetshospital AgeCare (Academy of Geriatric Cancer Research) og Kræftens Bekæmpelse støttede studiet. Kirsten Grønbæk modtog i 2013 en 5-årig bevilling til klinisk forskning af Novo Nordisk Fonden til projektet ”Translationel Epigenetik i Hæmatologisk Cancer”. I 2017 begyndte Kirsten Grønbæk at deltage i Program for Translational Hematology støttet af fonden gennem Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Biology, DanStem.

A main focus of the Grønbæk group is molecular aberrations in MDS, with a particular focus on the pre-MDS phase. Patients are often referred with cyto...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020