COVID-19 påvirker hverken den gravide eller det nyfødte barn

Videnskabelige nybrud 12. jan 2021 4 min Professor Henriette Svarre Nielsen Skrevet af Kristian Sjøgren

Danske forskere og læger skyndte sig som nogle af de første i verden at indsamle data på gravide, der var smittet med COVID-19. Deres forskningsresultater viser, at hverken mor eller barn tager skade af smitten.

Interesseret i Videnskabelige nybrud? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Mange gravide, der har fået stillet en diagnose med COVID-19, har naturligt været bekymrede for, hvad smitten med verdens mest omtalte virus har af betydning for både deres og deres barns risiko for komplikationer i forbindelse med graviditeten eller fødslen.

I lyset af at ingen nogensinde havde hørt om COVID-19 før for lidt over ét år siden, har læger heller ikke kunnet give dem et beroligende svar. Det har nemlig ikke været undersøgt – før nu.

I to studier kan danske forskere og læger vise, at smitte med COVID-19 i første trimester af graviditeten ikke ser ud til at øge risikoen for spontan abort. Forskerne og lægerne viser også, at smitte med COVID-19 heller ikke har indflydelse på risikoen for komplikationer på andre tidspunkter i graviditeten eller komplikationer i forbindelse med fødslen.

”Det er en meget dejlig konklusion, som skal tages med det forbehold, at danske kvinder i den fødedygtige alder generelt er ret sunde, og at alle gravide i Danmark har adgang til relevante sundhedsydelser og derfor ikke i forvejen har særlig stor risiko for komplikationer i forbindelse med smitte med COVID-19. Desuden havde vi i Danmark meget lav forekomst af smitte i den første bølge. Vi har set fra andre steder i verden, hvor der har været massiv smitte med COVID-19, og hvor sundhedsydelserne er nogle andre, at smitten øger risikoen for blandt andet kejsersnit. Det kan vi ikke finde hos de danske kvinder,” fortæller læge og professor Henriette Svarre Nielsen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Obstetrics and Gynecology og i Human Reproduction.

Skyndte sig at stable studie på benene

Da COVID-19 ramte Danmark, og regeringen og fonde hurtigt var ude med bevillinger til forskningsprojekter, der kunne kaste lys over smittens betydning for både helbred og samfund, skyndte Henriette Svarre Nielsen sammen med sine kollegaer at ansøge om midler til at lave et projekt, hvori de ville identificere betydningen af smitte med COVID-19 ved graviditet.

I forskningsarbejdet undersøgte forskerne for antistoffer mod COVID-19 i blodprøver fra gravide, som havde fået taget en blodprøve i forbindelse med nakkefoldsskanning af deres ufødte barn i slutningen af graviditetens første trimester.

Forskerne undersøgte i alt 1.019 blodprøver fra kvinder i første trimester samt blodprøver fra 36 kvinder, som havde spontane aborter før nakkefoldsskanningen. Desuden undersøgte forskerne 1.019 kvinder ved gennemskanningen i andet trimester og 1.313 fødende kvinder i april, maj eller juni 2020.

Forskerne fik også ved fødslen blodprøver fra 1.188 af kvindernes partnere, ligesom 1.206 nyfødte børn har deltaget i studiet.

COVID-19 øger ikke risiko for abort

Forskerne fandt, at 2,6 pct. af de fødende kvinder og 3,5 pct. af deres partnere havde været smittet med COVID-19 i sidste del af graviditeten.

Blandt de gravide i første trimester havde blot 53 pct. af kvinderne, der havde været smittet med COVID-19, haft symptomer på smitten. Det samme havde 26 pct. af de kvinder, som testede negativ.

Undersøgelsen fra det første trimester viste, at der ingen sammenhæng var mellem det at have været smittet med COVID-19 og resultatet fra nakkefoldskanningen eller risikoen for at have oplevet en ufrivillig abort i det første trimester.

Blot én blandt de COVID-19-positive kvinder tabte barnet i løbet af graviditeten. Lægerne indhentede også data fra de 36 kvinder, der havde tabt barnet i det første trimester af graviditeten, men her havde ingen af dem været smittet med COVID-19.

”Andre infektionssygdomme kan godt have en negativ indflydelse på både moren og det ufødte barn. Det gælder eksempelvis lussingesyge eller en svær influenza, men COVID-19 ser altså ikke ud til at komme med den samme sundhedsskadelige effekt på fosteret. Konklusionen på denne del af studiet er, at COVID-19 ikke øger risikoen for skade på fosteret i løbet af graviditetens første trimester,” siger Henriette Svarre Nielsen.

Ikke flere fødselskomplikationer hos gravide med COVID-19

I anden del af studiet var det forskernes mål at se, om smitte med COVID-19 havde nogen negativ effekt på fødselskomplikationer, herunder risikoen for kejsersnit eller graviditetskomplikationer i den sene del af graviditeten.

Heller ikke her fandt forskerne nogen sammenhæng.

Forskerne fandt ingen forskel på risikoen for kejsersnit, for tidlig fødsel, svangerskabsforgiftning, moderkageløsning eller på barnets APGAR-score, fødselsvægt, navlesnors-pH, behov for vejrtrækningsstøtte og indlæggelse på neonatalafdelingen.

Til gengæld fandt de, at hvis moderen havde været smittet med COVID-19, havde barnet også ofte antistoffer mod virus og var derfor formentlig beskyttet mod sygdommen.

”Resultatet overrasker ikke, men det er godt at få det bekræftet, da vi fra andre infektionssygdomme har set, at det kan sætte sig spor i både graviditeten og det ufødte barn. Det gælder blandt andet MERS og SARS. Derfor kan man ikke udelukke det, før det er blevet undersøgt,” siger Henriette Svarre Nielsen.

Flere resultater på vej

Henriette Svarre Nielsen forklarer, at de første publicerede resultater fra studiet blot er en del af forskningen i koblingen mellem COVID-19 og graviditet.

Lægerne har i alt inkluderet 5.400 deltagere, som har givet tilsagn til at være med i studiet, ligesom de har samlet 35.000 prøver i Danmarks Nationale Biobank. Det drejer sig blandt andet om prøver, der er taget i andet og tredje trimester af graviditeten, ligesom der i biobanken også er moderkagebiopsier og ammemælk, som forskerne skal undersøge.

Forskerne har også planer om at se, hvordan immunsystemet hos både den gravide og det nyfødte barn bliver påvirket af smitte med COVID-19.

”Vi er i gang med en række dybdegående undersøgelser, og det her er bare de første resultater,” siger Henriette Svarre Nielsen.

Laver verdens mest interessante forskning

Henriette Svarre Nielsens forskning går ikke blot ud på at finde ud af, om COVID-19 påvirker den gravide eller det ufødte barn, men spiller ind i en større forståelse af, hvad der kan gå galt under en graviditet.

Sideløbende med COVID-19-projektet har forskerne og lægerne fra Hvidovre Hospital gang i et stort forskningsprojekt under navnet COPL (Copenhagen Pregnancy Loss Cohort). Projektet er støttet af BioInnovation Institute (BII) som ”faculty project”, og forskerne ønsker at finde ud af, hvad der er den bagvedliggende årsag til alle de ufrivillige aborter, som bliver opdaget af lægerne på Hvidovre Hospital.

25 pct. af alle graviditeter går tabt. Til trods for at det sker så hyppigt, ved læger utrolig lidt om de bagvedliggende mekanismer. En stor del skyldes genetiske fejl, men om den genetiske fejl skyldes forhold hos far eller mor, eller om noget helt andet spiller ind, ved man meget lidt om. I dag undersøger læger først par, når de har oplevet mindst tre på hinanden følgende spontane aborter.

”Det er et kæmpe studie, hvor vi kigger på parret og fosterets genetik, livsstilsfaktorer hos både manden og kvinden, herunder rygning, alkohol, vægt, motion, immunsystemet, hormoner, hormonforstyrrende stoffer og mikrobiomet. Vi får også sædprøver fra mændene for at se, om årsagen til mange af de ufrivillige aborter skal findes der. Hvis jeg selv skal sige det, er COPL-projektet i øjeblikket et af verdens mest interessante forskningsprojekter,” siger Henriette Svarre Nielsen.

Severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) antibodies at delivery in women, partners, and newborns” er udgivet i Obstretrics & Gynecology. ”SARS-CoV-2 in first trimester pregnancy: a cohort study” er udgivet i Human Reproduction. Studiet havde deltagelse af ansatte fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet. Medforfatter Eva Hoffmann har i 2016 modtaget et Novo Nordisk Foundation Young Investigator Grant.

Expertises Reproductive immunology; Recurrent Pregnancy Loss; Infertility Main research areas Reproductive Immunology; Recurrent Pregnancy Loss;...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020