Voksne, der blev født for tidligt og med en lav fødselsvægt, har ofte en tidligere døgnrytme, viser ny finsk forskning.
Hvis du blev født før den 37. graviditetsuge og med en fødselsvægt under 1.500 gram, er der god chance for, at du er morgenmenneske.
Det viser et nyt studie, hvori forskere har undersøgt, hvordan fødselsvægten og tidspunktet for fødslen spiller ind på ens døgnrytme senere i livet.
Opdagelsen kan være vigtig af flere årsager.
For tidlig fødsel er koblet sammen med højere blodtryk senere i livet, dårligere blodsukkerkontrol, mindre motion og større tendens til depression, mens det at være morgenmenneske er associeret med et sundere liv, så disse to ting kunne måske opveje hinanden i større eller mindre grad.
”I vores studie kan vi se, at personer, der blev født for tidligt og med lav fødselsvægt, viser en tidligere døgnrytme men har den samme søvnlængde og søvnkvalitet som personer, der blev født til tiden og med normal fødselsvægt. Det ser ud til, at den anderledes døgnrytme potentielt kunne være en beskyttende faktor i forhold til de negative udfald af at være født for tidligt og med lav fødselsvægt,” fortæller en forsker bag det nye studie, søvnforsker Johan Björkqvist fra Helsinki Universitet i Finland.
Forskningen er offentliggjort i Chronobiology International.
Forskellige faktorer kan sætte sig spor i døgnrytmen
Variationen i menneskers døgnrytme kaldes deres kronotype, som fx kan være et ekstremt morgenmenneske eller aftenmenneske.
Kronotype er personens præference for tidspunkterne for søvn og aktivitet, og selvom denne præference kan ændre sig gennem livet, og en stor del af det skyldes genetik, kan en del af det forklares ved, hvad der sker under graviditeten.
Forsøg på mus har indikeret, at moderens stress under graviditeten, underernæring i fostertilstanden, alkohol, iltmangel og udsættelse for konstant lys efter fødslen kan påvirke barnets kronotype.
Direkte sammenlignelige studier er ikke blevet gjort i mennesker, men forskere har fundet, at børn og unge født tidligt måske har en tidligere kronotype.
”Forskellige forskergrupper har brugt forskellige metoder til at undersøge temmelige forskellige populationer, og for at opnå klarhed besluttede vi os for at lave den mest omfattende undersøgelse til dato,” forklarer Johan Björkqvist.
Målt folks døgnrytme i to uger
I studiet har 53 personer, som blev født tidligt og med lav fødselsvægt, og deres søskende samt 17 umatchede personer fået målt deres døgnrytme.
Forsøgsdeltagerne, der gennemsnitligt var 30 år gamle på undersøgelsestidspunktet, blev i to uger udstyret med en aktigraf, der holder styr på folks søvnmønstre, herunder hvornår folk falder i søvn og vågner op igen.
Johan Björkqvist fortæller, at midtpunktet i søvnperioden er et godt mål for døgnrytme.
Her viste forskningsresultatet, at personer, der var blevet født før tid og med en lav fødselsvægt, havde et gennemsnitligt midtpunkt i søvnperioden, som var 30 minutter tidligere end deres søskende. Efter forskerne justerede resultaterne for køn, alder og forskellige faktorer relateret til kvaliteten af søvnen, steg det tal til 40 minutter.
Resultatet var specielt tydeligt blandt dem, der som nyfødte vejede under deres vægtkurve, og for kvinder.
”Baseret på resultaterne konkluderer vi, at der ser ud til at være en kobling mellem at være født for tidligt med lav fødselsvægt og kronotype,” siger Johan Björkqvist.
Tendens varer muligvis hele livet
Tidligere studier er ifølge Johan Björkqvist ikke kommet frem til lige så konkluderende resultater som de finske forskere.
Det kan skyldes, at forskere har kigget på søvnmønstre blandt børn og unge, og de kan variere meget over tid.
Som mange forældre nok ved, står børn ofte alt for tidligt op, mens det samtidig ikke er til at få teenagere ud af fjerene.
Alligevel har også tidligere studier om børn og unge peget i retning af, at tidspunktet for fødslen og fødselsvægten måske spiller en rolle for kronotypen.
”Vores forsøgsdeltagere er de ældste, der er blevet undersøgt på den her måde. Vores fund viser, at den tendens, som er blevet set tidligere, er vedvarende og eksisterer, selv efter børnene er flyttet hjemmefra og lever et uafhængigt liv. Vi går også ud fra, at forskellen ikke skyldes faktorer i opdragelse, da vi har kontrolleret for denne variation ved at matche de tidligt fødte forsøgspersoner til deres egne søskende i studiet,” siger Johan Björkqvist.
Har flere data at arbejde med
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvilke biologiske mekanismer i mors mave, der påvirker døgnrytmen senere i livet.
Det kommer det nye studie ikke med svaret på i denne omgang, men det kan komme senere hen.
I forskningen har Johan Björkqvist med kollegaer nemlig ikke bare undersøgt forsøgspersonernes døgnrytme, men også fået dem til at udfylde spørgeskemaer samt undersøgt dem med DEXA-scanninger og MRI-scanninger, lavet genetiske analyser og taget biopsier.
Alle disse prøver og undersøgelser rummer forhåbentlig en del af svaret, og det vil forskerne finde frem til i den kommende tid, hvor de skal arbejde sig igennem den store mængde data.
”Det bliver interessant at se, hvad vi mere kan finde ud af,” siger Johan Björkqvist.
”Chronotype in very low birth weight adults – a sibling study” er udgivet i Chronobiology International. Medforfatter Eero Kajantie modtog i 2018 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet ”Small preterm infants and their siblings – a natural experiment to understand the life-long legacy of early life environment”.
