Fluorstoffer fra tidligere pizzabakker, skumslukkere og imprægnering sættes i et nyt dansk studie i forbindelse med øget risiko for at få et alvorligt udfald ved smitte med COVID-19.
Pandemien med COVID-19 har lagt hele verden ned. Over alt bliver hospitaler oversvømmet med patienter med sygdommen, og mens nogle klarer sig rigtig dårligt ved smitte med coronavirus, kan andre næsten ikke mærke det.
Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt, at blodets indhold af fluorstoffer, blandt andet fra skumslukkere, tidligere pizzabakker og imprægnering, øger risikoen for, at COVID-19 ikke manifesterer sig som en mild influenza, men decideret går hen og bliver farlig.
Forskningsresultatet er offentliggjort i PLOS ONE.
”Vi kan se, at jo mere af et bestemt fluorstof man har i blodet, des større er risikoen for et alvorligt forløb med COVID-19. Dette er specielt interessant, fordi man i netop disse år arbejder i både EU og Danmark med at få lavet tiltag, der skal få niveauerne af fluorstoffer i omgivelserne ned under de lave grænseværdier, som er blevet fastlagt af blandt andet European Food Safety Authority,” fortæller førsteforfatteren bag det nye studie, læge og professor i miljømedicin Philippe Grandjean fra Miljømedicin ved Syddansk Universitet.
Fluorstoffer kan ødelægge immunforsvaret
Philippe Grandjean har i mange år interesseret sig for effekten af fluorstoffer på kroppen.
De relevante fluorstoffer er stoffer, hvor fluor er bundet til en kulstofforbindelse. Disse stoffer har meget brugbare egenskaber og er blandt andet vand- og fedtafvisende, hvorfor de bruges til overfladebehandling af alt fra teflonpander og gulvtæpper til regntøj og sko.
Problemet med fluorstofferne er dog, at de er meget holdbare og derfor ikke bliver så let nedbrudt i miljøet. Det betyder, at vi alle har målbare koncentrationer af fluorstoffer i kroppen, afhængigt af vores eksponering.
Tidligere har Philippe Grandjeans forskning vist, at forhøjede niveauer af fluorstoffer kan påvirke immunforsvaret.
Et af disse studier har som eksempel vist, at fluorstoffer i blodet kan reducere effekten af vaccinering af børn mod stivkrampe og difteri. Børn, som på vaccinationstidspunktet havde et højt indhold af fluorstoffer i blodet, udviklede meget færre af de beskyttende antistoffer efter vaccinationen, og i nogle tilfælde virkede vaccinationen tilsyneladende slet ikke.
”I og med at vi har set, at fluorstoffer kan have en negativ indflydelse på immunforsvaret, var det meget relevant at undersøge, om stofferne også kunne have indflydelse på, hvordan man kommer igennem et forløb med smitte med coronavirus,” forklarer Philippe Grandjean.
Undersøgt for fluorstoffer i blod fra 323 danskere med COVID-19
I studiet har Philippe Grandjean indhentet de nødvendige tilladelser til at sammenligne analyser af blodprøver med udfaldet af en diagnose med COVID-19 hos 323 danskere.
Blodprøverne kommer fra Danmarks Nationale Biobank på Statens Serum Institut, og Philippe Grandjeans laboratorium på Syddansk Universitet har analyseret blodprøverne fra smittede med COVID-19 for indholdet af forskellige fluorstoffer og efterfølgende set på, hvordan de smittede personer har klaret sig gennem sygdomsforløbet.
Sidstnævnte oplysninger er fra Landspatientregisteret, men på grund af reglerne for behandling af personfølsomme oplysninger er alle koblinger mellem resultaterne fra blodprøverne og patientdata lavet på en sikker computer.
Det giver forskerne nogle datagennemsnit, uden at de kan grave ned i, hvem de forskellige personer er, og hvordan sygdommen har påvirket dem individuelt.
Fluorstoffer i lungerne giver alvorligt COVID-19-forløb
I studiet måtte 215 af forsøgspersonerne indlægges på grund af smitte med COVID-19, og af de indlagte blev 53 indlagt på intensivafdeling eller døde.
Resultatet af undersøgelsen viser meget klart, at højere koncentrationer af et bestemt fluorstof i kroppen øger risikoen for et alvorligt forløb med COVID-19.
Helt præcist var risikoen for indlæggelse på en intensivafdeling eller dødsfald 2,19 gange højere for personer med målbare niveauer af fluorstoffet PFBA i blodet sammenlignet med personer uden målbare niveauer. Efter forskerne havde justeret deres data for alder, køn og andre faktorer, var risikoen stadig 1,77 gange højere. Risikoen var højere for blodprøver taget tæt på disagnosetidspunktet.
Dog fik Philippe Grandjean sig en overraskelse, fordi han havde forventet, at specielt fluorstoffer med lange kulstofkæder (PFOA) ville være associeret til et alvorligt sygdomsforløb. Det viste sig dog, at et fluorstof med kort kulstofkæde (PFBA) havde den stærkeste kobling til risikoen for alvorlige konsekvenser ved smitte med coronavirus.
En masse brikker relateret til immunotoksicitet og COVID-19 faldt alligevel på plads.
”PFBA ophobes modsat de andre stoffer specielt i lungevævet, og det giver god mening, fordi en af de alvorlige manifesteringer ved smitte med COVID-19 netop er lungesygdom. Derudover har man i både England og USA lavet studier, der har vist, at luftforurening kan øge risikoen ved smitte med COVID-19. Det peger på, at immunforsvaret i lungerne er udsat for sådanne giftige stoffer, der kan sætte det ud af funktion, så det ikke i samme grad kan håndtere smitten,” forklarer Philippe Grandjean.
Fluorstoffer skal ud af miljøet og kroppen
Ifølge Philippe Grandjean giver forskningsresultatet større indsigt i, hvorfor nogle personer rammes hårdere af COVID-19 end andre.
Forskningsresultatet bør ifølge professoren også på den lange bane have betydning for, hvad og hvor hurtigt vi gør noget ved mængden af fluorstoffer, som stadig bliver udledt i omgivelserne eller spredt gennem forbrugerprodukter.
Tidligere blev fluorstoffer benyttet i Danmark til madpapir og andre fødevarerelaterede anvendelser; det er forbudt i dag, men ikke i andre dele af verden. Det benyttes dog i mange andre sammenhænge, men EU har på dagsordenen, at de helt skal udfases. Det understreges blandt andet af, at EU’s nyeste tilladte grænseværdier for miljøeksponering er mindre end 3 % af den tidligere grænseværdi.
Grænseværdierne bliver dog tit overskredet i både Danmark og andre EU-lande.
”Når vi nu kan se, hvor alvorlige konsekvenser det kan have for helbredet at være eksponeret for fluorstoffer, skal vi så ikke se at gøre noget ved det? Det er den praktiske implikation af det her studie. Det underbygger, at fluorstoffer er skadelige, og at det kan forværre udfaldet af en infektion, herunder også smitte med coronavirus,” siger Philippe Grandjean.
