Ny debatbog: Kan det usynlige hjælpe med at redde klimaet?

Grøn innovation 12. jun 2022 4 min Professor Søren Molin Skrevet af Morten Busch

Det lyder måske lidt hokuspokus-agtigt, men det er det langtfra. Det er hardcore forskning. Målet er at få mikrobiologiske organismer som bakterier og svampe til at gøre fremtidens produktion mere bæredygtig. Potentialet er enormt og klimaudfordringerne så store, at forskere har svært ved at forstå, hvorfor der ikke er mere fart på udviklingen og tværtimod skepsis i befolkningen. Med en ny bog vil to forskere, en forfatter og en fotograf kickstarte debatten. Missionen er at efterlade læseren en smule mere oplyst og bedre klædt på til at tage stilling.

Interesseret i Grøn innovation? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Stop sult, rent vand, ligestilling mellem kønnene, bæredygtig energi og sunde økosystemer. Det er formentlig de færreste, der vil takke nej, hvis det kan opnås. Ifølge det amerikanske selskab for mikrobiologi (ASM) er det blot nogle af FN’s verdensmål, som de små usynlige organismer kan hjælpe med at opfylde, for mikrober kender ingen grænser. I den nye debatbog ”Se det usynlige i øjnene” stiller de to mikrobiologer Søren Molin og Jan Sørensen sammen med forfatter Tor Nørretranders så spørgsmålet: ”Er der grænser for, hvad vi skal have mikroorganismerne til at hjælpe os med?”

”Vi lægger i bogen ikke skjul på, at vi ikke er enige om alt. Det er hele pointen, at vi ikke behøver at være enige, men for at tage stilling, er man nødt til at kende perspektiverne. Ellers bliver det sort snak. Vi prøver med bogen dels at vise den fascinerende usynlige verden af bakterier og svampe, dels vise, at den virkelig kan hjælpe os, hvis vi lærer den bedre at kende. Det gør vi gennem forskning, men det er via debat i befolkningen, at vi beslutter, om vi så også skal bruge den ny teknologi,” forklarer medforfatter Søren Molin fra Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Advarede i sin nobelpristale

Ideen til den nye bog stammer fra mikrobiologerne Søren Molin, DTU, og Jan Sørensen, Microbial Ecology and Biotechnology på Københavns Universitet, som ønskede at skrive dansk mikrobiologis historie. Det afstedkom en over 200 sider lang og særdeles grundig videnskabelig gennemgang, der spænder fra 1800-tallets mikrobiologiske eventyr indenfor ølbrygning og osteproduktion over oprettelsen af den første Veterinærskole og Serumlaboratoriet i 1930'erne og 70'ernes bioteknologiske revolution op til nutidens forsøg på at få mikroorganismerne til at hjælpe os mod sygdom, hungersnød og klimaforandringer.

”For at få en bogudgivelse ud af materialet inviterede vi forfateren Tor Nørretranders til at styrke vores formidling og introducere et kritisk blik på teknologierne, og senere fotografen Henrik Saxgren for at afbilde den usynlige verden ved hjælp af lysmikroskoper og elektronmikroskoper. Til at tage fat om ondet, om man så må sige, fordi vi kan og skal ikke negligere, at det kan og skal rejse en diskussion, når vi i de kommende år vil forsøge at få mikroorganismer til at hjælpe os med at løse nogle af de alvorlige udfordringer, som verden står over for at skulle løse,” fortæller Søren Molin.

Mens de originale 200 mere videnskabelige sider er at finde på internettet (www.mikrobiologi.digital), så er den lige så mange sider lange bog ”Se det usynlige i øjnene” blevet en rigt illustreret, debatfyldt tour de force gennem mikrobiologiens teknologiske fremskridt – på godt og på ondt. Mikroorganismer har foræret menneskeheden mange gaver: fra fødevarer som mælkeprodukter, nydelsesmidler som vin til medicinske revolutioner som penicillin og andre antibiotika.

”Nærmere end en foræring så er det jo menneskets evne til at udforske, der har lært os at få bakterier og svampe til at hjælpe os i vores hverdag. I virkeligheden er penicillin jo så også et eksempel på, hvordan vi som menneskehed ikke har formået at forvalte den gave på en ordentlig måde,” siger Søren Molin.

Alexander Fleming advarede i sin nobelpristale selv mod det mulige misbrug af den antibiotika, som han havde opdaget.

”Hvis man udsætter bakterier for små sjatter af penicillin i tide og utide, udvikler de evnen til at leve med penicillinen. De bliver resistente, hvilket jo netop er det store problem vi står med i dag, hvor lungebetændelse og inficerede sår igen bliver livstruende. Netop derfor er det så vigtigt, at vi via forskning lærer at forstå de her organismer så godt som muligt, så de kan hjælpe os bedst muligt,” uddyber Søren Molin.

Tiden inde til igen at tage dialogen

Selvom – eller måske netop fordi – mennesker tidligere har fejlet, mener Søren Molin, at der er god grund til at være optimistisk, for fejltagelserne har gjort os klogere, så vi forhåbentlig ikke begår de samme fejl igen. Ligesom det har åbnet vores øjne for nødvendigheden af at drøfte de nye teknologier, mulighed og perspektiver, men også der, hvor de kan gå galt, hvis man ikke passer på.

”Da den genteknologiske revolution for alvor tog fart i 1970'erne, blev der hurtigt udarbejdet retningslinjer og råd, der udarbejdede rammer. Alle de tiltag afspejler jo en fin tradition for folkeoplysning i Danmark og medførte, at debatten om GMO, trods visse hidsige diskussioner, forløb forholdsvist udramatisk og uden sabotage fra modstandere. Det blev bl.a. fra starten accepteret, at produktion af livsvigtig medicin, som nu kunne produceres meget billigere og mere sikkert, kunne finde sted efter en grundig risikovurdering,” fortæller Søren Molin.

På andre områder blev hælene dog sat i. Ønsker om at anvende genmodificeret gær til ølproduktion eller genmodificerede mælkesyrebakterier til fremstilling af mælkeprodukter blev afvist. Tanken om at spise genmodificerede fødevarer var for mange mennesker i klar modstrid med etik – en glidebane, som man valgte ikke at bevæge sig nedad i første omgang. Med de seneste 50 års udvikling både af teknologierne men også af klodens udfordringer er tiden dog ifølge forfatterne inde til igen at tage dialogen.

”I dag handler det om meget mere end firmaers eventuelle grådighed. Det handler om muligheden for at dyrke afgrøder uden sprøjtemidler og kunne brødføde en hel klode uden at forværre de globale klimaforandringer. Det kan mikroorganismer hjælpe med til, og så handler det om at omstille den industrielle produktion, så kemiske processer i stedet udføres af biologiske organismer, hvilket sparer både energi og skåner miljøet. De kan simpelthen være med til at lette trykket på vores overophedede klode,” lyder det fra Søren Molin.

Så hvad enten man er modstander eller tilhænger af mikrobernes og genteknologiens muligheder, så er den nye bog en læsning værd.

”Den handler hverken om at forherlige eller formane. Med vores nye bog ønsker vi at formidle viden til mennesker i almindelighed. Det vigtigste mål er, at man føler sig en smule mere oplyst, når man har læst den, så man bedre er i stand til at tage stilling til de teknologier, fremtiden uvægerligt byder på. Vi skal alle sammen lære at se det usynlige i øjnene,” slutter Søren Molin.

Se det usynlige i øjnene” er udgivet af People’s og skrevet af Tor Nørretranders, Søren Molin og Jan Sørensen med fotos af Henrik Saxgren. Bogen er udgivet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Mikrobiologiens muligheder drøftes på mødet "Major ideas in quantitative microbial physiology: Past, Present and Future", der er støttet af Novo Nordisk Fonden og afholdes på Carlsberg Akademi d. 13.-15. juni 2022. 

The major research interest of the past 10 years has been microbial adaptation and evolution in cases of chronic infection. These current research act...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020